Patruljebilen kører langs det fire meter høje pigtrådshegn, der adskiller Ungarn og Serbien. Med få hundrede meters mellemrum kan vi se tegn på, at flygtninge og migranter har forsøgt at komme over hegnet og dermed grænsen til Ungarn på deres færd op gennem Europa.
- De kommer om natten, men gemmer sig i skoven. Der er nogle hvilesteder, som de bliver ført til. Der er dem, der guider dem over grænsen, og så er der dem, der fragter dem videre, fortæller Vince Szalma.
Han er markvagt i Ásotthalom, en lille landsby, der ligger helt op ad hegnet. Han er egentlig ansat af bystyret til at forhindre tyverier fra bøndernes marker. Siden grænsen til Serbien blev lukket, har han i stedet – sammen med politiet, hæren og sine kollegaer – bevogtet grænsen og hegnet. Hans job er ikke længere at fange tyveknægte, men flygtninge og migranter.
- Det her hegn skulle man have rejst meget tidligere, allerede i begyndelsen. De er ikke mennesker, de respekterer ingen og intet. Alle hader dem. Det er der ingen tvivl om, siger han.
Våbenløs krig
Holdninger som Vince Szalmas hører vi ofte her i Ásotthalom. Da flygtningestrømmen var på sit højeste, krydsede flere tusinde grænsen her hver dag.
Til sidst fik byens borgere nok, fortæller viceborgmester i Ásotthalom, Istvan Fackelmann:
- Det er en våbenløs krig, vi har oplevet her i Ásotthalom, for vi er blevet løbet over ende af flere tusinde mennesker dagligt. Befolkningen forventede, at vi skulle sikre det liv, de har haft, og at vi på en eller anden måde skulle gøre en ende på det her.
Ásotthalom har vakt opsigt uden for Ungarn, efter byens borgmester, Laszlo Toroczkai, optrådte i en actionfyldt video, hvor han advarer flygtninge og migranter mod at komme til byen:
Hul i jerntæppet
Ungarn har også tidligere oplevet store flygtningestrømme.
I 1956 var det ungarerne selv, der flygtede. Et folkeligt oprør blev knust af Sovjetunionen. Omkring 200.000 ungarere flygtede – 1.000 af dem havnede i Danmark.
I 1989 åbnede Ungarn som det første land for udrejse fra Østeuropa til Vesteuropa. På kort tid strømmede tusinder over grænsen.
Landet klippede bogstavelig talt hul i jerntæppet. Nu opfører Ungarn et nyt.
Skred til højre
I juli 2015 begyndte man at bygge et hegn på 175 kilometer langs grænsen til Serbien – og senere også langs grænsen til Kroatien – under massive europæiske protester. Det er kulminationen på det markante skred til højre, Ungarn har oplevet de seneste år.
Men den hårde linje er populær, både i Ásotthalom og i resten af landet. Flere meningsmålinger har vist, at over 70 procent af befolkningen støtter regeringens politik.
Indtil videre lader den også til at virke. Men presset fortsætter. Hver eneste nat forsøger flere hundrede at krydse hegnet.
Hverken Ungarn eller den lokale viceborgmester har dog tænkt sig at give efter:
- Alle lande, der har været berørt af det her, har kapituleret, foreløbig er det kun Ungarn, der holder stand. Vi ønsker et migrantfrit Ásotthalom og et migrantfrit Ungarn, siger Istvan Fackelmann.
Se mere om Ungarns højredrejning og den hårde linje mod flygtninge og migranter i Horisont i aften kl. 21.55 på DR1.