Fisk og andre dyrearter omkring Antarktis kan ånde lettet op de næste 35 år.
De får sig nemlig et pusterum fra kommercielt fiskeri, når verdens største havreservat bliver oprettet ved Rosshavet ud for Antarktis.
- Det er en kæmpesejr for dyrene og for hele økosystemet omkring Antarktis, siger Nina Collatz Christensen, der er zoolog i Odense Zoo.
36 gange Danmarks størrelse
Reservatet bliver 1,6 millioner kvadratkilometer stort, eller hvad der svarer til arealet af Frankrig og Spanien tilsammen, eller 36 gange Danmarks størrelse. I 72 procent af området er der totalt fiskeforbud. I de øvrige områder må der fiskes antarktiske isfisk og det lille krebsdyr krill, men under streng observation.
- Antarktis er et område med et unikt økosystem, som har stor betydning for en masse forskellige dyr – ikke bare dem, der lever i Antarktis, men også for eksempel for hvaler og andre dyr, som søger derned om sommeren, forklarer Nina Collatz Christensen, der tidligere har deltaget i Galathea 3-ekspeditionen til Antarktis.
Aftale med Rusland og Kina
Aftalen om at oprette reservatet blev indgået af 24 lande samt EU på den australske ø Tasmanien efter flere års forhandlinger. Der var lagt op til at frede området i 50 år, men aftalen endte på 35, fordi Rusland og Kina protesterede, skriver avisen The Guardian.
Det ærgrer zoolog Nina Collatz Christensen:
- 35 år lyder måske nok af meget, men for naturen er det ikke ret lang tid. Man kan smadre et økosystem på få år, men det tager lang tid at rette op på det igen.
Dyreliv ved Antarktis er stadig truet
Selvom landene nu er blevet enige om at at oprette et marinereservat, er Antarktis' skrøbelige økosystem fortsat truet af global opvarmning:
- Økosystemer er følsomme størrelser, og fordi det her område omkring Antarktis er stort og artsrigt, er det særlig vigtigt, forklarer Nina Collatz Christensen.
- Man tænker måske, at der ikke rigtig er nogen dyr i området, fordi det er så koldt. Men det forkert, og dem, der er, kan ikke bare flytte sig andre steder hen. De kan ikke omstille sig, fordi de er så superspecialiserede til det kolde klima. Og det tager længere tid for naturen at tilpasse sig nye forhold, end vi mennesker giver den.