Spørgsmålet om flygtninge og migranter stjæler igen billedet i EU.
Emnet giver stor intern uro i EU's største økonomi, Tyskland, skaber splid mellem medlemslandene og udfordrer selve sammenhængskraften i EU-samarbejdet.
På et topmøde i Bruxelles i dag og i morgen skal stats- og regeringsledere forsøge at nærme sig en ny aftale på det sprængfarlige område.
Årsagen til, at emnet igen er brandvarmt, er ikke, at EU i øjeblikket oplever et stort pres af flygtninge og migranter - tværtimod falder antallet af asylansøgere.
Forklaringen er snarere politisk: Fra Østersøen i nord til Middelhavet i syd kan man nu tegne en akse af regeringer, som står for en stram og kritisk linje, når det gælder de flygtninge og migranter, som søger mod EU.
De indvandringskritiske regeringer tvinger deres kolleger i andre lande i offensiven - i kraft af deres politiske handlinger, men også i kraft af deres succes hos vælgerne.
Her er et overblik over de kritiske røster, der på nogle punkter taler i kor, mens deres interesser i andre tilfælde strider mod hinanden:
Det politisk landskab i EU skiftede afgørende karakter 1. juni, da Italien fik en ny regering, som består af protestpartiet Femstjernebevægelsen og det stærkt højreorienterede parti, Lega.
En af de ting, som forener de to regeringspartier, er ønsket om at bremse indvandringen til Italien.
Og i Legas leder, Matteo Salvini, har landet fået en indenrigsminister, som er villig til at føre ønsket ud i livet.
Salvini har taget initiativ til at ændre Italiens politik, så man ikke længere vil tillade, at private skibe med migranter, som er reddet op af Middelhavet, får lov til at lægge til kaj i italienske havne.
Tiltaget har allerede efterladt flere skibe med migranter i et limbo og ført til hård kritik fra blandt andet Frankrig. Men Italien har også høstet stor ros fra andre indvandringskritiske regeringer i EU.
Så Italiens regeringsleder, Giuseppe Conte, kommer ikke til at stå isoleret på topmødet i Bruxelles. Den ellers politisk uerfarne Conte har allerede flere gange bevist, at han ikke lader sig kyse, når det gælder Italiens nye stramme kurs på asylområdet. Regeringslederen fik således Tyskland til at trække et forslag til en EU-migrationsaftale tilbage, fordi det ikke faldt i italienernes smag.
Angela Merkel er under hårdt pres fra flere sider, når det gælder flygtninge og migranter.
Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra Merkels bayerske søsterparti CSU, har truet med at trodse kansleren og lukke Tysklands grænser for alle asylansøgere, som allerede er registreret i et andet EU-land.
CSU's barske udmelding hænger sammen med, at partiet snart skal til valg hjemme i Bayern, hvor man bliver presset af det højreorienterede parti, Alternative für Deutschland (AfD).
Den interne tyske strid har fået Østrigs kansler, Sebastian Kurz, til at varsle, at han vil indføre grænsekontrol, hvis Tyskland gør. Det kan få store konsekvenser – for eksempel for de over to millioner lastbiler, som hvert år passerer Brennerpasset mellem Italien og Østrig.
Kristendemokraten Sebastian Kurz sidder i regering med det stærkt højreorienterede Frihedsparti, og kansleren står for en hårdere linje i udlændingepolitikken end sine forgængere.
Sebastian Kurz har sammen med Horst Seehofer foreslået at oprette en "akse af villige" mellem Tyskland, Italien og Østrig, som skal gå til kamp mod illegal migration.
De måske pæneste ord om Italiens nye hårde linje på udlændingeområdet kommer fra Ungarn. Landets nationalistiske regeringsleder, Viktor Orbán, er kendt for at have opført et over 500 kilometer langt hegn langs landets sydlige grænse som svar på flygtningekrisen i 2015, og tidligere på måneden stod han bag en lov, der gør det strafbart at hjælpe migranter.
Ungarn udgør sammen med Polen, Tjekkiet og Slovakiet den såkaldte Visegrad-gruppe - en alliance, som ofte koordinerer deres politiske standpunkter i EU.
Det gælder ikke mindst på asylområdet, hvor Visegrad-landene med Polen og Ungarn i spidsen kæmper imod forsøg på at omfordele asylansøgere fra lande, der modtager mange ansøgere, til lande, der modtager relativt få.
Her er de østeuropæiske lande i åbenlys konflikt med deres nye, indvandringskritiske venner i Italien. I sidste uge foreslog italienerne nemlig, at lande, som nægter at deltage i omfordelingen, skal trækkes i EU-støtten.