I mange europæiske lande oplever politiske partier på det yderste højre i øjeblikket en tilslutning, som ikke er set i mange år.
Europa er på vej mod højre, siger DR Nyheders EU-korrespondent, Ole Ryborg:
- I et betydeligt antal lande er der partier, der bruger voldsom retorik lige nu i forhold til flygtninge- og migrantkrisen i Europa. Det virker, og man kan se, at deres popularitet vokser.
Her følger et overblik over de lande, hvor man ser tendensen:
Sverige
Ved det seneste valg til Riksdagen i Sverige i september 2014 stormede det højreorienterede parti Sverigedemokraterne frem og blev tredjestørst med 12,9 procent af stemmerne.
Sverige fører en meget lempelig udlændingepolitik i forhold til de fleste andre lande i EU og er derfor et populært mål for flygtninge og migranter.
Den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, har opskrevet det antal asylansøgere, man venter i år, til mellem 140.000 og 190.000. Samtidig vidner adskillige rapporter fra Sverige om, at kommunerne har store problemer med at håndtere den store tilstrømning.
På det bagtæppe har Sverigedemokraterne øget deres opbakning i meningsmålingerne til lidt over 17 procent.
Holland
En af de højrefløjspolitikere i Europa, som ser ud til at profitere mest af flygtningekrisen, er hollandske Geert Wilders.
Wilders' Frihedsparti har været på regulær himmelfart i meningsmålingerne, siden krisen tog til i styrke i løbet af sommeren. Frihedspartiet har i øjeblikket opbakning fra 24 procent af vælgerne i Holland. Det er næsten dobbelt så mange som det næste parti på listen, regeringsleder Mark Ruttes VVD.
Holland modtog i forrige uge 2.200 asylansøgere, og Mark Ruttes regering er under stigende pres, mens myndighederne kæmper for at give de mange mennesker tag over hovedet, skriver nyhedsbureauet AP.
Imens kalder Geert Wilders strømmen af flygtninge og migranter for en "islamistisk invasion" og argumenterer for, at Holland simpelthen skal lukke grænserne.
Belgien
I Belgien er det partiet Vlaams Belang, som fremfører de stærkt højreorienterede og indvandrerkritiske synspunkter i den politiske debat. Argumenterne vækker i stigende grad genklang, og partiet er kravlet op over 10 procents tilslutning i de nationale meningsmålinger.
Analytikere peger dog på, at Vlaams Belangs gennemslagskraft er noget mindre end andre højreorienterede partier i Europa på grund af Belgiens særegne politiske system.
Vlaams Belang stiller kun op i to af Belgiens tre regioner: Flandern og Bruxelles. I den tredje region, Vallonien, findes der ikke noget højre-ekstremt parti, og derfor har Vlaams Belang begrænset national betydning. Samtidig er partiet frem for alt nationalistisk og ønsker et selvstændigt Flandern.
Tyskland
Den tyske kansler Angela Merkel høstede stor international anerkendelse, da Tyskland i begyndelsen af september i samarbejde med Østrig åbnede landets grænser for flygtninge og migranter, som var strandet i Ungarn.
Men siden er stemningen vendt, mens Tyskland vånder sig under presset fra de 577.000 asylansøgere, som landet har modtaget i årets første ni måneder.
Kritikken vokser helt ind i Merkels eget parti, og kansleren må se sin ellers legendariske popularitet i befolkningen skrumpe.
Nationale meningsmålinger placerer i øjeblikket det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland solidt over spærregrænsen med 8 procent af stemmerne, mens den stærkt islam-krititiske bevægelse Pegida har fået ny luft på grund af flygtningekrisen og igen er begyndt at demonstrere i byen Dresden.
Polen
Polen har ikke modtaget særligt mange af det store antal asylansøgere, som rejser mod Europa. Men alligevel blev flygtningekrisen et centralt emne i valgkampen før parlamentsvalget i Polen i går.
Valget endte med en sejr til den højreorienterede Lov og Retfærdighedsparti, der fik 39 procent af stemmerne.
Partiets formand Jaroslaw Kaczynski blev undervejs i valgkampen beskyldt for at bruge nazistisk retorik efter en udtalelse om, at de mange flygtninge og migranter bringer sygdomme til Europa.
Frankrig
Lederen af Frankrigs højrenationale Front Nationale, Marine Le Pen, holder sig ikke tilbage fra slagfærdige udtalelser om flygtninge- og migrantkrisen.
Le Pen har sagt, at tre ud af fire af de ankomne slet ikke er flygtninge, og at den bedste løsning på problemet vil være at "give dem varmen, bespise dem og sende dem tilbage, hvor de kom fra".
En undersøgelse har vist, at 34 procent af de franske vælgere deler Marine Le Pens holdninger, når det gælder flygtninge og migranter.
Front Nationales førstkommende mål er et regionalvalg i december. Her viser målinger, at Front Nationale har kurs mod sejren i to regioner: I Nord-Pas-de-Calais, hvor Marine Le Pen er kandidat og i Provence-Alpes-Côte d’Azur, hvor niecen Marion Maréchal-Le Pen stiller op.
Schweiz
Det højrenationale Schweiziske Folkeparti (SVP) blev den store vinder af parlamentsvalget i Schweiz 18. oktober.
SVP fik 29,4 procent af stemmerne og styrkede dermed sin i forvejen dominerende position i schweizisk politik.
På forhånd havde meningsmålingerne indikeret, at SVP ville gå frem på grund af den seneste tids debat om indvandring og asylregler. Det til trods for, at Schweiz ikke i nævneværdig grad har været mål for den aktuelle strøm af flygtninge og migranter i Europa.
Østrig
Østrig befinder sig i bogstavelig forstand midt i flygtningekrisen som transitland mellem Balkan og de EU-lande, som er de fleste flygtninge og migranters mål.
Situationen i Østrig har været særdeles kritisk flere gange i løbet af sommeren, og i den samme periode er opbakningen til højrepopulistiske Frihedsparti (FPÖ) vokset støt. Partiet ville få hver tredje stemme og blive suverænt størst, hvis der var parlamentsvalg nu, viser de seneste målinger.
På den baggrund havde FPÖ store forhåbninger om at tage magten i hovedstaden Wien, da der var valg forleden. Men til slut blev partiet slået på målstregen af Socialdemokraterne.
FPÖ har krævet strengere grænsekontrol og et hegn i lighed med det, nabolandet Ungarn har opført ved sin sydlige grænse.
Ungarn
Det højreorienterede, ungarske regeringsparti Fidesz har været genstand for daglige fordømmelser på grund af sin hårde kurs i flygtningekrisen.
Men kursen er populær blandt Ungarns vælgere: Mellem 40 og 50 procent siger, at de ville stemme på Fidesz i meningsmålinger.
Samme målinger viser, at omkring hver fjerde vælger bakker op om det ekstreme højreparti Jobbik - et parti som af nogle analytikere bliver betegnet som racistisk,