Hele tre gange har den danske regering sagt nej til at give penge direkte til de hårdt ramte corona- områder og sektorer i EU. Meldingen fra dansk side var klar: EU-hjælpen til de medlemslande, der var blevet hårdest ramt af coronakrisen, skulle gives som lån og ikke tilskud, der aldrig skal betales tilbage.
Men nu har regeringen ændret holdning og er ligesom blandt andre Tyskland, Frankrig og EU-kommissionen også klar til at give corona-støtte som tilskud.
Det fremgår af Finansministeriets udkast til det forhandlingsmandat, som regeringen skal have et flertal bag, inden de skal forhandle med de andre EU-lande om den nye genopretningsfond, EU-kommissionen vil etablere. DR Nyheder har læst udkastet, og her står der blandt andet, at man fra dansk side vil arbejde for, at "tilskudselementet reduceres i omfang fra Kommissionens forslag."
Det betyder altså, at regeringen ikke længere arbejder imod direkte corona-støtte som førhen. Til gengæld vil den nu have, at beløbet bliver mindre end det, EU-kommissionen har spillet ud med.
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser at svare på konkrete spørgsmål og henviser til, at han skal forhandle det med partierne i den næste uge. Men under et møde i Europaudvalget i dag understregede han dog flere gange, at regeringen går efter, at pengene skal gives som lån, men:
- Vi vil gå konstruktivt til forhandlingerne og gå efter et kompromis.
Ned fra hesten
Hos De Radikale, der længe har bakket op om tilskud til de corona-ramte lande og sektorer, vækker de nye toner glæde:
- Hvis det står i udkastet, så kommer regeringen ned fra den hest, hvor man har været fuldstændig kategorisk på flere punkter, siger Jens Rohde, EU-ordfører for Radikale. Han tilføjer:
- Ja, så er det som jeg sagde til finansministeren på et udvalgsmøde i dag – at så kan han næsten få lov til at kysse min kone. Det er jo er et syvmileskridt i den rigtige retning.
Flere partier betegner det som en kursændring fra regeringen, da de ellers har været skeptiske og afvisende gennem flere uger.
- Vi kan se en ændring af deres holdning. I starten var de fuldstændigt imod. Men på skrift siger de altså nu noget andet, end de siger mundtligt.
- De har været kravlet helt, helt op i træet. Nu er de så på vej ned, siger Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for de Konservative. Hun har tidligere også åbnet for, at en del af corona-hjælpen bliver givet som tilskud.
Også Venstre EU-ordfører Jan E. Jørgensen har været i naturen for at finde billedet på regeringens ageren.
- Vi skal debattere det her i Venstres gruppe, men det er klart, at den såkaldte sparebande er kravlet meget, meget højt op i et træ - og nu skal vi så se, om vi vil hjælpe dem med en stige, siger venstreordføreren, som ellers hidtil har været enig i regeringens kurs.
Ser frem til forhandlinger
Først kom den danske regering nemlig med et stort nej til et udspil fra Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron. De ville give de hårdt ramte corona-områder og sektorer 500 milliarder euro i tilskud. Penge, der ikke skal betales tilbage.
Så kom den danske regering selv med et udspil sammen med Østrig, Sverige og Holland. En gruppe af lande, der ifølge dem selv arbejder for at holde budgettet nede, og som om derfor ofte bliver omtalt som "sparebanden".
De vil også hjælpe de hårdest ramte lande - men med penge, som kan lånes og dermed skal betales tilbage. Dermed afviste de den fransk-tyske model.
Det næste danske nej kom, da EU-kommissionen fremlagde sit forslag, hvor det fremgår, at de vil bruge op mod 750 milliarder euro. Langt den største del skulle gives som tilskud, mens en mindre del skulle gives som lån.
Nu skal regeringen så forhandle med de andre partier i Folketinget om forhandlingsmandatet, inden statsminister Mette Frederiksen skal forhandle med de andre EU-landes stats- og regeringschefer i slutningen af næste uge.
- Vi ser frem til at drøfte det her med partierne, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Både Venstre og Konservative skal nu debattere udkastet med resten af deres Folketingsgruppe, inden de tager endeligt stilling.