Det var aldrig USA's intention at stoppe den militære støtte til Israel - også selvom USA's udenrigsminister og forsvarsminister sendte et brev til Israel, hvori de opfordrede landet til at forbedre de humanitære forhold i Gaza inden for 30 dage, ellers kunne det få konsekvenser for våbenleverancerne.
Det vurderer Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Det er ret let at finde dokumentation, som man kan bruge til at retfærdiggøre, hvorfor man stopper våbenleverancen, og det har man tydeligvis ikke været interesseret i.
- Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men det er min opfattelse, at præsident Joe Biden ikke var villig til at stoppe støtten, siger han.
Tirsdag fremlagde otte internationale hjælpeorganisationer - herunder Red Barnet og Oxfam - en rapport, der konkluderede, at situationen i Gaza er blevet forværret i løbet af de 30 dage. Derudover beskrev den, at befolkningen i det nordlige Gaza er i "overhængende risiko for at dø af sygdomme, hungersnød og vold".
USA: Vi har set fremskridt
I brevet til Israel havde USA blandt andet lagt vægt på, at de humanitære forhold skulle forbedres, da det ellers strider imod amerikansk lovgivning for udenlandsk militærstøtte.
Og ifølge USA er situationen i Gaza forbedret i løbet af de seneste 30 dage, og Israel bryder ikke med landets lovgivning.
USA peger blandt andet på, at grænseovergangen Erez er genåbnet, at en ny grænseovergang ved Kissufim er åbnet, og at der er flere ruter inde i Gazastriben, hvor humanitær nødhjælp kan transporteres.
- Vi har set nogle fremskridt. Vi vil gerne se flere ændringer. Vi tror, at hvis ikke det havde været for USA's indblanding, havde disse ændringer muligvis aldrig fundet sted, siger Vedant Patel, der er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium.
Hør Vedant Patel fortælle, hvilke årsager der ligger til grund for, at USA mener, at det går bedre med den humanitære situation:
Spørger man Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet, virker amerikanerne ikke tilfredse med Israels forbedringer, men at spørgsmålet om det juridiske grundlag var vigtigt.
- Rent indholdsmæssigt er amerikanerne ikke tilfredse og vil fortsat gerne se forbedringer af den humanitære situation.
- Men man har vurderet, at Israel har foretaget nogle handlinger, som man bad om i brevet, og at det derfor ikke er ulovligt for amerikanerne at give støtte til Israel, siger han.
Fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, lyder det i dag, at der er brug for "reelle og længerevarende" pauser i kampene i Gaza.
Indgroet støtte til Israel
USA var det første land, der anerkendte Israel som en selvstændig stat i 1948. En af årsagerne til USA's fortsatte militære støtte til landet er deres tætte forhold. Det peger Rasmus Sinding Søndergaard på.
- Det er så indgroet i amerikansk politik og i politikere som for eksempel Joe Biden, at man støtter Israel. Det er næsten utænkeligt at bryde støtten, og det kommer heller ikke til at ske med Trump, siger han.
Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har udpeget Mike Huckabee som amerikansk ambassadør i Israel. Han er kendt for at forsvare Israel og har blandt andet afvist, at Vestbredden er besat.
Derudover vurderer Rasmus Sinding Søndergaard, at Israels politiske lobbyarbejde også har indflydelse på støtten.
- Den israelske lobby i USA er en af de stærkeste lobbyer. Det er en del af forklaringen på, hvorfor der er en bred opbakning, siger han.
En anden årsag til USA's støtte til Israel er landets strategiske betydning i Mellemøsten, og at USA har en samarbejdspartner i regionen, siger Søndergaard. Det samme peger Rasmus Brun Pedersen på.
- De amerikanske interesser i øjeblikket er at styrke de lande, der kan balancere iransk indflydelse, siger Rasmus Brun Pedersen.
USA har længe forpligtet sig til at støtte Israel militært med det, der svarer til cirka 21 milliarder kroner årligt, og det er blandt for at "bekæmpe terrorisme".