De to brede tårne troner ude for enden af industrihavnen i Antwerpen og sender tykke søjler af vanddamp ud over Scheldefloden og det containerskib, som denne eftermiddag har sat kursen mod Nordsøen.
Siden 1975 har det store Doel-atomkraftværk med sine fire reaktorer produceret elektricitet til millioner af belgiere, og alene sidste år stod det for en fjerdedel af Belgiens samlede elproduktion. Men om få år er det efter planen slut.
De belgiske politikere besluttede nemlig for år tilbage at udfase landets atomkraftværker inden udgangen af 2025. Og selvom beslutningen fortsat skaber hidsig debat, holder energiminister Tinne Van der Straeten fast i, at det er bedre at satse på vedvarende energiformer end at holde de aldrende værker kunstigt i live.
- Den eneste vej fremad er 100 procent vedvarende energi, har hun udtalt.
Anderledes ser det ud i nabolandet Holland, som ligger blot et par kilometer derfra. Her meddelte landets nytiltrådte regering tidligere på ugen, at den planlægger at bygge to spritnye atomkraftværker for på den måde at reducere landets udledninger af drivhusgasser.
Og i Frankrig har regeringen også planer om at satse stort på atomenergi, som allerede i dag leverer mere end 70 procent af den samlede franske elproduktion.
Ifølge præsident Emmanuel Macron er energiformen et af de mest oplagte redskaber, hvis man for alvor vil sætte ind mod de menneskeskabte klimaforandringer, som er ved at varme kloden op, og samtidig løsrive sig fra energi udefra – ikke mindst fra Rusland, hvor præsident Vladimir Putin tidligere har lukket for gasledningerne til at presse Europa.
- For første gang i årtier vil vi begynde at bygge atomreaktorer og samtidig udvikle bæredygtig energi, lød det i november fra præsidenten.
Kampen om klimapengene
Det er bestemt ikke nyt, at EU-landene ser forskelligt på atomkraft. Men striden er brudt ud på ny, da Europa-Kommissionen er ved at tage endelig stilling til, om energiformen egentlig er grøn og bæredygtig eller ej.
Spørgsmålet er nemlig, om atomkraft skal indlemmes i det store opslagsværk over bæredygtige investeringer, den såkaldte ’taksonomi for bæredygtige investeringer’, som blev offentliggjort i foråret.
Det er kort fortalt en guide til banker, pensionskasser og andre investorer, som skal hjælpe dem med at navigere rundt i, hvad EU betragter som bæredygtige investeringer. Og målet er, at det kan kanalisere flere penge til den grønne omstilling frem for fossile brændsler som olie og kul.
Men lige netop atomkraft-spørgsmålet var så politisk ømtåleligt, at Europa-Kommissionen tidligere på året valgte at skyde det til hjørne. Men nu skal beslutningen altså tages.
- Atomkraft er noget, der altid virkelig har delt medlemslandene. I mange lande er der kommet en øget debat om, hvilket klimaprædikat man skal sætte på energiformen, og det tvinger nu landene til at tage stilling til det, forklarer Bent Lauritzen, der er sektionsleder for strålingsfysik ved DTU Fysik og mangeårig forsker i netop atomkraft.
- Der er tre vigtige drivkræfter i forhold til atomkraft, nemlig forsyningssikkerhed, økonomi og miljøhensyn. Før i tiden var det blandt andet sur regn, man var mest bekymret for, men i dag er det klimaet og CO2-udledningen, der er i fokus.
Flere lande bakker op
På den ene side er atomkraft isoleret set en CO2-fri og stabil energiform, der i mange årtier har leveret energi til millioner af europæiske hjem.
Derudover har FN's Økonomiske Kommission for Europa for nylig været ude at sige, at man umuligt kan nå målet om at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader celsius, medmindre man også inkluderer atomenergi.
På den anden side efterlader det store mængder radioaktivt affald, som det vil tage tusindvis af år at slippe af med. Og selvom atomkraft i dag er langt mere sikkert end tidligere, rumler frygten for nye katastrofer med udspild af radioaktivt stof, som man så det i Tjernobyl i Ukraine, fortsat i baghovedet på mange mennesker.
Derudover tager det flere år og koster mange penge at bygge nye atomkraftværker, og selve etableringen er bestemt ikke klimavenlig. Det er det heller ikke, når der skal udvindes uran, eller når atomaffaldet skal transporteres væk.
Det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvordan deres energisystemer skal skrues sammen. Men Frankrig og Holland er ikke de eneste EU-lande, som satser hårdt på kernekraft i disse år.
Finland, Rumænien, Bulgarien og Polen, som fortsat er yderst afhængige af fossile brændsler som kul og olie, planlægger også at bygge nye atomkraftværker. Og de ønsker sammen med blandt andet Sverige, Slovenien og Ungarn, at atomkraft ryger med på listen over bæredygtige investeringer.
Danmark er imod
Omvendt har lande som Tyskland, Spanien og førnævnte Belgien besluttet, at atomkraft skal udfases. Tyskerne tog beslutningen efter Fukushima-ulykken i 2011, hvor en enorm tsunami ødelagde det japanske atomkraftværk og forårsagede en af de værste atomulykker nogensinde.
Og den danske regering er også lodret imod, at atomkraft bliver en del af EU’s grønne investeringsguide. Her mener klimaminister Dan Jørgensen (S), at landene i stedet bør satse på endnu mere på eksempelvis vindkraft, fjernvarme og varmepumper fremfor at bruge milliarder af euro på at etablere nye atomkraftværker.
- Vi frygter, at det for altid vil skade taksonomiens integritet og troværdighed, hvis atomkraft bliver inkluderet – og derved gøre den ubrugelig, lød det i november i et fællesbrev fra klimaministeren og hans ministerkollegaer fra Tyskland, Luxembourg, Portugal og Østrig.
Det møder opbakning hos miljøorganisationen Greenpeace. For selvom energiformen i sig selv nok er CO2-fri, så er der ifølge generalsekretær Mads Flarup fortsat problemet med al det atomaffald, der bliver produceret.
- Det problem vil vi skubbe videre til vores børn og børnebørn. Og formålet med at løse klimakrisen er jo netop, at vi skal undgå at skubbe problemerne videre til de kommende generationer. Derfor vil det være en trist vej at gå, hvis atomenergi ender på listen, når der findes bedre og ovenikøbet billigere alternativer, siger han.
Hvad hælder EU til?
Forventningen er, at Europa-Kommissionen vil afgøre den noget ømtålelige strid, som også skabte stor debat på torsdagens EU-topmøde, i midten af næste uge.
Kommissionens uafhængige forskningstjeneste fastslog i foråret, at atomkraft på de grønne parametre klarer sig mindst lige så godt som andre energiformer, der allerede har fået det grønne stempel i taksonomien. Og ifølge EU-kommissær Frans Timmermans, der har hovedansvaret for EU’s grønne omstilling, peger meget på, at atomkraft sammen med gas, som der også har været en del debat om, vil få det eftertragtede stempel.
- Det betyder ikke, at de er grønne, men det anerkender det faktum, at atomenergi – som ikke udleder nogen emissioner – spiller en meget vigtig rolle i at reducere vores udledninger, sagde han tidligere på måneden til EU-mediet Politico.
Det vil dog være "dybt, dybt uheldigt", hvis det ender sådan, mener Greenpeace.
- Der er kun en vis mængde penge til rådighed til energiinvesteringer, og det er helt åbenbart, at pengene vil rykke fra klassiske vedvarende energiprojekter som sol- og vindenergi over til atomkraft, hvis det kommer med på taksonomien, siger generalsekretær Mads Flarup og tilføjer, at det tager lang tid at etablere nye atomkraftværker, som Frankrig eksempelvis planlægger at gøre.
- Vi har et utroligt kort tidsvindue på ti år til at få nedbragt udledningen af drivhusgasser, og her er det kun udbygning af vedvarende energi og varmelagring, der kan nå at levere, siger han.
Bent Lauritzen fra DTU tror, at folks grundopfattelse af atomkraft kan blive mere positiv, hvis den får det grønne EU-stempel. Men som han understreger, så er atomkraftdebatten i høj grad baseret på følelser. Også i Danmark, hvor politikerne i 1985 pillede energiformen ud af den danske energiplanlægning, og hvor der i årtier har været en bred modstand mod energiformen.
- Derfor kan jeg ikke sige, om danskernes opfattelse vil blive mere positiv. Men det vil være et argument for dem, der gerne vil have atomkraft på dagsordenen, at man fra EU’s side har stemplet det som grønt, siger han.
Præcisering: Efter denne artikels udgivelse er det blevet ændret, så forslaget om atomkraft, gas og taxonomi alligevel ikke præsenteres inden jul. Det er i stedet udskudt til næste år.
Rettelse: Artiklen er opdateret, da der manglede et u foran "heldigt" i et af citaterne fra Mads Flarup. Vi beklager fejlen.