Efter knap 14 måneders larmende krig blev der i nat stille i Libanon.
I de sene nattetimer blev der nemlig indgået en våbenhvile mellem Israel og Libanon.
De næste 60 dage vil Israel gradvist trække sine tropper tilbage fra det sydlige Libanon, skriver Reuters. Anderledes forholder det sig i Gaza, hvor kampene mellem Israel og Hamas fortsætter.
I den krigshærgede enklave, hvor den humanitære situation er kritisk, stiller flere lige derfor det samme spørgsmål:
'Kan våbenhvilen mellem Hizbollah og Israel være en katalysator for en fredsaftale i Gaza?'
Et skridt i den rigtige retning
Selvom både den franske og amerikanske præsident onsdag morgen begge sagde, at våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah kan være med til at bane vejen for en lignende aftale mellem Israel og Hamas, betyder det ikke, at sådan en er lige om hjørnet.
Det siger Isabel Bramsen, der er fredsforsker og lektor på Lund Universitet. Til gengæld var det et skridt i den rigtige retning, da Hamas - der er på EU's og USA's terrorliste - onsdag formiddag sagde, at de er klar til at forhandle om en våbenhvile.
I klippet nedenfor kan du se Frankrigs præsident, der kort tid efter at aftalen faldt på plads, optrådte i en tv-transmitteret tale.
- Der er ingen tvivl om, at våbenhvilen er et helt afgørende skridt. Man kunne ikke forestille sig det den anden vej rundt - at man først fik en våbenhvile i Gaza og senere hen i Libanon. Det er den rækkefølge det må og skal gå, siger hun og tilføjer:
- Selve det, at Hamas har åbnet op for, at de nu vil genoptage forhandlinger er et vigtigt skridt.
Du kan høre Isabel Bramsen fortælle mere om udsigterne til fred i dagens udgave af den lange radioavis klokken 12 ved at klikke på linket nedenfor:
'Krigen fortsætter i Gaza'
Efter nyheden om våbenhvilen tog tusindvis af libanesere på landevejen med kurs mod deres hjem, som de tidligere var flygtet fra.
Sammen med dem var DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, der onsdag formiddag kørte fra Libanons hovedstad, Beirut, mod det sydlige Libanon. Inden hun tog afsted, fortalte hun, at det nu er blevet tydeligt, at krigen i Gaza og krigen i Libanon er adskilt.
- Vi så, hvordan de første mange måneder af krigen, at Hizbollah gjorde det til et krav, at Israel skulle stoppe sin krig i Gaza. De to krige er nu adskilt, siger hun.
I forhold til krigen i Gaza kommer aftalen ikke nødvendigvis til at blive en katalysator for fred, siger Puk Damsgård.
- Der er ikke umiddelbart nogen direkte konsekvenser af våbenhvilen her på situationen i Gaza. Krigen fortsætter i Gaza, hvor Hamas nu ikke længere har den støtte fra Hizbollah, der tidligere har været, siger hun og tilføjer:
- En våbenhvile i Gaza er også langt mere kompleks. Samtidig er Netanyahus politiske overlevelse på spil. Det er den ikke, når det kommer til denne front.
I videoklippet nedenfor kan du høre Puk Damsgårds analyse onsdag morgen, hvor hun var med fra Beirut.
Hamas står alene tilbage
Aftalen mellem Israel og Hizbollah blev stemt igennem i det israelske sikkerhedskabinet, hvor ti stemte for og én stemte imod.
Det sendte et signal om, at der er en bred accept af denne aftale i den israelske regering, siger Hans Henrik Fafner, der er international redaktør for POV.
Det sender dog også et andet signal, siger han.
- Netanyahu har fået afsluttet krigshandlingerne i det nordlige - omkring Libanon - og kan nu koncentrere sig om, hvad der foregår i Gazastriben, hvor Hamas stadigvæk er. Der er ikke udsigt til nogen våbenhvile der.
Ifølge Hans Henrik Fafner medfører aftalen, at den israelske premierminister kan fortsætte med at bekrige Hamas i Gazastriben.
- Situationen er nu, at Hamas er endnu mere isoleret. Der er ikke længere nogen forbindelse til Hizbollah, og Iran har også trukket sig tilbage. Det vil sige, at Hamas står meget alene.
- Derfor føler Netanyahu nok, at han har frie hænder til at fortsætte krigen i Gaza, siger Hans Henrik Fafner.
Du kan læse mere om, hvad vi ved om våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah i artiklen nedenfor: