Det kan godt være, at den danske regering helt grundlæggende er imod, at der skal gives direkte tilskud, som aldrig skal betales tilbage, til de EU-lande, der er blevet hårdest ramt af corona-krisen. Men det betyder ikke, at regeringen vil nedlægge veto, hvis ikke den får sin vilje ved forhandlingsbordet i Bruxelles.
Det var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun her til eftermiddag blev spurgt ind til den nye corona-genopretningsfond, som Europa-Kommissionen ønsker at etablere.
- Jeg vil generelt advare imod, at EU’s medlemslande går til forhandlinger om noget, der er så vitalt og afgørende, nemlig EU’s fremtid, med veto, lød det fra statsministeren, der var i spørgetime i folketingssalen.
Ifølge det foreløbige udspil skal genopretningsfonden være på 5.600 milliarder kroner, og det er Europa-Kommissionen, der skal ud at låne de mange penge på vegne af medlemslandene.
Der er lagt op til, at langt størstedelen af fonden, knap 3.730 milliarder kroner, skal gives som tilskud til de hårdest ramte lande og sektorer i EU. De resterende milliarder skal derimod gives som lån, der skal betales tilbage over tid.
Og det er her, striden er opstået.
Behov for at holde sammen
Den danske regering har nemlig længe argumenteret for, at alle fondsmilliarderne skal gives som lån. Men Kristian Thulesen Dahl, der er formand for Dansk Folkeparti, ville i dag gerne have at vide, om statsministeren så også er klar til at gå hele vejen og afvise fonden, hvis den ikke udelukkende kommer til at bestå af lån.
Alle medlemslandene skal nemlig være enige om den, hvis den skal blive til noget.
- Efter reglerne har Danmark mulighed for at nedlægge veto og sige, at vi ikke vil være med på en model, hvor der indgår det her store milliardbeløb som gave. Vil statsministeren bruge det kort?, lød spørgsmålet fra DF-formanden.
Men det vil statsministeren ikke.
- Opgaven er at få et budget på plads. Opgaven er at få en genopretningsfond på plads, så vi får rejst Sydeuropa efter corona. Opgaven er ikke at nedlægge veto, men at finde en løsning, sagde hun og tilføjede, at Socialdemokratiet i modsætning til Dansk Folkeparti ikke ønsker at trække Danmark ud af EU-samarbejdet.
- Vi har behov for et Europa, der er stærkt, og som er sammen. Vi har også behov for at ændre store dele af Europas politik. Men vi har behov for at holde sammen, og det er også regeringens udgangspunkt for disse forhandlinger, sagde hun.
'Glødende EU-tilhænger'
Meldingen kommer, efter at flere partier har beskyldt regeringen for at have ændret politisk kurs i forhold til genopretningsfonden, som EU-landene skal forhandle på plads i løbet af de kommende måneder.
I et udkast til regeringens forhandlingsmandat står der, at man fra dansk side vil arbejde for, at "tilskudselementet reduceres i omfang fra Kommissionens forslag" – men intet om, at fonden kun skal bestå af lån.
- De har været kravlet helt, helt op i træet. Nu er de så på vej ned, sagde Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for De Konservative, i går til DR Nyheder.
Statsministeren understregede dog under dagens spørgetime, at hun grundlæggende er imod direkte tilskud til andre lande.
- Jeg er glødende tilhænger af det europæiske samarbejde, men jeg er også nordjyde. Helt grundlæggende finder jeg, at det er rigtigt, at man selv betaler for den gæld, man må stifte, sagde hun fra sin folketingsplads og tilføjede, at Danmark står ret alene med det synspunkt på den europæiske scene.
Her bakker en stor del af medlemslandene, herunder store lande som Frankrig, Tyskland og Italien, op om, at en del af genopretningsfonden skal bestå af direkte tilskud.
- Vi ønsker imidlertid at holde fast i, at sund fornuft – eller økonomisk ansvarlighed, som det også hedder – og solidaritet kan gå hånd i hånd, sagde hun og tilføjede, at regeringen også er imod, at EU's næste syvårsbudget skal vokse så meget, som EU-kommissionen har lagt op til.
Nærig og sparsommelig
Kommissionen mener, at EU’s næste budgetramme skal være på godt 8.200 milliarder kroner. Regeringen kæmper derimod for, at det næste langtidsbudget skal være "så tæt på 1.050 mia. euro (knap 7.830 milliarder kroner, red.) som muligt".
- Jeg er blevet kaldt nærig og sparsommelig. Og flere siger, at Danmark bare må betale ved kasse ét. Men hvordan? Ved at sætte skatten op, skære på velfærden eller bede danskerne om at arbejde endnu mere? Jeg har endnu til gode at høre nogle af partierne foreslå det, sagde statsministeren med henvisning til de andre folketingspartier.
Hør, hvorfor statsministeren kæmper imod EU-kommissionens budgetudspil:
Det er EU's stats- og regeringschefer, der skal forhandle det nye EU-budget og genopretningsfonden på plads. Forhandlingerne går formelt i gang fredag den 19. juni, men inden da skal regeringen have et forhandlingsmandat fra de andre partier. Det kommer til at finde sted på tirsdag i næste uge.
Statsministeren fik dog ros fra den radikale politiske leder, Morten Østergaard, under dagens spørgstime. Han mener nemlig, at Danmark skal betale mere til EU's næste budget og bakke op om en genopretningsfond med tilskud. Og derfor roste han også statsministeren, da han fik ordet.
- Det går i den rigtige retning med regeringens politik i forhold til budgettet og genopretningspakken, sagde han.
Hos Venstre, der også er med i kredsen af partier, der skal give regeringen sit forhandlingsmandat, mener man dog stadig, at fondsmidlerne skal gives som lån.
- Udgangspunktet må være, at man låner nogle penge ud, og så må man finde ud af den konkrete model. Så må man stille nogle betingelser for, at pengene bliver betalt tilbage, at det indre marked bevares, og at frihandlen sikres, sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen efterfølgende til Ritzau.