Når finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag morgen møder Folketingets Europaudvalg, er der mere på spil end normalt: Regeringen skal have sit mandat til de kommende forhandlinger om EU's budget og genopretningsfond, der skal hjælpe de hårdt ramte corona-lande på fode igen. Helt op til mødet kæmper finansministeren for at få sit flertal - et flertal der pludselig i sidste uge så sværere ud end normalt.
Fredag mødes statsminister Mette Frederiksen (S) med EU's andre stats- og regeringschefer. Mødet om budgettet og genopretningsfonden foregår som meget andet i denne tid virtuelt. På forhånd har regeringen meldt ud, at det kan komme til at koste Danmark milliarder:
- Derfor synes jeg, kritikerne skylder et svar: Hvor skal der spares på den danske finanslov? sagde statsministeren i folketingssalen i sidste uge.
Det fik Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til at svare tilbage onsdag - for hvor mener statsministeren selv pengene skal komme fra?
- Det peger i retning af, at det bliver et budget, hvor det bliver dyrere. Derfor vil jeg gerne bede dem fremlægge, hvordan man finansierer det her, inden vi kan sige ja.
Det fik stemningen helt i bund på Christiansborg. Flere Socialdemokrater mente, at Venstre bragte indenrigspolitik ind i et udenrigspolitisk spørgsmål, hvilket de synes, var uhørt. Venstre derimod syntes kun, det var rimeligt at få en forsikring om, at man ikke ville hæve skatterne i Danmark til at betale den mulige ekstra EU-regning.
Men inden statsministeren overhovedet kan mødes og forhandle med Merkel, Macron og de andre ledere i cyberspace, skal hun have et såkaldt forhandlingsmandat. Det betyder, at et flertal i Folketinget skal bakke op om regeringens EU-politik.
Sidst regeringen fik et mandat var i januar, hvor forhandlingerne med EU's andre ledere ikke endte med en aftale. Meget har ændret sig siden i Europa, og derfor skal regeringen have et nyt mandat.
Sidste mandat blev givet af et flertal bestående af Venstre, Radikale Venstre, SF, Konservative og Nye Borgerlige.
Når finansministeren tirsdag morgen mødes med Folketingets EU-ordfører, er det også blandt disse partier, han håber på et flertal.
Her er et overblik over, hvad de nuværende mandat-partier har meldt ud indtil videre:
Socialdemokratiet
Regeringen og dermed Socialdemokratiet har gennem længere tid udtalt, at de ønsker at køre en restriktiv linje i forhold til EU's kommende budget og genopretningsfond. Blandt andet har de afvist et budget på mere end 1,00 procent af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI).
Samtidigt har der været stor debat om, hvorvidt genopretningsfonden skal gives som et tilskud eller som et lån til de hårdest ramte regioner og sektorer i EU. Altså skal pengene betales tilbage eller ej. Den danske regering har sammen med Sverige, Holland og Østrig stået hårdt på det første.
Men i sidste uge blødte regeringen så op og accepterede, at dele kan gives som tilskud. Samtidigt forslog de nu, at Danmark skal acceptere et budget "så tæt som muligt" på 1.050 milliarder euro, hvilket svarer til omkring 1,00 procent af EU-landenes bni. Begge dele affødte en del kritik her i Danmark. Samtidigt afviste statsministeren at blokere for en kommende aftale:
- Jeg vil generelt advare imod, at EU’s medlemslande går til forhandlinger om noget, der er så vitalt og afgørende, nemlig EU’s fremtid, med veto, sagde statsministeren.
Venstre
Det har traditionelt været de såkaldte "ja-partier" bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre, der gennem årene har givet mandat til EU-forhandlinger. Derfor var det en overraskelse, da Venstre og Jakob Ellemann-Jensen onsdag aften meldte ud i Jyllands-Posten, at partiet kun vil sige ja til en aftale, hvis regeringen viser, hvor pengene skal komme fra.
De vil have en garanti for, at pengene til EU ikke skal finansieres af højere skatter og afgifter i Danmark.
- Jeg har ikke fantasi til at tro, at regeringen ikke vil pege på, hvor de vil finde den ekstra finansiering, som de kommer og beder om, sagde Jakob Ellemann-Jensen efterfølgende til DR.
Radikale Venstre
Radikale Venstre er som det eneste parti inden forhandlingerne klar til at give regeringen sit mandat. Partiet har i længere tid været positive over for udspillet fra EU-kommissionen og har nu valgt at bakke op om regeringen:
- Vi er nået frem til en fælles forståelse med finansministeren om, hvordan det mandat skal være. I lyset af situationen med Venstre gav jeg allerede regeringen besked i fredags for at signalere, at der ikke er nogen tvivl fra vores side, siger Jens Rohde, EU-ordfører for De Radikale.
Partiet har tidligere meldt ud, at der skulle være et langt større fokus på det grønne, og på det område er partiet også tilfredse nu:
- Det har regeringen udvist forståelse for, slutter Jens Rohde.
Socialistisk Folkeparti
SF har de seneste uger været positive over for EU's planer om genopretningsfonden, men samtidigt været åbne for, at statsministeren forsøger at begrænse regningen til Danmark. Dog har partiet meldt ud, at regeringen burde fokusere mere på det grønne i stedet for på at skulle spare.
- Vi er overvejende positive, men vi forventer et meget større fokus på det grønne. Vi skal ikke bruge pengene på klima- og miljøskadelige projekter, siger Halime Oguz, EU-ordfører for SF.
Sammen med Radikale Venstre har partiet opfordret regeringen til at åbne over for, at EU kan få egne indtægter såsom en EU-skatter og afgifter. Det kunne for eksempel være en ny plastikafgift.
Konservative
De Konservative kan være nøglen for regeringen, da de sammen med SF og Radikale Venstre vil udgøre et flertal i Folketinget - men ingen ved lige nu, om de vil støtte regeringen:
- Vi har først fået materialet fredag aften. Vi har stadig en lang række spørgsmål, som vi ikke har haft mulighed for at stille. Derfor er det for tidligt at sige før mødet, hvordan vi forholder os til det - og om vi kan stemme for mandatet, siger Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for Konservative.
Tidligere har De Konservative været ude at sige, at de bakker regeringens restriktive linje op, men at man også må være realistiske og sige, at man ikke kommer udenom, at nogle af pengene skal gives som tilskud. Det mener partiet også kan være en fordel for dansk erhvervsliv.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige arbejder for, at Danmark skal forlade EU, og derfor var det for mange en overraskelse, da partiet i januar var med til at give regeringen sit forhandlingsmandat. Men den tid ser ud til at være forbi.
- Så skal mandatet se helt anderledes ud end det, som de har meldt ud, og det gør det nok ikke. Jeg er sikker på, at vi desværre ikke kommer til at kunne støtte det, sagde Peter Seier Christensen, EU-ordfører for Nye Borgerlige i sidste uge.
Blandt andet er partiet helt imod, at der skal lave en genopretningsfond for EU-landene:
- De skal betales af over de næste mange år, og vi vil ikke binde vores børn og børnebørn til at hænge på den regning.
Regeringen kan dog sagtens få et flertal uden Nye Borgerlige.