I aftes blev det klart, at den kommende franske præsident hedder Emmanuel Macron.
Den 39-årige centrumkandidat løb med 66 procent af stemmerne ved gårsdagens præsidentvalg, mens hans modkandidat, Front Nationals Marine Le Pen, fik 34 procent af stemmerne.
Men trods den overbevisende sejr, så skal man ikke underkende hvor mange franskmænd, der satte kryds ved Macrons navn blot for at undgå at sætte et ved Le Pen. Det fortæller DR's internationale korrespondent i Paris, Stéphanie Surrugue.
- Franskmændene har valgt Emmanuel Macron, men en af grundene til, at mange har valgt ham er, at han ikke er Marine Le Pen. Det har været det bedste, mange vælgere har kunnet finde ud af at sige om Emmanuel Macron.
- For mange frustrerede vælgere har en stemme på Macron i højere grad været et fravalg af Marine Le Pen, mere end det har været et tilvalg af ham, siger hun.
Et ja til verden
Alligevel skal man ikke tage festen fra Macron. Der er millioner af franskmænd, der har stemt på Emmanuel Macron, netop fordi han er Emmanuel Macron, og fordi de kan lide hans politiske projekt - det er vælgere, der vil se udad og fremad, i stedet for indad og tilbage.
For rigtigt mange franskmænd har et ja til Macron samtidig været et ja til Europa og verden, fortæller Stéphanie Surrugue.
- Hans politiske bevægelse En Marche! er på 13 måneder gået fra ikke at eksistere til at være en bevægelse, som alle franskmænd kender, som har flere end 270.000 medlemmer - et antal, der nok skal blive højere fremover.
- Det, de vælgere har sagt, er ja tak til omverdenen. Det er et ja tak til et Frankrig i en sammenhæng med Europa og med det internationale. Det er et Frankrig, som de gerne vil se endnu stærkere integreret i EU, et Frankrig som de gerne vil se fortsat spille en vigtig rolle internationalt i forhold til Nato, i forhold til FN.
- De tager på sig, at Frankrig er en europæisk stormagt, både militært og diplomatisk, og at Frankrig også har været en af stifterne af den europæiske union - samtidig med, at mange vælgere - og også Macron selv, ønsker reformer af EU.
Ja til tolerance
Også Macrons planer for Frankrig selv har fået de mange franskmænd til at stemme på ham fremfor Le Pen. Både Macron og Le Pen fremlagde store planer for det franske arbejdsmarked, der er plaget af en arbejdsløshed på hele 10 procent, og her foretrak mange vælgere centrumdemokratens tilgang: Solide reformer, der blandt andet skal skabe mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
Men det var ikke mindst på værdipolitikken at Macron trumfede sin modkandidat, fortæller Stéphanie Surrugue.
- Man skal huske på, at på trods af, at Front National har haft deres bedste franske præsidentvalg nogensinde, så er der stadig et flertal af franskmænd, der siger nej til den hårde kurs – særligt til den hårde kurs overfor indvandrere og udlændinge og retorikken mod franskmænd, der ikke er født og opvokset i Auvergne gennem 10 generationer.
- Så der er nogen, der har stemt på Emmanuel Macron som et ja til tolerance.
Et dybt splittet Frankrig
Selvom den EU-begejstrede kandidat løb med sejren, så er det dog ikke ren EU-fest i Frankrig, vurderer Stéphanie Surrugue. Rigtigt mange af de franske vælgere er dybt skeptiske overfor EU - og de vælgere, skal den kommende præsident nu forsøge at komme i møde.
- Macron står i en situation nu, hvor han skal til at regere et meget splittet Frankrig, fordi dem, der har stemt på ham, og dem, der har stemt på Marine Le Pen, næsten lever på forskellige planeter.
- De har så forskellige værdisæt og så helt forskellige udfordringer i hverdagen. Og han har jo særligt efter første runde i valgkampen de sidste 14 dage forsøgt at række en hånd en ud til Le Pens vælgere, ved at sige, "jeg hører jeres vrede".
- Vi har derfor også set ham sætte nogle andre krav til fremtidens EU, end han tidligere har gjort, og det er jo også en måde at forsøge at række ud til de mange franske EU-kritikere, der trods alt findes. Selvom målingerne viser, at et flertal af franskmændene ikke har ønsket at forlade EU eller bryde med EU-samarbejdet, er der stadig et folkeligt krav om, at der skal reformeres i det her samarbejde, og det har han valgt at tage på sig.