EU's 28 stats- og regeringsledere har, efter en nats intensive forhandlinger, fået mejslet en aftale på migrantområdet ud på et topmøde i Bruxelles.
Ifølge den vedtagne tekst er Det Europæiske Råd blevet enig om at fortsætte den kurs, som har medført et fald i "illegal krydsning" af EU's grænser på 95 procent siden højdepunktet i oktober 2015.
- Det Europæiske Råd er fast besluttet på at fortsætte og styrke denne politik for at forebygge en tilbagevenden til den ukontrollable strøm (af migranter, red.) fra 2015 og yderligere forhindre illegal migration via alle eksisterende og nye ruter, lyder det i aftaleteksten.
Ifølge aftalen skal EU-kommissionen hurtigst muligt undersøge muligheden for at etablere såkaldte opsamlingscentre i tredjelande for flygtninge og migranter, som reddes uden for EU's søterritorium.
Det kan for eksempel være de nordafrikanske lande, som er sidste led i migranternes rejse mod Europa.
Lejrene, hvor migranterne skal bo imens deres sager behandles, skal etableres for "effektivt at nedbryde menneskesmuglernes forretningsmodel".
Lukkede opsamlingscentre
Der skal også etableres lukkede - eller kontrollerede, som det hedder i teksten - opsamlingscentre internt i EU for flygtninge og migranter, som reddes i EU-farvand, og derfor ikke kan sejles til Afrika.
I centrene, som EU-landene frivilligt kan påtage sig at huse, skal der sikres en hurtig proces, som kan sortere mellem migranter, som har ret til international beskyttelse - flygtninge - og økonomiske migranter, som skal returneres.
- Flytning og genbosættelse vil ske på frivillig basis, uden skelen til Dublinreformen, lyder det i teksten, som dermed forsøger at komme en uenighed i EU om forordningen i møde.
Imens Italien vil have forordningen, hvormed alle migranter skal have deres sag behandlet i det første EU-land de ankommer til, droppet, nægter lande som Polen og Ungarn at modtage migranter som omfordeles internt mellem EU-landene.
Med aftalen er der altså lagt op til at Italien - og for eksempel Spanien og Malta - ikke får det endelige ansvar for migranterne, selv om det er her, de ankommer, hvorimod de øvrige EU-lande heller ikke er tvunget til at tage imod dem efter en intern fordelingsnøgle.
Italien er tilfreds
Italien, som havde varslet at det ville blokere for enhver anden enighed på EU-topmødet - dets hovedemne var egentlig Brexit - uden en løsning på migrantområdet, erklærer sig tilfredse med aftalen.
- Vi er tilfredse. Det har været en lang forhandling, men fra i dag af er Italien ikke længere alene, sagde Italiens nye premierminister Guiseppe Conte efter sit først EU-topmøde ifølge Reuters.
Italien har, anført af det højreorienterede Lega, som udgør den ene halvdel af landets regeringskoalition, på det senere indført en hård kurs over for migranter og flygtninge, som såkaldte ngo-skibe har reddet i Middelhavet.
Det er disse mennesker, som fremover skal vente i lukkede opsamlingscentre i EU-landene, imens deres asylansøgninger hurtigbehandles.
Guiseppe Conte fremhævede særligt centrene, da han kom ud fra forhandlingerne, men understregede at Italien ikke har forpligtet sig til at huse et sådant.
- Det er en beslutning vi tager sammen i regeringen. Vi er overhovedet ikke blevet ansporet til det, siger han.
Migranter skal ikke rejse i EU
Ud over opsamlingscentrene i og uden for EU, er stats- og regeringscheferne blevet enige om at forbedre bevogtningen af EU's eksterne grænser, samt at sikre en hurtigere returnering af migranter, som ikke kan opnå ret til at opholde sig i EU.
Samtidig skal migranter, hvis sager ikke er færdigbehandlede, hindres i at bevæge sig mellem EU-landene.
- Medlemsstater bør samarbejde tæt -, og tage alle nødvendige interne lovgivningsmæssige og administrative skridt for, at modvirke sådanne bevægelser, lyder det i udtalelsen.
Helt konkret aftalte EU-lederne at overføre 500 millioner euro eller næsten fire milliarder kroner til EU's Afrikafond, som skal hjælpe afrikanske lande til at forebygge migration.
Beslutningen ledsages af tekst om at satse endnu mere på at hjælpe det afrikanske kontinent til at stige i velstand, for at tackle "migrationsproblemets" kerne.
Samtidig iværksættes anden del af EU's aftale med Tyrkiet, som skal stoppe migranter fra finde vej til Europa den vej, deriblandt syrere. Aftalen indebærer en samlet støtte på tre milliarder euro eller over 22 milliarder kroner.
Generel tilfredshed med resultat
Der var ikke umiddelbart EU-ledere som kom utilfredse ud efter nattens maratonforhandlinger.
Den tyske kansler Angela Merkel sagde, at "vi stadig har meget arbejde at gøre for at spænde over de forskellige synspunkter", men at det var "et godt signal" at EU har kunnet blive enig om en fælles tekst.
Den franske præsident Emmanuel Macron pegede også på, at det europæiske samarbejde havde vundet dagen.
- Europa vil skulle leve med pres fra migration i lang tid. Vi må evne at løse den udfordring, samtidig med at vi er tro mod vores værdier, sagde han ifølge Euronews.
Også den østrigske kansler Sebastian Kurz, som regerer sammen med det højreorienterede "Frihedspartiet" og gik til valg på en stram kurs over for blandt andet indvandring, kom tilfreds ud fra mødet.
- Vi har længe villet have disse beskyttelsesområder, sikkerhedszoner, opsamlingscentre, hvad end man vil kalde dem, uden for Europa. Denne ide har nu gået sin sejrsgang, siger han
Euroen steg op mod 0,6 procent efter at EU-lederne kunne offentliggøre aftalen.