Der kan blive brug for både atomkraft og naturgas, hvis Europa skal gøre sig nogle forhåbninger om at blive verdens første klimaneutrale kontinent om mindre end 30 år.
Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, som i dag har slået fast, at det i visse tilfælde kan være gunstigt for klimaet, hvis folk investerer deres sparepenge i atomkraftværker og naturgasprojekter.
Ifølge EU-kommissær Mairead McGuinness, der her til eftermiddag præsenterede forslaget, bliver Danmark og de andre medlemslande nødt til at bruge "alle de redskaber, der er til rådighed", hvis de skal nå målet om ikke at udlede flere drivhusgasser, end de selv optager.
- Vi skal hurtigst muligt løsrive os fra de energikilder, heriblandt kul, som udleder flest drivhusgasser. Det kan betyde, at vi i løbet af denne overgangsperiode bliver nødt til at acceptere ufuldkomne løsninger, siger Maired McGuinness og fortsætter:
- Det kan godt være, at dagens delegerede retsakt (forslaget, red.) er mangelfuld, men det er en reel løsning, som rykker os et skridt nærmere vores altoverskyggende mål om klimaneutralitet.
Truer med retssag
I de seneste uger har der ellers været en hård og særdeles følelsesladet debat blandt medlemslandene, efter at det kom frem, at de to energiformer stod til at blive inkluderet i EU’s nye, omfattende opslagsværk over bæredygtige investeringer – den såkaldte ’bæredygtigheds-taksonomi’.
Den 31. december sidste år annoncerede Europa-Kommissionen, at både atomkraft og naturgas under særlige omstændigheder burde kategoriseres som bæredygtige investeringer på linje med solenergi, jordvarme og vindkraft.
Naturgas er ellers et fossilt brændstof, som udleder CO2, når det brændes af. Og selvom selve energiproduktionen på atomkraftværker er CO2-neutral, er der blandt andet udfordringer, når det kommer til at skaffe sig af med det farlige radioaktive affald.
Danmark skrev sammen med Luxembourg, Spanien og Østrig et harmdirrende brev til Europa-Kommissionen, hvor de blandt andet påpegede, at det ville "sende de forkerte signaler til de finansielle markeder" og trække de eftertragtede investeringsmillioner væk fra eksempelvis solceller og vindmøller.
Og Østrig og Luxembourg har truet med at trække Europa-Kommissionen i retten, hvis ikke det blev ændret.
Ingen fribillet
Trods kritikken holder Europa-Kommissionen dog fast i, at begge energiformer kan bruges som trin på vejen mod en verden, der bygger på vedvarende energikilder. Og den kurs er medlemslande som Tyskland, Polen, Finland og Frankrig enige i.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil eksempelvis investere massivt i atomkraft som en vej ud af klimakrisen. Og i Tyskland vil politikerne omvendt bruge naturgas som erstatning for de atomkraftværker, de har valgt at lukke.
Men ifølge Maired McGuinness er forslaget "ingen fribillet for hverken naturgas eller atomkraft."
- Vi siger klart og tydeligt, at det er instrumenter, som i en overgangsperiode skal hjælpe os hen imod mere og mere vedvarende energikilder, siger EU-kommissæren og tilføjer, at det ikke er i alle tilfælde, at energiformerne kan kategoriseres som bæredygtige investeringer.
For atomkraft kræver det blandt andet, at der skal være fokus på sikkerhed og affaldshåndtering, og nye naturgaskraftværker skal erstatte mere forurenende værker, før de kan få stemplet.
Derudover er der intet krav om, at banker, pensionskasser og investeringsforeninger skal følge bæredygtighedsguiden og placere deres penge i atomkraft og naturgas, hvis de vil investere grønt og bæredygtigt.
- Der er derimod tale om et frivilligt redskab og en form for vejviser for private investorer på vejen mod bæredygtighed, siger Maired McGuinness.
Ny måde at tale om atomkraft
I Danmark, der ikke har atomkraftværker, har der især været fokus på atomkraft-spørgsmålet, og klimaminister Dan Jørgensen (S) har flere gange understreget, at der fortsat er "miljømæssige konsekvenser i form af radioaktivt affald og risici ved ulykker" som i Tjernobyl og Fukushima.
Men ifølge FN bliver det umuligt at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader celsius, hvis ikke man inkluderer atomenergi i klimakampen. Og Europa-Kommissionens egen uafhængige forskningstjeneste har fastslået, at atomkraft klarer sig mindst lige så godt på de grønne parametre som sol, vind og andre lignende energiformer.
Derfor glæder det også Johan Christian Sollid, der er formand for Foreningen Atomkraft Ja Tak, at kommissionen ikke har pillet atomkraft ud af opslagsværket.
- Det er en glædens dag for den grønne omstilling. Det kommer til at accelerere investeringerne i atomkraft, og vi kommer til at se en helt anden måde at snakke om atomkraft på, siger Johan Christian Sollid, som blandt andet møder opbakning fra De Konservatives europaparlamentariker, Pernille Weiss, samt Venstres Søren Gade.
De mener begge, at både atomkraft og naturgas bør tælle med som grønne investeringer.
- Jeg ved godt, at sol og vind er en vigtig del af den grønne omstilling, men hr. og fru Europa har også brug for energi til at leve et ordentligt liv, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser, lød det i sidste måned fra Søren Gade.
Som pomfritter i en salat
Anderledes kritisk er miljøorganisationen Greenpeace, som kalder forslaget for "røveri ved højlys dag".
- Taksonomien skulle netop have været guldstandarden for bæredygtige investeringer, men det her svækker troværdigheden. Vi risikerer, at milliarder af euro bliver sendt i retning af naturgas og atomkraft, siger generalsekretær Mads Flarup, der hellere ser, at pengene bliver målrettet vedvarende energiprojekter som sol- og vindenergi.
Det samme er Andreas Hoepner, der er professor i blandt andet finansiering ved University College Dublin, og som har været med i det ekspertpanel, der har rådgivet Europa-Kommissionen i sagen.
Han sammenligner det med at proppe pomfritter i en salat og derefter betegne den for sund.
- Selv hvis man siger, at der er tale om overgangsenergiformer, så fortæller man fortsat kunderne, at pomfritterne i bunden af salaten er sunde. Men det er ikke tilfældet. Og spørgsmålet er, om man skal investere i flere pomfritter eller i kål eller spinat, der rent faktisk er grønt, siger han.
Regeringen kæmper imod
Klimaminister Dan Jørgensen gentager her til eftermiddag i et skriftligt citat, at regeringen fortsat er imod forslaget.
- Det er faktuelt forkert, at naturgas og atomkraft er bæredygtige energiformer, og de har ingen plads i taksonomien, som skal være en troværdig guide over grønne investeringer. Det vil fremme investeringer, som er stærkt problematiske for både klima og miljø, skriver han til DR Nyheder og tilføjer, at "regeringen fortsat vil tage kampen op".
Hos Dansk Erhverv, der repræsenterer flere af de danske virksomheder, som leverer af at sælge grønne løsninger til resten af Europa, håber man, at både regeringen og de danske europaparlamentarikere vil forsøge at spænde ben for det.
Forslaget kan nemlig falde, hvis mindst 20 medlemslande, der tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU-borgerne, er imod. Og i Europa-Parlamentet kræver det, at over halvdelen af parlamentarikerne – 353 medlemmer – er imod.
- Gas er sort og skal derfor ikke klassificeres som grøn i taksonomien. Vi mener heller ikke, at atomkraft hører hjemme her, siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.