Våbenhvileaftalen mellem Hizbollah og Israel har givet håb om, at en lignende aftale kan få stoppet den blodige krig i Gaza.
De seneste døgn har flere verdensledere stillet sig frem og ytret ønske om, at aftalen baner vejen for en længe efterlyst våbenhvile mellem Israel og Hamas.
Samtidig har Hamas, som står på EU's og USA' terrorliste, meldt sig klar til at forhandle om en våbenhvile. Dog uden at oplyse betingelserne for en sådan aftale.
Blandt andet den franske præsident, Emmanuel Macron, krydser fingre for at lande en aftale om Gaza:
Men mens mange almindelige israelere hellere end gerne så en våbenhvile, fordi de er trætte af krigssituationen, så tænker den israelske regering formentlig noget andet, lyder det fra Hans Henrik Fafner, mellemøstkorrespondent og international redaktør hos netmediet POV.
- Der er ikke meget, der tyder på, at Netanyahu-regeringen umiddelbart er interesseret i en våbenhvile her, siger han til P1 Morgen.
Imens slår flere organisationer alarm omkring en katastrofal humanitær situation i det nordlige Gaza, der har været under en omfattende belejring i over 50 dage.
Gidsler og Netanyahus fremtid i fokus
Hans Henrik Fafner opfatter Hamas' forhandlingsvillighed som et tegn på desperation og peger på, at organisationen er tiltagende mere isoleret efter Hizbollahs våbenhvile med Israel, samtidig med at Iran lader til at trække følehornene til sig.
På den israelske side er ræssonnementet imidlertid, at mange tidligere forsøg på våbenhvile er faldet på gulvet, siger Hans Henrik Fafner.
- Det afgørende for Israel er de resterende 101 gidsler, som man gerne vil have hjem. Men dem vil Hamas tilsyneladende sætte bagerst i køen - de vil i stedet starte med at kræve en total israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben, og først derefter vil man tale om gidselløsladelse.
- Og det er en rækkefølge, som israelerne bestemt ikke er enige i. Man stoler ikke på, at det kommer til at ske, siger Hans Henrik Fafner.
Der er dog også andre faktorer, der menes at spille ind på den israelske regerings interesse i at fortsætte krigen i Gaza, som utallige lande og NGO'er dagligt opfordrer til at få stoppet.
- Netanyahu har også en personlig interesse i det her - det har man hele tiden sagt, og det gælder fortsat. Han har en række retssager foran sig, som han kan forhale på grund og krigen, siger redaktøren og fortsætter:
- Man ved også, at når krigen en dag slutter, så vil der komme undersøgelseskommissioner, som vil finde ud af, hvad der egentlig skete op til 7. oktober, hvor Netanyahu tilsyneladende har overset eller ignoreret en hel række advarsler, fortæller Hans Henrik Fafner.
- Han vil blive stillet til regnskab, og det ønsker han ikke. Så han ser altså en fordel i at fortsætte krigen, samtidig med at hvis gidslerne kommer hjem, så er der en stor sandsynlighed for, at et betragteligt antal af dem kommer hjem i ligposer. Og det kan Netanyahu få svært ved at fremstille som en sejr.
- Så derfor vil han foretrække at fortsætte krigen mod det mål, han har sat sig: nemlig den totale nedkæmpelse af Hamas.
Snak om at blive i Gaza
Ud over at en fortsættelse af krigen forlænger Netanyahu-regeringens levetid, så er det også værd at være opmærksom på højreorienterede kræfter i den israelske regering, siger Hans Henrik Fafner.
- Regeringen har selskab af to højreradikale partier, som ikke på nogen måde vil tale om territorialt kompromis med palæstinenserne - altså oprettelsen af en palæstinensisk stat.
- På den yderfløj er der allerede mennesker, som taler om, at man nu skal beholde Gazastriben og formentlig annektere den, siger redaktøren.
- Der er altså en politisk fløj, som ønsker at genoprette bosættelserne og dermed blive i området. Dels fordi man ser Hamas som en trussel mod Israels eksistens, men også fordi de betragter Gazastriben som en del af det bibelske Israel.
- Så der er et tydeligt religiøst element i det her også, siger Hans Henrik Fafner, der pointerer, at det religiøse argument ikke fylder meget i den brede befolkning, hvor man i højere grad prioriterer sikkerhedsspørgsmålet, siger Hans Henrik Fafner.
- Man stoler ikke på en Gazastribe med Hamas efter krigen, så der er til en vis grad opbakning til den fortsatte krig.
Bekymringer over omfattende belejring af Nordgaza
Mens en længe ønsket våbenhvile i Gaza udebliver, fortsætter opråbene omkring den katastrofale humanitære situation i den nordlige del af enklaven.
Tidligere på måneden lød meldingen fra organisationen the independent Famine Review Committee, FRC, at hungersnød var umiddelbart forestående i det nordlige Gaza, og at der er brug for handling inden for dage for at undgå en katastrofe.
Den dystre advarsel var langt fra alene, og de seneste uger har talrige nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer slået alarm over, hvor lidt nødhjælp Israel lukker ind i den isolerede enklave.
I går udsendte NGO'en Oxfam ligefrem en pressemeddelelse, hvor man beskyldte Israel for at være i "den sene fase af etnisk udrensning i Nordgaza" og sagde, at landet i 50 dage har forhindret Oxfam og andre organisationer i at levere livreddende nødhjælp til tusinder af mennesker, der sulter i det nordlige Gaza.
- Omkring 50-75.000 mennesker er fanget der uden adgang til mad, vand eller strøm. Israel fremstiller dem som kombattanter, fordi de ikke har forladt området eller har haft mulighed for det. Det er umuligt at vide, hvordan mennesker overlever der, eller hvor mange der dør - herunder af underernæring, lyder det fra Oxfam.
DR kan ikke be- eller afkræfte meldingerne.
Tidligere på måneden afviste Israel beskyldninger fra NGO'en Human Rights Watch om, at man begår krigsforbrydelsen tvangsforflyttelse.
- Gang på gang er Human Rights Watchs retorik, hvad angår Israels ageren i Gaza fuldstændig forkert og afkoblet var virkeligheden, lød det dengang fra Oren Marmorstein, talsmand for udenrigsministeriet, ifølge Times of Israel.
Nødhjælp bliver forhindret
I en opdatering fra FN-organisationen UNRWA, der er udgivet i går, skriver organisationen, at det nordlige Gaza har været underlagt en omfattende belejring, siden det israelske militær igangsatte en landoffensiv den 6. oktober.
- Intense militære operationer fortsætter, samtidig med at næsten ingen humanitær hjælp er kommet ind i området kombineret med omfattende kommunikations- og internetnedbrud, lyder det i opdateringen.
Her står der endvidere, at dele af enklaven har været under en ekstra omfattende belejring i 50 dage.
- Adgang forbliver ekstremt udfordrende, og samarbejdspartneres fortsatte forsøg på at levere nødhjælp de disse belejrede områder bliver ved med i stor udstrækning at blive forhindret, skriver UNRWA.
Israel har begrundet landoffensiven i det nordlige Gaza med fornyet Hamas-aktivitet i området og har udråbt området til en kampzone og krævet, at civile forlader området.
Det israelske militær, IDF, har endvidere sagt, at man er på jagt efter militante, og den israelske regering har tidligere afvist beskyldninger om, at man forsøger at affolke det nordlige Gaza.
Tidligere på måneden afviste Israels FN-ambassadør, Danny Danon, endvidere meldingerne fra IPC om forestående hungersnød for "grundløse og æreskrænkende".
- Jeg opfordrer hver enkelt af jer til at overveje kendsgerningerne. Se nøje på Israels handlinger. Overvej de risici, vores soldater tager for at opretholde de humanitære forpligtelser, ofte i lyset af trusler, sagde Danny Danon.