Opdateret 20.09: Israel har forbudt UNRWA at arbejde i Israel - ikke i Gaza, som det tidligere fremgik.
Sult, astronomiske priser på mad og herreløse hunde, der spiser lig i gaderne.
Det er nogle af meldingerne, som i øjeblikket kommer ud af Gaza.
For få dage siden lød meldingen fra organisationen the independent Famine Review Committee, FRC, at hungersnød er umiddelbart forestående i det nordlige Gaza, og at der er brug for handling inden for dage for at undgå en katastrofe.
Og det er langt fra den eneste dystre melding fra det internationale samfund. De seneste dage har talrige nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer slået alarm over, hvor lidt nødhjælp Israel lukker ind i den isolerede enklave.
Det er på trods af et ultimatum fra USA, der for mere end en måned siden gav Israel 30 dage til at lukke mere nødhjælp ind i Gaza - ellers kunne det få konsekvenser for Israel, lød det.
Men for få dage siden kunne FN konkludere, at der mangler mere nødhjælp nu end på noget andet tidspunkt, fordi mængden af nødhjælp, Israel lukker ind, ikke har været lavere i 11 måneder.
Men USA mener ikke, at Israel blokerer for nødhjælp til Gazastriben, og at situationen derimod er forbedret i løbet af den seneste måned, lyder det fra amerikanerne. Den manglende nødhjælp får derfor ikke konsekvenser for Israel.
Det gør den dog for indbyggerne i Gazastriben, lyder det fra flere sider.
Lig i gaderne og astronomiske priser
Det nordlige Gaza er i øjeblikket centrum for en ny voldsom israelsk offensiv, der har varet snart seks uger og ført til nogle af krigens mest sønderlemmende angreb, beretter New York Times.
Her lyder meldingen, at den israelske offensiv, som begrundes med ny Hamas-aktivitet i området, har ført til, at 100.000 indbyggere er blevet fordrevet, og at 1.000 personer sandsynligvis er blevet dræbt, lyder det fra FN. Tallet skelner ikke mellem civile og militante.
Det amerikanske medie skriver på baggrund af beretninger fra flere indbyggere og en lokal læge, at der ligger så mange lig i gaderne, at herreløse hunde er begyndt at spise dem.
CNN beskrev lignende dystopiske scener i det nordlige Gaza i sidste måned, men DR kan hverken be- eller afkræfte meldingerne.
Det er dog langt fra kun bomber, der truer Gazas befolkning. Det samme gør en lurende sultkatatrofe altså.
- Situationen, hvad angår fødevaresikkerhed i det nordlige Gaza, er dyster, og de seneste indikationer are dybt bekymrende, lød det i tirsdags fra Rein Paulsen, direktør for FN-agenturet FAO Emergency and Resilience.
Han peger på, at flere end 130.000 palæstinensere allerede i sidste måned stod over for "katastrofal fødevareusikkerhed" og pointerer, at ifølge et rimeligt skrækscenarie gælder risikoen for hungersnød hele Gazastriben fra november frem til april 2025.
Den store mangel på mad i Gazastriben afspejler sig også i astronomiske priser på madvarer, påpeger Folkekirkens Nødhjælp.
- Hvis man skal prøve at sætte det lidt i perspektiv, så koster et kilo friske tomater, som man kan være heldig at købe, nu 140 kroner, siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens nødhjælp til DR's nyhedspodcast Tiden.
Han fortæller, at mad er blevet en luksusvare i den udbombede og blokerede enklave.
- Prisniveauet er sådan, at den almindelige beboer i Gaza, som har været drevet på flugt gennem mange måneder, ikke har nogen mulighed for at købe frisk mad.
Røde Kors: Sult sætter sine spor hos børnene
Også hos Røde Kors peger man på en kritisk humanitær situation i Gaza.
- Det er det værste, vi har set i løbet af det sidste år. Situationen er desperat, og folk er opgivende, fordi de mangler alt, siger Bjarke Skaanning, katastrofechef hos Røde Kors.
- Vi ser en situation, hvor det er en udfordring bare at få dækket helt basale ting som mad og vand, siger Bjarke Skaanning, som peger på, at infrastrukturen overalt i Gaza er ødelagt.
Han talte i går med en kollega, der havde besøgt en lejr i Gaza med et åbent kloaksystem, fordi bombardementer havde ødelagt det engang nedgravede kloakrør.
- Folk bor så omkring det, fordi man forsøger at tage vandet derfra, fordi det er det vand, man kan få adgang til, da der ikke er rent drikkevand, siger katastrofechefen.
Den slags situationer giver øget sygdomsspredning, men man oplever også sårede børn, der ikke heler, fordi de ikke har kapaciteten til det.
- Selv om de måske får lægehjælp, er det ikke sikkert, at de kommer ud på den anden side raske og sunde, fordi de simpelthen ikke får nok at spise, siger katastrofechefen, der advarer mod de langsigtede konsekvenser af underernærede børn.
Allerede nu oplever man nemlig børn, der ikke vokser så meget som de skal, og situationen er særligt kritisk, hvad angår underernærede nyfødte, fastslår han.
- Det har en indvirkning på den lange bane, og det betyder, at de ikke kommer til at udvikle sig, som de skal.
Dansk sygeplejerske har oplevet udsultede børn
Den dystre humanitære situation i Gaza betyder allerede, at børn dør af sult og dehydrering, lyder det fra organisationen Human Rights Watch.
Nadia Hardman, som er forsker ved organisationens flygtninge- og migrantafdeling, siger, at mængden af nødhjælp, som Israel lukker ind, er "helt utilstrækkelig til at opfylde befolkningens vitale behov".
Frygten for en humanitær katastrofe er ikke blevet mindre af, at Israel for to uger siden forbød FN-nødhjælpsorganisationen UNRWA at arbejde i Israel og have kontakt med israelske diplomater, fordi Israel mener, at FN-organisationen hjælper Hamas.
UNRWA har i årtier spillet en central rolle i Gaza og står for langt størstedelen af nødhjælpen i Gaza, hvorfor selv allierede som USA har fordømt beslutningen, selv om Israel har lovet, at andre organisationer kan få lov til at udfylde tomrummet.
Men et forbud mod UNRWA vil få "katastrofale konsekvenser" for befolkningen i Gaza, mener den danske sygeplejerske Astrid Opstrup.
Hun vendte for lidt over en måned siden hjem, efter hun i seks uger arbejdede for Læger uden Grænser på Sydgazas største fungerende hospital.
- Jeg er bange for, at det kan betyde, at endnu flere kommer til at dø i Gaza, siger sygeplejersken, der udover mangel på medicin også har oplevet konsekvenserne af mangel på mad i enklaven.
- Det oplevede jeg hver eneste dag ved, at vi fik flere små børn ind, som ikke fik den mad, de skal have, fordi familierne simpelthen ikke har pengene til det, siger hun til DR-podcasten Genstart.
- Der var en lille pige i vores ernæringsenhed, som var ni måneder gammel på det tidspunkt, hvor jeg var der. Hun vejede to og et halvt kilo.
- Det er altså mindre, end hvad en almindelig nyfødt baby vejer i Danmark.
Røde Kors: Ikke nok at få lastbiler over grænsen
Den seneste måned har der, som følge af USA's ultimatum, været ekstra fokus på antallet af lastbiler med nødhjælp, som bliver lukket ind i Gaza.
Men udfordringen handler ikke kun om at få lastbiler over grænsen, det handler også om, at nødhjælpen skal køres videre derfra og ud til de mennesker, der har behov for den. Og her glipper det meget af tiden, fortæller Bjarke Skaanning.
- Den logistikopgave, det er at sikre, at nogen i Gaza får hjælp, er næsten umulig. I Røde Kors er vi klar til at gøre mere, men det kræver, at krigens parter - og specielt Israel som besættelsesmagt - giver os lov til at gøre mere.
- Selv om vi de seneste par dage har set, at der kommer mere nødhjælp gennem de israelske checkpoints ind til Gaza, så kan vi konstatere, at hjælpen bare står, fordi der ikke er nogen, der kan få tilladelse til at hente den, siger katastrofechefen.
- Det betyder, at langt de fleste familier har ingenting, siger katastrofechefen, som peger på, at mange ikke har andet tag over hovedet end presenninger.
- De har ikke adgang til køkkenudstyr, de mangler tæpper og madrasser, de har stort set ikke adgang til mad.
Og når der så er nødhjælp, der bliver kørt gennem enklaven, betyder den store desperation, at man risikerer, at folk klatrer op på lastbilerne og begynder at tømme dem, før de er nået frem, siger Bjarke Skaanning.
- Det er klart, at hvis man har to børn, der ligger under en presenning og ikke har fået nok at spise i månedsvis, så er man klar til at gøre hvad som helst for at få fat i mad.
Du kan høre mere om situationen i Gaza, som Astrid Opstrup bevidnede med egne øjne, i denne udgave af podcasten Genstart: