Det er en meget svær opgave, som venter Frankrigs kommende præsident, Emmanuel Macron, når han inden længer overtager embedet fra den siddende præsident, François Hollande.
Det anerkendte Macron selv, da han indtog talerstolen ved sin sejrsfest foran Louvre i Paris i aftes.
- Den opgave, der venter os er enorm, og den begynder i morgen. Den vil kræve, at vi strammer op om den offentlige moral for at forsvare demokratiet, for at styrke vores økonomi, for at skabe sikkerhed i verden omkring os og for at give plads til at alle gennem uddannelse, arbejde og kultur.
Og der er nok at gå i gang med. Her kan du læse om de opgaver, der venter Frankrigs kommende præsident.
1. Den offentlige moral
Siden offentliggørelsen af Macrons politiske program har det stået klart, at han sigter efter et opgør med den moral – eller mangel på samme, der hersker i Frankrigs politiske liv.
Hvis det står til den kommende præsident, skal det franske parlament skæres ind til benet, ligesom der skal ryddes ud i samtlige regler, der skaber risiko for interessekonflikter.
Det betyder blandt andet et opgør med den ordning, der bragte den tidligere konservative præsidentkandidat, François Fillon, i fedtefadet – nemlig politikeres og parlamentarikeres mulighed for at ansætte familiemedlemmer.
Macron vil samtidig indføre tidsbegrænsninger på embedsperioder og forbud mod at udføre konsulentarbejde, mens man besidder en politisk post - endnu en ting, som François Fillon har gjort sig skyldig i.
- Det politiske liv, der har været delt mellem to store partier de sidste 50 år, har udviklet sit til en slags oligarki – eller en fætter-kusine-fest, hvor man skiftes til at sidde ved bordenden, men egentlig er det de samme personer, der sidder der. Det har udviklet sig til en række uheldige praksisser, siger Jørn Boisen, lektor i fransk og institutleder ved Københavns Universitet.
- Og de tre ting Fillon faldt på, altså at ansætte sin familie i et job uden arbejde, at han har et konsulentfirma ved siden af, og at han faktisk var sigtet, da han stillede op til præsidentvalget, det er den slags ting, Macron vil gøre op med.
2. Statsbudgettet
Udover Macrons moralisering af det politiske liv, har han også et stort økonomisk program på tegnebordet – et som i danske ører vil lyde noget bekendt, fortæller Jørn Boisen.
- Det er tilbageholdenhed i de offentlige finanser, kort sagt at spare penge på statsbudgettet. De penge skal bruges til at investere blandt andet i grøn omstilling, i uddannelse og i en række mindre reformer i den måde Frankrig er organiseret på.
Se lidt af Macrons sejrstale her:
3. Arbejdsmarkedet
Skabelse af arbejdspladser er også et af de vigtigste punkter på Macrons dagsorden.
Hele 10 procent af den samlede franske arbejdsstyrke er i dag arbejdsløse, og blandt de unge er arbejdsløsheden intet mindre end 25 procent.
Også her har Macron ambitiøse planer.
- Frankrig har i årtier kæmpet med en massearbejdsløshed, og Macron mener, at han har løsningen. Det er altså et område, han i høj grad vil få målt sin succes på, fortæller DR's internationale korrespondent i Paris, Stéphanie Surrugue.
Det indebærer blandt andet en gennemgribende reform af det franske arbejdsmarked med en målsætning om at sænke arbejdsløsheden fra 10 til syv procent frem mod 2022. Det vil sige, at der ifølge planen skal være 900.000 færre arbejdsløse franskmænd om fem år.
Macron vil også reformere arbejdsmarkedet og spare 60 milliarder euro på de offentlige udgifter, ligesom han vil nedlægge intet mindre end 120.000 funktionærstillinger.
- Det er et arbejdsmarked, der er historisk svært at reformere. Han vil skabe en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og det handler om alt fra ansættelsesvilkår over lønforhandlinger og ikke mindst pension, som virkelig er noget, der kan rejse protester her i Frankrig, siger Stéphanie Surrugue.
Om Macron kan få gennemført sine politiske planer, kommer helt an på, om han kan få parlamentet på sin side, fortæller hun.
- Lige nu sidder der nul medlemmer af En Marche!-bevægelsen i parlamentet, og der ligger altså en stor øvelse i at få parlamentet og ikke mindst de stærke fagforbund på sin side, så han kan få gennemført sine arbejdsmarkedsreformer.
4. EU og eurozonen
- Vi har brug for et nyt EU til at beskytte vores folk og regulere globaliseringen. Hvis EU fortsætter uændret efter valget, så har jeg svigtet mit folk – det vil jeg ikke.
Sådan lød det forud for valget fra Emmanuel Macron, som ellers er stor fortaler for en stærk tilknytning til EU.
De EU-skeptiske vælgere har nemlig sat sit præg på centrumpolitikeren, som nu skal forsøge at bygge bro mellem Bruxelles og udkantsfrankrig.
- Selvom målingerne viser, at et flertal af franskmændene ikke har ønsket at forlade EU eller bryde med EU-samarbejdet, er der stadig et folkeligt krav om, at der skal reformeres i det her samarbejde, og det har han valgt at tage på sig, fortæller Stéphanie Surrugue.
En del af Macrons planer er at reformere eurozonen og gøre den mere politisk. Han vil også styrke samarbejdet med de andre EU-lande om både sikkerhed, efterretninger og økonomi. I Bruxelles er man lettet over Macrons sejr - men man skal ikke glæde sig for tidligt, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- Man er glad for, at Macron har meldt ud, at han vil bringe orden i fransk økonomi, og at han vil overholde EU’s budgetregler. Men der er også områder, hvor han står for en markant politik på EU.
Det gælder blandt andet handelspolitikken, hvor han mener, at Europa har været for naiv i forhold til at åbne de europæiske markeder for produkter fra blandt andet Asien, uden at stille modkrav.
Derfor vil Macron gerne indføre en såkaldt Buy European Act - en lov, der siger, at hvis en virksomhed skal byde på offentlige udbud eller sælge til det offentlige i Europa, så skal den virksomhed have mindst 50 procent af sin produktion et sted i Europas indre marked.
- Det er ikke nødvendigvis noget, der vil være populært for eksempel i Tyskland eller i Europa-Kommissionen, fortæller Ole Ryborg.
5. Sikkerhed
Frankrig har været i undtagelsestilstand siden angrebet på Charlie Hebdo for over to år siden. Derfor er den franske sikkerhedspolitik også en af de ting, som den kommende præsident vil komme til at beskæftige sig med. Og også her har Macron lagt en plan.
Inde i Frankrig har den kommende præsident planer om at ansætte 10.000 flere betjente og oprette 15.000 yderligere fængselpladser, ligesom han vil forbedre indsatsen for dialog mellem politi og udsatte unge i fattige bydele.
Hvad angår international sikkerhed ønsker han blandt andet at indgå en international aftale om bekæmpelse af islamistisk terror fra Mellemøsten til Afrika, og han ønsker at øge det franske militærbudget til to procent af BNP, så de lever op til Frankrigs forpligtelser til Nato.