Videnskabens verden bliver uhyre spændende at følge i det kommende år. Flere store forskningsprojekter står overfor afgørende milepæle, nye opdagelser er klar til at blive gjort og samtidigt betyder det politiske klima i specielt USA, at videnskaben er under pres.
Herunder har vi forsøgt at kigge i krystalkuglen og samlet nogle af de emner og begivenheder, der bliver toneangivende for videnskaben i 2017.
1: Klimaforskning er en varm kartoffel
USAs kommende præsident Donald Trump meldte i slutningen af 2016 ud, at han har tænkt sig at trække USA ud af den internationale Paris-klimaaftale. Samtidigt har Trump flere gange kaldt klimaforandringerne for "et fupnummer" opfundet af kineserne.
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/265895292191248385
Samtidigt har en af Trumps rådgivere meldt ud, at den kommende præsident vil lukke for NASAs klimaforskningsafdeling.
Så umiddelbart ser det lidt sort ud for klimaet i 2017.
Kina ser derimod ud til at blive førende når det gælder den grønne omstilling. Landet indfører blandt andet et cap-and-trade system, der skal begrænse udledningen af drivhusgasser. Aftalen træder i kraft ved begyndelsen af 2017.
Under alle omstændigheder bliver 2017 efter alt at dømme koldere end 2016, som var et El Niño-år. Men den generelle opvarmning forventes at fortsætte ufortrødent.
Udledningen af drivhusgasser er stagneret de sidste tre år- blandt andet på grund af vedvarende energi, og nogle håber på, at den måske endda kan falde i 2017. Er det grund nok til optimisme? Det må tiden vise.
Tusindvis af forskere arbejder i hvert fald ufortrødent videre med at finde ud af hvordan klimaet ændrer sig - og hvad vi kan gøre ved det.
2: Et snapshot af et sort huls horisont
I april næste år vil forskere over hele Jorden samarbejde om at forsøge noget helt nyt og unikt. Ved at rette ni radioteleskoper over hele kloden mod det supertunge sorte hul i Mælkevejens centrum, skabes et enkelt radioteleskop i planetstørrelse.
Teleskopet har fået navnet Event Horizon Telescope. Og med det håber astronomerne at kunne tage et billede af den såkaldte begivenhedshorisont ved det sorte hul. Begivenhedshorisonten er det punkt i et sort hul hvor tyngdekraften er så voldsom, at intet kan undslippe - ikke engang lys.
Det har aldrig tidligere været muligt, og forskerne håber og tror på, at Event Horizon Telescope kan bringe dem så tæt på begivenhedshorisonten, som muligt - noget der blandt andet skal teste Einsteins generelle relativitetsteori.
https://www.youtube.com/watch?v=FzVz0p4nlWU
3: Kunstig intelligens eksploderer
2016 var måske året hvor kunstig intelligens for alvor brød ind i vores hverdag. Såkaldte chatbots kan nu hjælpe os med alverdens ting gennem fx Facebook Messenger, mens det er blevet hverdag for mange at konversere med digitale personlige assistenter som, fx Apples Siri, Google Assistant, Microsoft Cortana og Amazons Alexa.
Næste år bliver brugen af den slags tjenester for alvor almindelig.
Samtidigt blev 2016 året hvor Google Deepminds AlphaGo vandt over verdensmesteren i det kinesiske spil Go og året hvor autopilot pludselig også handlede om Teslas biler og ikke kun om store passagerfly.
I 2017 vil kunstige intelligens blive en endnu større del af både hverdag og business.
Ifølge analysebureauet Forrester vil investeringer i kunstig intelligens som industri stige med 300 procent i 2017. De forventer at kombinationen af kunstig intellingens, det såkaldte Internet of Things og Big Data vil få stor betydning for virksomheder i 2017.
https://www.youtube.com/watch?v=LEz9AU9c2qQ
4: Rumsonder leverer spændende nyt
Lige nu er rumsonden Cassini igang med sin sidste rejse. Sonden har undersøgt Saturn siden 2004, men i begyndelsen af 2017 er det slut. Faktisk er sonden allerede igang med en slags kamikaze-mission, der ender med et kontrolleret styrt ned gennem Saturns skydække. På vejen håber forskerne at få helt ny viden om planetens ringe og nærbilleder som vi aldrig har set før.
Heldigvis er en anden sonde klar til at tage over - godt nok omkring en anden gasplanet. For omkring Jupiter er Juno-sonden i 2017 klar til at begynde sine undersøgelser af planeten. Den skal blandt andet give forskerne en bedre forståelse for hvordan Jupiter er opbygget - noget der kan ende med et decideret 3D-kort over gaskæmpens indre.
Den europæiske ExoMars sonde Trace Gas Orbiter begynder også sin egentlige mission i 2017. Den skal lede efter organiske molekyler i Mars atmosfære, der kan være spor efter liv på planeten.
5: Kvantecomputeren spiller med musklerne
Fysikere over hele verden arbejder på at bygge fungerende kvantecomputere, der kan udnytte kvantemekanikken til at regne på helt nye måder. Og 2017 kan let blive året hvor gennembruddet for alvor kommer.
Det amerikanske firma D-Wave er en af de få virksomheder, der allerede har en kvantecomputer af en slags på markedet. Og de forventes at sende en forbedret udgave af deres D-Wave 2X på gaden i 2017.
Den nye model er en 2.000 qubit computer, der har den dobbelte processorkraft, men som i praksis er mellem 500 og 1000 gange så kraftig - ifølge firmaet selv i hvert fald.
Google bruger allerede D-Waves kvantecomputere til såkaldt maskinlæring, mens IBM og Microsoft arbejder på at udvikle deres egne teknologier.
Kvantecomputerne forventer at kunne revolutionere flere felter, fordi de gør det muligt at regne på ting der i dag er umulige - simpelthen fordi beregningerne vil tage tusindvis af år med traditionelle computere.
6: Gen-klippemaskinen kommer
De seneste år har det helt store samtaleemne indenfor genetik været en relativt nye teknologi kaldet CRISPR/Cas9.
Og efter alt at dømme bliver 2017 ingen undtagelse.
Teknologien gør det uhyggeligt nemt at klippe og klistre i gener, så man i teorien kan fjerne genetiske sygdomme eller ændre på alt fra menneskers øjenfarve til deres tendens til skaldethed.
Nogle forskere bruger allerede teknikken til at bekæmpe kræft i mennesker og flere kliniske forsøg med mennesker begynder i 2017.
Mulighederne er i princippet endeløse. Nogle forskere siger direkte, at "alt kan lade sig gøre med CRISPR".
Men i 2017 skal det sandsynligvis også afgøres om teknologien kan patenteres og dermed blive sværere at bruge for forskere. Samtidigt betyder den udvidede brug, at den etiske diskussion om hvad man bør og kan bruge teknologien til, nok bliver et varmt emne.
https://www.youtube.com/watch?v=jAhjPd4uNFY
7: Den 9. planet er for alvor i kikkerten
Spekulationer om en mystisk niende planet i vores solsystem har rumsteret i over 100 år, men oftest er ideerne blevet henvist til En Skør Skør Verden.
Men i januar 2016 publicerede forskere fra California Institute of Technology en artikel i det ansete Astronomical Journal, der viste hvordan bevægelser i Kuiperbæltets iskloder kun kunne forklares af Planet-X - og det vendte op og ned på det hele.
For nu tyder meget på, at der rent faktisk findes en gigantisk planet i et meget fjernt kredsløb, der er 20.000 år om at nå rundt om Solen. En planet som måske blev indfanget af Solen i solsystemets spæde barndom.
Og 2017 kan blive året hvor vi får svaret på om forskerne har ret. For i december opsender NASA Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS), der skal lede efter exoplaneter - planeter om andre stjerner. Og det kan måske være et vigtigt redskab i jagten på Planet 9 - som jo selv måske er en exoplanet.
De astronomer, som i januar sidste år foreslog at Planet 9 eksisterer, arbejder nu sammen med andre astronomer om at lokalisere planeten via en række teleskoper her på Jorden. Og 2017 kan let blive året hvor vi får nye beviser på den mystiske planets eksistens - og måske får svar på om den er en klippeplanet, en gaskæmpe eller måske noget helt tredje.
https://www.youtube.com/watch?v=6poHQ2h00ZA
8. Enormt naturreservat skal sikre Antarktis havliv
I december 2017 træder en aftale om beskyttelsen af et enormt område ved Ross Havet ved Antarktis i kraft. Aftalen er blevet kaldt et diplomatisk gennembrud og skal sikre dyrelivet i området de næste 35 år.
Området er ca. 1,6 millioner kvadratkilometer, hvilket svarer til størrelsen på Iran - eller 36 gange størrelsen på Danmark.
I cirka to tredjedele af det samlede areal vil der fremover være forbud mod at fiske. Mens reservatet også beskyttes mod udnyttelse af andre råstoffer som fx mineraler og olie.
Ifølge den danske zoolog Nina Collatz Christensen, er reservatet en kæmpesejr for økosystemet, der anslås at være afgørende for verdenshavenes næringscyklus.
9. Fysikeksperimenter skal finde lys i mørket
Fysiknørder kan også se frem til et spændende 2017.
Det hæderkronede LIGO-eksperiment, der i 2015 beviste tyngdebølgers eksistens efter over 100 års jagt, forventes at forbedre deres teknik og give os langt flere tyngdebølge-relaterede opdagelser. Eksperter regner med at LIGO får mindst seks begivenheder at se i første halvdel af 2017.
Et andet amerikansk fysikeksperiment kaldet ADMX Dark Matter Experiment, håbede på at de i 2016 ville finde såkaldte axioner, der måske kan forklare mørkt stof, der udgør op mod 85 procent af universets masse - men uden held. Nu går jagten videre i 2017.
I Europa skulle laser-eksperimentet ELI - Extreme Light Infrastructure gerne blive bygget færdig i 2017. Eksperimentet bliver det første internationale forskningsprojekt med fokus på lasere. Det er placeret i Tjekkiet, Ungarn og Rumænien og lader forskere udforske lysets indvirkning på partikler ved hidtil usete intensiteter.
https://www.youtube.com/watch?v=QAa2O_8wBUQ