Er atomkraft og naturgas blandt de grønne energikilder, som EU-landene skal satse på i kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer? Eller er der omvendt tale om afdankede og klimaskadelige teknologier, som hurtigst muligt bør udskiftes med eksempelvis vindkraft og solenergi?
Det er spørgsmålet, som i den seneste uge har været omdrejningspunktet for en særdeles ophedet debat i Europa.
Den 31. december, få timer før det nye år blev skudt i gang, meddelte Europa-Kommissionen nemlig noget opsigtsvækkende, at atomkraft og naturgas i visse tilfælde bør kategoriseres som bæredygtige investeringer på linje med eksempelvis solceller og vindmøller.
Ifølge Kommissionen, der gennem længere tid har arbejdet på et stort, detaljeret katalog over bæredygtige investeringer, kan begge energikilder nemlig være med til at "lette overgangen til en fremtid, der i overvejende grad bygger på vedvarende energi" frem for eksempelvis olie og kul. Derfor er der tale om teknologier, som pensionskasser, banker og andre investorer med god samvittighed kan sætte deres penge i, hvis de vil skubbe på den grønne omstilling.
Men udkastet, som i disse dage er ved at blive gransket af en række ekspertgrupper, er bestemt ikke faldet i god jord hos alle, og lige nu bliver der varmet op til en storpolitisk armlægning på tværs af landegrænserne.
Danmark er lodret imod
På den kritiske fløj står den danske regering, som blankt afviser at grønstemple de to energikilder.
- Fossil gas udleder CO2, og atomkraft producer farligt affald. Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige, lød det tidligere på ugen fra klimaminister Dan Jørgensen (S).
Spaniens energiminister, Teresa Ribera, har tilsvarende betegnet udspillet som "meningsløst", mens den østrigske regering ligefrem har truet med at hive Europa-Kommissionen i retten, hvis ikke udspillet bliver ændret.
- Det vil ødelægge vores børns fremtid, mener klimaminister Leonore Gewessler.
I Tyskland, hvor man er ved at udfase sine atomkraftværker for i stedet at satse på naturgas, har det mødt modstand fra den nye koalitionsregering, at atomkraft står til at blive kategoriseret som en bæredygtig energikilde. Til gengæld er den splittet, når det kommer til naturgas.
Omvendt har den franske regering, der planlægger at investere milliarder af euro i nye atomkraftværker, længe presset på for, at kernekraften skal have det grønne stempel. Det samme har lande som Polen, Finland, Tjekkiet og Slovenien, der også satser på atomkraften som en vej ud af klimakrisen.
'Hovedrystende debat'
Selvom atomkraft i sig selv er en CO2-fri energikilde, er det energikrævende at etablere nye kraftværker og udvinde den uran, der skal til for at producere energien. Derudover er der en række miljømæssige udfordringer, når det radioaktive affald skal skaffes af vejen. Og naturgas er et fossilt brændsel, der udleder CO2, når det bliver brændt af - dog noget mindre end olie og kul.
Derfor har Europa-Kommissionen eksempelvis lagt op til, at nye atomkraftværker kun kan betragtes som bæredygtige, hvis de får deres byggetilladelser inden 2045 og samtidig har planer for det radioaktive affald. Og nye gasprojekter kan tilsvarende kun blive klarificeret som bæredygtige, hvis de blandt andet bliver godkendt inden udgangen af 2030 og ikke udleder mere end 270 gram CO2 per kilowatt-time.
Men hos Dansk Industri, der repræsenterer en lang række grønne danske virksomheder, finder man det forkert, hvis naturgas og atomkraft fremover kan blive markedsført som bæredygtige teknologier på linje med vedvarende energi.
Og hos vindmøllegiganten Vestas, hvis produkter er i konkurrence med både atomkraft og naturgas, finder man udspillet decideret hovedrystende.
- Det er jo absurd, for hverken atomkraft eller naturgas er bæredygtige energiformer, og det bliver de heller aldrig. Vi kommer netop fra klimatopmødet i Glasgow, hvor vi alle blev enige om at halvere udledningerne af drivhusgasser frem mod 2030. Men nu taler man altså om at grønstemple teknologier, som vil gøre det modsatte af det, og det er jeg dybt skuffet over, siger Morten Dyrholm, der er direktør for blandt andet bæredygtighed hos Vestas.
- Det er hovedrystende, at vi overhovedet har den her diskussion, og jeg frygter, at det er ved at lede os på afveje.
Fortsat investorer til vind og sol
Morten Dyrholm understreger, at det kan give fin mening at bruge nogle af de eksisterende atomkraft- og gaskraftværker i en overgangsperiode, indtil medlemslandene har fået udbygget et fuldt ud vedvarende energisystem.
Men han mener ikke, det giver nogen mening at etablere nye værker, som eksempelvis Frankrig, Holland og Polen har planer om.
- Det tager i gennemsnit 14,5 år at få et nyt atomkraftværk op at stå. Derfor er det mærkværdigt, at man nu vil poste penge i en teknologi, som ikke har nogen chance for at redde os ud af den klimakatastrofe, vi står i nu og her. Og det er samtidig helt håbløst, at man nu spekulerer i at bygge nye naturgasfyrede kraftværker, som vil udlede CO2 i de næste 40-50 år, siger Morten Dyrholm og tilføjer, at han dog ikke forventer, at det vil få de helt store konsekvenser for Vestas' eksportmuligheder i Europa, hvis de to energiformer ender på EU’s liste over bæredygtige investeringer.
- Der er stadigvæk enormt mange midler, der gerne vil ind i rigtige grønne teknologier som vind og sol. Frankrig er fortsat et stort eksportmarked for Vestas, selvom de har meget atomkraft, siger han.
En lignende vurdering kommer fra vindsektorens brancheorganisation, Wind Denmark, som ligeledes finder det problematisk, at naturgas og atomkraft står til at få klimastemplet.
Det er nemlig ikke noget krav, at pensionskasser, investeringsforeninger eller andre investorer skal følge EU-opslagsværket. Det er blot en vejledning, der skal gøre det lettere for folk at finde rundt i de bæredygtige investeringer.
- Uanset hvad vil der fortsat være behov for enormt store mængder vedvarende energi og investeringer i det. Både herhjemme og i resten af EU. Som vi ser det, er vedvarende energikilder som vindmøller og solceller den billigste teknologi, der er afprøvet og dermed kan opstilles langt hurtigere og med færre risici, siger chefkonsulent Michael Madsen.
Splitter politikerne
Striden om atomkraft og naturgas er ikke slut endnu.
Ekspertpanelerne har indtil den 12. januar til at komme med deres indsigelser, og først derefter vil Europa-Kommissionen vedtage forslaget. Herefter har medlemslandene og Europa-Parlamentet fire måneder til at granske det og eventuelt afvise det.
Det kræver dog, at mindst mindst 20 medlemslande, som til sammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning, nedlægger veto mod det. Det bliver svært, som det ser ud nu, hvor både Frankrig og Tyskland trods kritik forventes at bakke op om det.
Hvis Europa-Parlamentet skal spænde ben for det, kræver det et simpelt flertal imod. Men også her er det uvist, om der kan samles et flertal imod det, for spørgsmålet splitter politikerne på tværs af både partifamilier og nationaliteter.
De Konservatives Pernille Weiss er eksempelvis begejstret for, at atomkraft nu kan blive anerkendt som bæredygtig, mens Niels Fuglsang (S) forventer at stemme nej. Han frygter blandt andet, at det kan skade den grønne danske eksport og udvande bæredygtighedsbegrebet.
Den radikale europaparlamentariker Morten Helveg Petersen har endnu ikke lagt sig fast på, hvad han vil stemme, selvom han understreger, at ”hverken atomkraft eller naturgas er noget, der er vokset i min forhave”. Det kommer blandt andet til at afhænge af, hvor skrappe krav der vil blive sat til atomkraft og naturgas som overgangsenergiformer.
Derudover har han svært ved at se, at det økonomisk set vil give mening for investorerne at sætte deres penge i nye atomkraftværker.
- Hvis der er nogen, der kan vise mig, at prisen på atomenergi kan konkurrere med sol og vind, så er jeg åben for at kigge på det. Men det er bare ikke tilfældet i øjeblikket.