Næsten dagligt høres om skibe med migranter, der venter på at få anvist en havneplads. Senest har også et dansk containerskib måttet vente i flere døgn, før skibet fik lov til at sætte de migranter, skibet havde samlet op, i land.
Men antallet af migranter, der ankommer til Europa over Middelhavet, er faldet drastisk siden 2015. Dengang ankom over en million migranter ad den vej.
I år er 44.370 migranter ankommet over Middelhavet. I samme periode sidste år var det samlede antal 172.301. Lidt over 1.000 menes at have mistet livet på Middelhavet.
Torsdag og fredag er der EU-topmøde, hvor medlemslandene skal diskutere, hvad man skal gøre med de migranter, der stadigt kommer til Europa. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, anbefaler op til mødet, at EU etablerer udsendelsescentre – uden for EU.
DR Nyheder forsøger at give svar på fem centrale spørgsmål omkring migranter, der tager turen over Middelhavet.
Hvor ankommer migranterne til?
De tre EU-lande, flest migranter kommer til, er Spanien, Italien og Grækenland. Der er kommet henholdsvis 17.522, 16.452 og 13.120 til de tre lande over Middelhavet i år.
Der er mange forskellige tal til rådighed om, hvor mange migranter der ankommer til Europa over Middelhavet. DR Nyheder benytter i denne artikel tal fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR.
Lige nu oplever Spanien stor stigning i antallet af migranter, der kommer dertil. Per dags dato er der ankommet 17.522, det er 11.000 migranter færre, end der gjorde hele sidste år (2017: 28.349, red.).
I maj ankom 4.000 migranter til Spanien, og i juni ankom 6.200.
Til trods for, at Spanien kun ligger 14 kilometer fra Afrika over Gibraltar-strædet, har Spanien længe set et relativt lavt antal migranter, der kommer dertil. Men antallet af migranter i år er allerede flere, end da flygtningekrisen var på det højeste i 2015 og 2016.
Hvor kommer migranterne fra i 2018?
Ifølge UNHCR kommer migranterne til Europa fra følgende lande:
- •
Syrien: 5.583 migranter (per 22. juni 2018)
- •
Irak: 2.827 migranter (per 31. maj 2018)
- •
Tunesien: 1.910 (per 30. april 2018)
- •
Eritrea: 1.810 (per 30. april 2018)
- •
Afghanistan: 1.236 (per 31. maj 2018)
FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, fortæller i en nylig udgivet erklæring, at han gerne ser, at særligt landene i EU bliver ved med at åbne deres land for flygtninge og migranter - for der er flere, der har brug for hjælp.
- Det skal være et fælles mål med en fælles løsning i massiv skala for at imødekomme de globale udfordringer," siger Grandi.
Landenes migrationstal er opgjort af den internationale organisation for migration, IOM, i april 2018. De fordeler sig således:
- •
Dem, der ankommer til Italien, kommer oftest fra Tunesien dernæst Eritrea og Nigeria.
- •
Dem, der kommer til Grækenland, er fra Syrien dernæst Irak og Afghanistan.
- •
Dem, der kommer til Spanien, er fra Guinea dernæst Marokko og Mali.
Hvor kan migranterne søge asyl?
Ifølge reglerne i Dublin-fordordningen og særligt migrationstillægsaftalen kaldet Dublin-III, har migranter ret til at få deres asylsag behandlet i det første EU-land, de ankommer til.
Reglerne er i flere tilfælde blevet ignoreret af lande som Grækenland og Italien, der ikke har registreret de flygtninge og migranter, der er ankommet til deres lande, og har ladet dem rejse videre til andre europæiske lande, herunder særligt Sverige og Tyskland.
De seneste statistikker fra Eurostat viser, at i 2017 ansøgte 705.000 om at få asylstatus i EU. Det er omkring halvdelen sammenlignet med de foregående år - både i 2015 og 2016 ansøgte 1,3 millioner mennesker om at få asyl i EU.
538.000 asylansøgere fik beskyttelsesstatus af EU i 2017.
Antallet af asylansøgere er ifølge Eurostat faldet med 25 procent i første kvartal af 2018 sammenlignet med året før.
Italien ønsker at gøre op med Dublin-reglerne om, at det første EU-land, migranter ankommer til, skal behandle en eventuel asylsag og hjemsendelse til oprindelsesland i tilfælde af afslag.
Den italienske regering ønsker i stedet en fælleseuropæisk fordeling af migranterne.
Andre lande med Tyskland i spidsen ønsker at gøre det sværere for migranter, der er registreret i et ankomstland at bagefter rejse videre rundt i Schengen-området.
Hvem samler migranterne op?
De europæiske kyststater har delt Middelhavet op i zoner, så det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Inden for disse zoner er det landenes ansvar at sikre, at nødstedte personer kommer til en sikker havn.
I henhold til Havretskonventionen (UNCLOS) og konventionerne om sikkerhed og redning til søs skal et skib, der sejler for flag, som har underskrevet konventionerne, reagere på nødsignaler og hjælpe personer i nød.
Det vil oftest være sådan, at kystvagten i den havzone, hvor der opdages mennesker, der er i nød til søs, underretter skibe i nærheden. Det kan være NGO-skibe, private og kommercielle skibe.
Det var det, der skete for Mærsk-containerskibet, Alexander Maersk, der reagerede på et nødsignal videresendt fra den italienske kystvagt.
Tendensen for tiden er, at NGO-skibe ikke må samle migranter op selv, hvis de vil være sikre på, at de får lov til at gå i havn i et europæisk land. Derfor vil eksempelvis den italienske kystvagt samle nødstedte migranter op og overføre dem til et NGO-skib.
DR Nyheder var i 2015 ombord på et italiensk kystvagtskib og overværede redningen af to både med migranter. Men den nye italienske regering ser helst, at landets kystvagt reder færre migranter til søs.
I starten af denne uge var den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, i Libyen for at snakke med den libyske indenrigsminister, Abdulsalam Ashour.
Salvini ser gerne, at den libyske kystvagt i større grad samler migranter op og sejler dem tilbage til Libyen. Men Libyen er under en krigsembargo fra FN, der gør, at landets kystvagt ikke må erhverve nye skibe.
Senest har FN's Sikkerhedsråd forlænget embargoen mod Libyen med endnu et år:
- [...] for at bevare muligheden for at inspicere de fartøjer på havet ud for landets kyst, når der er rimelig grund til at tro, at landet overtrådte reglerne i embargoen, skriver sikkerhedsrådet i en pressemeddelelse.
Udover de nationale kystvagter har EU's grænseagentur, Frontex, og EU's fælles militære operation, EUNAVMEDFOR, også både skibe og fly, der patruljerer og koordinerer opsamlingen af nødstedte migranter i Middelhavet.
Hvorfor lukker Italien havnene for skibe, der har samlet migranter op?
Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, har afvist at gøre Italien til "en stor flygtningelejr," men antallet af migranter, der kommer til Italien, er på sit laveste i flere år.
I år er der foreløbigt kommet 16.326 migranter til Italien. I samme periode sidste år ankom 71.918 migranter til Italien. Samlet set har Italien oplevet et fald i antallet af migranter, der kommer til landet, på omkring 80 procent, siden flygtningskrisen var på sit højeste i 2015.
Alligevel lukker Italien igen og igen havene for NGO-skibe med migranter, og også et kommercielt Mærsk-containerskib måtte vente et par døgn med over 100 migranter ombord, før den italienske kystvagt anviste dem en havneplads.
Det er politikken, som den nye italienske regering fører. Og de seneste meningsmålinger giver regeringen massiv opbakning.
Lukningen af havnene sker på baggrund af en fortolkning af reglerne omkring migranter, der kommer til Europa over Middelhavet. Det har Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Institutet i Lund forklaret til DR Nyheder.
Italienerne mener, at fordi de ofte koordinerer redningsaktionen, kan de bestemme, hvor migranterne må gå i land. Men reglerne hedder, at migranterne skal til nærmeste sikre havn.
Hos DR Nyheder bruger vi termen 'migranter', som samlet betegnelse for de mennesker, der rejser over Middelhavet for at komme til Europa. Vi har ikke mulighed for at vurdere, om de er flygtninge i konventionel forstand, da vi sjældent kender deres nationalitet.