Khadija Majdoubi kan altid se, hvordan vejret bliver ved at betragte dampsøjlerne fra det lokale atomkraftværk.
Stiger de lodret op fra de to buttede køletårne, bliver det som regel roligt og godt. Krænger de til en af siderne, kan hun godt indstille sig på blæst og regn.
Her ved frokosttid stiger den hvide vanddamp næsten lige op, og der er da også solrigt og lunt i den franske by Nogent-sur-Seine, der ligger klos op ad atomkraftværket Centrale Nucléaire de Nogent.
Khadija Majdoubi har boet her det meste af sit liv, og siden slutningen af 1980’erne har de lysegrå betontårne været en bastant del af byens baggrundskulisse.
- De er der bare, ligesom man kan se Eiffeltårnet inde i Paris, fortæller den midaldrende kvinde, der har sat sig ned til flodbredden en lille kilometer fra atomkraftværket for at fodre ænder og en enkelt bæver, som plasker rundt i det lysebrune vand.
Til at begynde med var Khadija Majdoubi ikke synderligt begejstret for atomkraftværkets to reaktorer, som hver dag producerer elektricitet til tusindvis af franskmænd.
De blev taget i brug få år efter eksplosionen på Tjernobyl-kraftværket i Ukraine, som havde sendt farligt radioaktive materiale op i atmosfæren, og det gjorde hende nervøs at tænke på, at noget lignende kunne ske lige uden for hendes eget køkkenvindue.
Men Khadija Majdoubi bekymrer sig ikke længere om sikkerheden, og der er blevet gjort meget for at holde byens omkring 6.000 indbyggere orienteret om, hvad der sker på atomkraftværket.
De lokale har fået udleveret jodtabletter, de kan sluge i tilfælde af en alvorlig ulykke. De kan nemlig beskytte kroppen mod skadelig stråling, hvis der pludselig skulle opstå et stort radioaktivt udslip. Derudover træner de fra tid til anden, hvordan de skal agere, hvis katastrofescenariet alligevel skulle ske.
- Vi har vænnet os til at leve med det, forklarer hun.
Central del af valgkampen
For mange franskmænd er atomkraft en helt naturlig del af hverdagen, som de ikke skænker mange tanker.
Hvor et flertal på Christiansborg besluttede i 1985, at Danmark skulle holde sig fra atomenergi, har de franske politikere ikke haft nogen problemer med energiformen, der fortsat skaber højlydt debat. Og nu er atomkraft også blevet en central del af den franske præsidentvalgkamp, som bliver afgjort 24. april.
Hvor de to præsidentkandidater, Emmanuel Macron og Marine Le Pen, er rygende uenige om alt fra EU og Nato til pensionsalder og indvandringspolitik, er de enige om at satse stort på netop atomkraft, hvis de bliver valgt.
I Frankrig findes der allerede 56 atomkraftreaktorer, som leverer mere end 70 procent af den samlede franske elproduktion. Det er en større andel end i noget andet land i verden.
Men Emmanuel Macron, der har været præsident siden 2017, vil ligefrem give energiformen "en renæssance" og investere milliarder af offentlige euro i at bygge op mod 14 nye reaktorer samt forlænge levetiden af de nuværende.
Le Pen vil rive vindmøller ned
Emmanuel Macron var ellers tidligere kritisk over for kernekraft.
Men nu mener han, at energiformen kan bruges til at løsrive franskmændene fra udenlandsk energi, ikke mindst fra Rusland, samt sikre, at landet bliver klimaneutralt inden 2050. Selve energiproduktionen på atomkraftværker udleder nemlig ikke CO2.
Derudover har Frankrig i forvejen en stor atomkraftindustri, som dog er blevet behandlet noget stedmoderligt på det seneste.
Den centrumliberale politiker håber derfor, at det kan kaste endnu flere arbejdspladser af sig, ikke mindst i de hårdt trængte yderområder, hvis der bliver investeret i sektoren. For den globale interesse for atomkraft er steget i de senere år, og konkurrencen fra ikke mindst Kina er tilsvarende kun taget til.
- Der er lande, som har taget det ekstreme valg at vende ryggen til kernekraft. Det har Frankrig ikke, men vi har heller ikke investeret i det, sagde Emmanuel Macron tidligere på året.
Marine Le Pen, som befinder sig på den yderste højrefløj, ønsker at bygge 20 nye reaktorer og forlænge levetiden for de nuværende atomkraftværker.
Men hvor Emmanuel Macron også har planer om at bygge 50 nye havvindmølleparker og opsætte flere solceller, vil Marine Le Pen fjerne al offentlig støtte til de energiformer og rive de nuværende møller ned. De er nemlig "rædsler, der koster os en formue", som hun har udtalt. Til gengæld vil hun satse på vandkraft og termisk energi.
- Jeg vil af med så meget fossil energi som muligt til fordel for atomkraft, sagde Marine Le Pen tidligere på ugen.
'Ikke min kop te'
Analyseinstituttet Odexa lavede i november sidste år en meningsmåling, der viste, at seks ud af ti franskmænd bakker op om atomkraft. Og ifølge en måling, som erhvervsavisen Les Echos har fået foretaget, ønsker godt halvdelen af de adspurgte, at Frankrig satser på både atomkraft og vedvarende energi på én og samme gang.
Ønsket om at bygge flere atomkraftreaktorer har dog mødt politisk kritik fra især venstrefløjen og miljøorganisationer, hvor det er blevet kaldt dyrt, unødvendigt og et miljømæssigt problem. Der bliver nemlig produceret radioaktivt affald under produktionen, som er farligt for mennesker og miljøet, hvis det bliver spredt.
Selvom Khadija Majdoubi har forliget sig med det lokale atomkraftværk, forstår hun ikke, hvorfor begge præsidentkandidater er så forhippede på at bygge flere. Stod det til hende, burde de i stedet satse helt på vindmøller og solceller.
- Der er mange alternativer i dag, understreger hun.
Det er Bruno Cadiz, der sidder lidt længere nede ad bredden med fire fiskestænger, enig i.
Selve bygningen er ikke lige hans kop te, som han formulerer det, og han ville da også foretrække, at politikerne satsede på eksempelvis havvindmøller ude langs de franske kyster eller vandturbiner.
- Der er strøm her Seinen (floden, han fisker i, red.), så måske kunne man udnytte det. Jeg tror, det vil fungere, siger han og kigger på flodvandet, der flyder videre ind til hovedstaden, Paris, og derfra ud til Den Engelske Kanal.
Det gør mig stolt
Det er Christophe Latrasse, der har været ansat i på atomkraftværket de seneste 34 år, dog ikke helt enig i.
Han er lokalformand for en fagforening, der organiserer hundredvis af de ansatte, og selvom han er kommunist – som i protest har tænkt sig at skrive ’Fidel Castro’ på stemmesedlen, når anden valgrunde finder sted om en uge – så deler han ikke venstrefløjens ellers ret kontante modstand mod atomkraftværkerne.
- Kernekraft skal være basen i vores energiforsyning. Vi skal også have vindmøller og solenergi, men hvis det ikke blæser, eller er overskyet, er der jo ikke noget elektricitet, konstaterer han.
Christophe Latrasse er helt med på, at sikkerheden på kraftværkerne skal være i top, og han ved, at der er problemer med at skaffe sig af med det radioaktive affald. Derfor forstår han også godt, hvorfor folk kan være tilbageholdende.
Men omvendt kan han se, hvordan Centrale Nucléaire de Nogent på mange måder har udviklet sig til at blive omdrejningspunktet for mange i lokalområdet, som ellers gik en tung tid i møde, da de mange tekstilfabrikker, som førhen lå der, begyndte at lukke.
Omkring 1.200 personer arbejder på atomkraftværket, og mange af dem kommer fra lokalområdet.
- Hvis atomkraftværket ikke var der, så ville området være endnu fattigere, fastslår Christophe Latrasse og tilføjer, at man ikke må glemme, at kraftværket i årtier har leveret strøm til franskmændene.
- Jeg er stolt af, at jeg er med til at producere elektricitet til vores land.