Franskmændene skal i dag gøre op med sig selv, hvilken vej landet skal tage i et historisk parlamentsvalg, der bliver kaldt for det mest afgørende i årtier.
Landet er voldsomt splittet mellem yderfløjene, mens præsident Emmanuel Macrons midterprojekt ligger vingeskudt hen.
Dagens valg kan med andre ord få afgørende indflydelse på hele Europa. Her er fem ting, du skal holde øje med.
Hvor stort et valg får de politiske ydrefløje?
Det største og vigtigste spørgsmål i dag er, naturellement, hvem der kan samle et flertal i parlamentet.
Det magiske tal er 289 mandater - altså sejr i mindst 289 af de i alt 577 enkeltmandskredse. Og her skal vi ikke underkende venstrefløjens muligheder for at få et godt valg til Nationalforsamlingen.
Ganske vist blev Frankrig ramt af et politisk jordskælv for en uge siden, da Rassemblement National - på dansk National Samling - blev Frankrigs største parti og sammen med sine allierede på det konservative Republikanerens højrefløj fik 33,15 procent af stemmerne.
Men i dagene efter første valgrunde indgik kandidater fra præsident Macrons midterkoalition, Ensemble, alliancer med venstrefløjens Ny Folkefront i 218 valgkredse.
Strategien går ud på, at én af kandidaterne op til anden valgrunde trækker sig for at genne sine vælgere over til den anden kandidat, der således står stærkere i en vælgerduel mod en kandidat fra National Samling. Det er en gammelkendt manøvre i fransk politik og kaldes "at danne republikansk front" mod det yderste højre.
Ser vi på de seneste meningsmålinger, der er foretaget i denne uge mellem de to valgrunder, ser den "republikanske front" ud til at have virket:
National Samling og partiets allierede står til at få mellem 170 og 215 mandater – altså et godt stykke fra at ramme de magiske 289, der åbner porten til magten over fransk indenrigspolitik.
Nogle af målingerne indikerer også en lille mulighed for, at venstrefløjskoalitionen Ny Folkefront kan blive den største blok i Nationalforsamlingen.
Den spæde mulighed bliver dog mindre af, at Ny Folkefront er hårdt ramt af interne stridigheder, og partiet Det Oprørske Frankrig lader til at ville forlade koalitionen.
Men som altid skal målinger tages med forbehold - ikke mindst efter det seneste parlamentsvalg i 2022, hvor National Samling blev spået mellem 30 og 50 mandater, men endte med at få 89 mandater.
Hvem kan danne regering?
Mon Dieu. Det ser ud til at blive et mudret valgresultat og dermed en kompliceret affære at få samlet en ny fransk regering.
Uanset hvordan man analyserer de seneste målinger, ser det ud til at blive svært at samle en stabil alliance i Nationalforsamlingen i Paris.
Valgmatematikken og forhandlingsevnerne bliver sat på hård prøve, når exitpollen rammer Frankrig klokken 20.00, og Indenrigsministeriet de følgende timer og døgn fortsætter fintællingen.
Se blot her:
Hvis en ny premierminister vil holde National Samling uden for indflydelse - og hvis det yderliggående venstrefløjsparti Det Oprørske Frankrig som forventet trækker sig fra koalitionen Ny Folkefront - kan det muligvis lade sig gøre at samle en koalition i parlamentssalen, som strækker sig fra moderate republikanere på højrefløjen over resterne af Emmanuel Macrons centrum og ud på den moderate venstrefløj med socialdemokrater, grønne og kommunister (og ja, Frankrigs kommunistparti bliver opfattet som moderat i forhold til veteranen Jean-Luc Mélenchons parti, Det Oprørske Frankrig).
Hvem skal kunne holde sammen på så bred en koalition med så mange modsatrettede interesse? Hvem i alverden skal være premierminister? Hvordan skriver man et bare nogenlunde sammenhængende regeringsgrundlag?
Et alternativ kan være en teknokratregering bestående af embedsmænd, og måske også personer fra civilsamfundet såsom akademikere, erhvervsledere og fagforeningsledere.
En sådan regering vil blot være en overgangsregering, der skal forsøge at holde sammen på sig selv og ikke mindst på Frankrig i 12 måneder. Loven foreskriver nemlig, at der skal gå et år, før der atter kan udskrives parlamentsvalg.
To be continued, som de siger på den anden side af Kanalen.
Trækker premierministeren sig?
Det er præsidenten, der udpeger premierministeren, og traditionen foreskriver, at den siddende premierminister træder tilbage på valgaften. Men det er kun tradition, ikke lov.
Flere medier rapporterer – med anonyme kilder fra Emmanuel Macrons nærmeste kreds – at præsidenten gerne vil udbede sig "en timeout, tid til at reflektere" og i øvrigt have sin nuværende premierminister, partifællen Gabriel Attal, med til Nato-topmøde i Washington D.C. i næste uge.
Det skulle ifølge rygterne være tilfældet, også selv om vælgerne måtte overraske ved at give National Samling absolut flertal og Macron således er nødt til at udpege Jordan Bardella til premierminister. Eller for den sags skyld en anden fra National Forsamling, for præsidenten er nemlig ikke tvunget til at vælge partiets egen kandidat til posten.
Formålet med at holde på den nuværende preministerminister Attal skulle være at "berolige landet", rapporterer Politico.
En førende ekspert i fransk forfatningsret vurderer dog, at det ville være meget usædvanligt, hvis ikke premierminister Attal trækker sig på selve valgaften i tilfælde af et elendigt valg:
- Jeg har meget svært ved at se, hvordan Gabriel Attal kan blive siddende efter nederlaget ved EU-valget og de dårlige resultater, der tegner sig ved parlamentsvalget. Han kan meget vel, som republikkens tradition foreskriver, træde tilbage om aftenen den 7. juli, siger Anne-Charlène Bezzina til nyhedsbureauet AFP.
Kommer der optøjer?
Der er udkommanderet 30.000 betjente til at holde ro i de franske byer på valgdagen og, især, på valgnatten. Alene i Paris er 5.000 klar.
Valgkampen har været præget af demonstrationer og voldelige overfald på flere end 50 kandidater og kampagnefolk fra alle politiske lejre. Og der er grund til at frygte, at temperamenterne koger over efter exitpollen klokken 20.
Især hvis den yderste højrefløj får et bedre valg, end målingerne spår, er der grund til at holde øje med optøjer i forstæderne, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund.
Der er også grund at holde øje med aktivister fra venstrefløjsgrupperinger som Antifa. Det var dem, der i forbindelse med De Gule Vestes sociale oprør førte an i meget voldsomme protester. Og de har allerede meddelt, at de tager opstilling foran Nationalforsamlingen i Paris klokken 20.00 på valgaftenen.
Aktionen er dog blevet forbudt af Paris’ politipræfekt af hensyn til den offentlige orden, hvilket muligvis kan skabe mere ballade. National Samlings frontfigur, Marine Le Pen, kalder på X den varslede, men ulovlige demonstration for:
- Stormen på Kongressen i en fransk venstreekstremistisk udgave.
Præsident Macron selv har tidligere i valgkampen advaret mod risiko for "borgerkrig” i tilfælde af et stærkt resultat til National Samling.
Hvordan reagerer markederne?
Det er også værd at holde øje med finansmarkedernes reaktion.
Frankrigs økonomi og offentlige finanser er i forvejen dårlige, og politisk ustabilitet skaber nervøsitet hos investorerne. Det så vi med tydelighed, da Emmanuel Macron udskrev lynvalg den 9. juni, hvor det franske markedsindeks, CAC40, faldt med otte procentpoint, og renten for den offentlige gæld steg.
Både National Samling og Den Nye Folkefront lover skattelettelser. Og der er – diplomatisk formuleret - uenighed om, hvor velfinansierede de er.
Den slags frygter de internationale investorer. Det er vigtigt, for sidste år var Frankrigs offentlige gæld på 112 procent af landets BNP, og i år forventes budgetunderskuddet at blive cirka fem procent.
Det er nok til at sende Frankrig i EU’s økonomiske skammekrog. Så kaos i det politiske Frankrig kan også betyde, at det bliver uhyggeligt meget dyrere at være franskmand.
Dén potentielle økonomiske ustabilitet kan påvirke os alle i EU.