Det bliver bestemt ikke billigt at betale den enorme genopretningsregning, som coronakrisen efterlader Danmark og de andre EU-lande. Derfor bør den danske regering bakke op om Europa-Kommissionens eget forslag om, at den nye, milliardstore genopretningsfond skal finansieres gennem nye EU-skatter og afgifter – og ikke ved at hæve medlemslandenes kontingentbidrag eller lave nye besparelser.
Det er meldingen fra to af regeringens støttepartier, SF og De Radikale, inden forhandlingerne om EU’s store genopretningspakke, herunder den nye fond, snart går i gang.
- Vi er med på at give EU nogle flere egenindtægter. De kan være med til at styrke EU og samtidig sætte ind, hvor det er effektivt i forhold til den grønne omstilling. Eksempelvis gennem en ny plastikskat, der giver rabat til de lande, som er gode til at genanvende plastik. Det kan være med til at bekæmpe plastikforurening, lyder det fra SF’s EU-ordfører, Halime Oguz.
En lignende melding kommer fra De Radikales ordfører på området, Jens Rohde.
- Jeg tror, at regeringen vil få meget svært ved at sige til danskerne, at de skal betale seks, otte, ti eller tyve milliarder kroner ekstra i EU-kontingent. Så vil det være meget bedre at få lavet et ordentligt og mere gennemsigtigt finansieringssystem i det europæiske samarbejde. Det vil også være med til at øge ansvarligheden for alle beslutningstagerne i EU, siger han.
Vestager: Pragmatisk forslag
Det var i sidste uge, at Europa-Kommissionen præsenterede sit bud på, hvordan EU-landene kan komme sig oven på corona-pandemien, der i de seneste måneder har lukket det meste af kontinentet ned.
Et af hovedelementerne er en kæmpe genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner, som i løbet af de kommende år skal pumpes ud i EU-landenes hårdt trængte økonomier. Tanken er, at kommissionen selv skal ud at låne det enorme milliardbeløb, og størstedelen af pengene - 3.730 milliarder kroner - skal herefter gives som tilskud, der ikke skal betales tilbage, til medlemslandene.
Det er det lån, som Europa-Kommissionen vil tilbagebetale gennem en række nye egenindtægter, heriblandt en digital skat, en afgift på plast, der ikke kan genanvendes, samt en skat på CO2-udledning. Og det skal først ske fra 2028 og 30 år frem.
Alternativt skal medlemslandene finansiere det gennem besparelser eller et større kontingentbidrag. Men det er ikke den rette vej at gå, mener EU-kommissionen.
- Det er et meget pragmatisk forslag, som skal løse en situation, der ellers ville have været meget, meget vanskelig at løse, lød forsvaret i sidste uge fra den radikale Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær og ledende næstformand.
Kofod: Det er ikke en gratis omgang
Hos den danske regering er der åbenhed over for, at EU får flere egenindtægter, heriblandt en ny plastafgift på EU-plan og en fælleseuropæisk model for en digital skat, der kan sikre "en mere rimelig beskatning af techindustrien".
- Vi er åbne over for at diskutere nogle målrettede og afgrænsede nye egne indtægter, der for eksempel kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling i Europa, lyder det i et skriftligt citat fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Men regeringen er dog fortsat imod EU-kommissionens udspil til en genopretningsfond, hvor størstedelen af pengene skal gives som tilskud. Sammen med Holland, Østrig og Sverige kræver Danmark, at alle pengene i fonden skal gives som lån, der skal betales tilbage, og derfor er den imod at bruge nye egenindtægter på at tilbagebetale det enorme milliardlån.
- Det er vigtigt at slå fast, at nye egne indtægter ikke en gratis omgang. Det er ikke mirakel-penge, vi kan tage ud af den blå luft. Det er penge, der i sidste ende skal betales af landenes statskasser, og som på den eller anden måde skal opkræves fra borgere eller virksomheder, tilføjer udenrigsministeren.
Det er oppositionspartiet Venstre enig med regeringen i.
- Hjælpefonden er en god ide, men det skal være i form af lån og ikke gaver. Derfor skal pengene i fonden også tilbagebetales af de lande, der får dem, siger partiets EU-ordfører, Jan E. Jørgensen og tilføjer, at det borgerlige oppositionsparti ”lægger sig i baghjulet på regeringen” i denne sag.
- Danmark har samme med de tre andre sparelande skrevet, at hele fonden skal bestå af lån. Vi må gå ud fra, at regeringen mener, det er en både realistisk og fornuftig forhandlingsstrategi – ellers var den vel ikke kommet med udspillet, siger han.
Vestager: Intet skridt mod føderalisme
Venstre-ordføreren understreger samtidig, at flere EU-skatter og afgifter kan blive et skridt i en mere føderalistisk retning, hvor de enkelte medlemslande mister indflydelse til Bruxelles. Den samme bekymring har regeringen.
- Regeringen mener ikke, at EU skal kunne opkræve skatter. Det er - og skal forblive - et nationalt anliggende. Det skal EU ikke have kompetence til, skriver udenrigsministeren i sit skriftlige citat.
Hos De Radikale har man dog ingen problemer ved, at EU går hen og blive skatteopkræver.
- Vi har i dag et system, hvor vi opkræver momsen og betaler noget af den til EU-fællesskabet. Det er en måde at gøre det på. En anden måde er at gøre fællesskabet ansvarligt for opkrævningen, eksempelvis gennem en techgigant-skat. Jeg har et rimeligt afslappet forhold til, hvordan man gør det. Bare det er effektivt og gennemsigtigt, siger Jens Rohde.
Men ifølge Margrethe Vestager er der ingen "stor, føderalistisk bølge i Europa i øjeblikket".
- De ting, vi foreslår, har været overvejet og gennemarbejdet i lang tid, så måske er tiden faktisk moden til det. Især hvis man lader være med at tilsætte føderalisme. Det vil jeg hvert fald advare imod, lød det i sidste uge fra den danske kommissær.
Forhandlingerne om genopretningspakken om EU's næste langtidsbudget går formelt i gang den 19. juni, når EU's stats- og regeringschefer mødes til et virtuelt topmøde.