Reformer, EU og opgør med nepotisme: Her er Macrons politiske projekt

OVERBLIK Der er lagt op til reformer af arbejdsmarkedet og mere EU, hvis det står til den franske præsidentkandidat.

Emmanuel Macron fremlagde for kort tid siden sit politiske program. (Foto: © Charles platiau, Scanpix)

Der er blot 52 dage til franskmændene skal sætte deres kryds i første valgrunde af landets præsidentvalg.

Men det er først i dag, at den fremadstormende tidligere socialist Emmanuel Macron fremlægger sit politiske program - eller med kandidatens egne ord, sit politiske projekt.

Macron, som er uden parti, men er stifter og leder af den politiske bevægelse 'En Marche' - Fremad, vil blandt andet reformere arbejdsmarkedet, modernisere økonomien og styrke samarbejdet i EU.

Få overblikket her.

Mere EU

I modsætning til sin konkurrent i Front National, Marine Le Pen, som gerne ser Frankrig ude af EU, ønsker Macron at styrke båndene til EU.

Det vil blandt andet betyde et øget samarbejde med de andre EU-lande om både sikkerhed, efterretninger og økonomi.

Macron ønsker blandt andet at booste euro-zonen, mens han også taler for et forsvar af EU's indre marked i forbindelse med forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af unionen.

Farvel til nepotisme

Det franske parlament skal, hvis det står til Macron, skæres ind til benet, og der skal ryddes ud i regler, der skaber risiko for interessekonflikter, lyder det fra Macron.

Det betyder blandt andet en formindskelse af begge parlamentets huse med en tredjedel, ligesom Macron ønsker at indføre tidsbegrænsninger på embedsperioder og et forbud mod at udføre konsulentarbejde, mens man besidder en politisk post.

Macron varsler også et opgør med den ordning, der har bragt hans konkurrent Francois Fillon i juridisk uføre - nemlig politikeres og parlamentarikeres ret til at ansætte familiemedlemmer.

Det skal ske for at udrydde mulige interessekonflikter.

I går blev Republikanernes præsidentkandidat, Francois Fillon, og hans kone, Penelope Fillon, officielt indkaldt til afhøringer i forbindelse med de anklager, der er blevet rejst mod parret for misbrug af offentlige midler. (Foto: © Eric Feferberg, Scanpix)

Reform af arbejdsmarkedet

Macron løftede allerede i sidste uge sløret for dele af sin økonomiske politik.

Den indebærer blandt andet en gennemgribende reform af det franske arbejdsmarked med en målsætning om at sænke arbejdsløsheden fra 10 til syv procent frem mod 2022.

Det vil sige, at 900.000 færre franskmænd skal være uden arbejde på fem år.

Macron ønsker også at ændre den nuværende franske arbejdsuge på 35 timer - ikke gennem lovgivning, men gennem forhandling med arbejdsmarkedets parter. Ændringen skal gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, siger han.

Macron vil derudover spare 60 milliarder euro på de offentlige udgifter, ligesom han vil nedlægge intet mindre end 120.000 funktionærstillinger.

Reform af pensionssystemet

Det er ikke kun det arbejdende folk, som skal forvente reformer, hvis Macron vinder præsidentembeddet. Også pensionssystemet står over for reformer.

Det vil ifølge Macron ikke betyde en ændring af pensionsalderen eller det beløb, franske borgere modtager i pension, men derimod en ensretning af Frankrigs pensionssystem, så de samme regler gælder for alle - uanset, om de arbejder i den offentlige eller den private sektor.

Frankrigs pensionssystem er et fortsat stridspunkt i landet, hvor reformforslag senest sendte demonstranter på gaden i 2013 - her i Marseilles. (Foto: © JEAN-PAUL PELISSIER, Scanpix)

Folkeskolens vigtighed

En af Macrons politiske prioriteter er de franske skoler. Han mener nemlig, at det er i de tidlige skoleår - altså fra børnehaveklassen til 6. klasse, at kampen skal stå, hvis Frankrig i fremtiden skal undgå ungdomsarbejdsløshed, som den landet oplever i disse år.

Det betyder blandt andet, at Macron i løbet af en femårig embedsperiode vil skabe 4.000-5.000 nye stillinger i det franske skolesystem.

Lokal og international kamp mod terror

Macron ønsker blandt andet:

  • En international aftale om bekæmpelse af islamistisk terror fra Mellemøsten til Afrika

  • At øge militærbudgettet til to procent af BNP

  • At ansætte 10.000 flere betjente og oprette 15.000 yderligere fængselspladser

  • Forbedre indsatsen for dialog mellem politi og udsatte unge i fattige bydele

Det franske præsidentvalg bliver afholdt af to omgange. Første valgrunde løber af stablen den 23. april, mens anden valgrunde, som bliver mellem de to vindende kandidater fra første runde, bliver afholdt den 7. maj.