Står det til den danske regering, skal alle milliarderne i EU’s nye genopretningsfond gives som lån til de lande, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. Men en lang række medlemslande, herunder sværvægtere som Frankrig, Tyskland og Italien, presser omvendt på, for at størstedelen af hjælpemilliarderne bliver udbetalt som tilskud, der aldrig skal betales tilbage.
Derfor bør regeringen allerede nu erkende, at første del af slaget om genopretningsfonden er tabt, og at en del af EU’s coronahjælp ender som tilskud. Det er meldingen fra De Konservative, der ellers bakker op om regeringens skrappe budgetkurs.
Nu mener det borgerlige parti, at en del af genopretningsfonden, som lige nu står til at ende på 5.600 milliarder kroner, skal gives som tilskud til de hårdest ramte lande og sektorer.
- Vi bliver nødt til at være mere realistisk indstillet fra dansk side. Vi vil gerne have, at størstedelen af milliarderne bliver til lån og ikke til støtte, for det er mange penge, vi skal finde. Men vi er indstillet på, at vi skal finde et kompromis et sted, lyder det fra partiets EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll.
Gevinst for Danmark
Det var Europa-Kommissionen, som i sidste uge præsenterede sit udspil til den nye genopretningsfond, der er en del af den store corona-genopretningspakke, som EU-landene efter planen skal forhandle på plads i løbet af de kommende måneder.
Her lægger den op til, at to tredjedele af fondsmidlerne, omkring 3.700 milliarder kroner, skal gives som direkte tilskud til de lande og sektorer, ikke mindst i Sydeuropa, som er blevet mest berørt af pandemien. De resterende milliarder euro skal derimod gives som lån.
Europa-Kommissionen har dog også lagt op til, at de milliarder, landene kan få i corona-tilskud, skal bruges på EU’s kerneopgaver, såsom den grønne omstilling og den digitale transformation. Der er altså ikke tale om gratis penge uden bindinger, og står det til Katarina Ammitzbøll, bør regeringen nu kæmpe for, at kravene til modtagerne bliver endnu skrappere.
- Vi skal være med til at opbygge nogle robuste økonomier og institutioner i Europa, siger hun og tilføjer, at der kan være fordele ved, at en del af fondsmilliarderne bliver uddelt som tilskud.
- Så kan vi øremærke pengene og stille flere krav til, hvordan de skal bruges og investeres, end hvis det er et lån. Det kan også være med til at styrke incitamentet til, at det kan gå hurtigere, siger hun.
S: Sympati for K-holdninger
Den konservative ordfører understreger, at tilskuddene også kan ses som en investering i det indre marked, der i dag er Danmarks største eksportmarked.
- En del af genopretningen handlinger også om at styrke privatøkonomien og private investeringer, og det er også godt for vores virksomheder, siger Katarina Ammitzbøll.
I regeringen fastholder man den hidtidige kurs, at alle pengene skal gives som lån. Men EU-ordfører Lars Aslan Rasmussen understreger, at han sagtens kan følge De Konservatives synspunkt.
- Jeg har sympati for det, hun siger, men vores position er fortsat, at det skal være lån. Hvis ikke det bliver lån, kommer vi til at skulle betale rigtig meget, og det vil være en uretfærdig regning, siger han.
Europa-Kommissionen har selv lagt op til, at lånet skal tilbagebetales gennem nye EU-skatter og afgifter, men det har regeringen også afvist.
Hos det store borgerlige oppositionsparti Venstre er der også modstand mod at give fondsmidlerne som tilskud.
- Danmark har sammen med de tre andre sparelande skrevet, at hele fonden skal bestå af lån. Vi må gå ud fra, at regeringen mener, det er en både realistisk og fornuftig forhandlingsstrategi – ellers var den vel ikke kommet med, lød det tidligere på ugen fra EU-ordfører Jan E. Jørgensen.
De Radikale og SF bakker derimod op om, at en del af pengene i genopretningsfonden skal gives som tilskud. De mener samtidig, at fonden skal finansieres gennem nye EU-skatter og afgifter. Det afviser regeringen.
EU's stats- og regeringschefer indleder forhandlingerne om hele genopretningspakken fredag den 19. juni.