Børn myrder hinanden, og tilfældige bliver dræbt i den svenske bandekrig – Imens befinder hovedpersonerne sig tusinder af kilometer væk

En blind 71-årig, en 13-årig dreng og en mor til en bandeleder var blandt de dræbte under en blodig september i Sverige. Konfliktens hovedpersoner ser imidlertid ud til at befinde sig langt fra de svenske forstæder.

(Foto: © TT News Agency, Ritzau Scanpix)

12 banderelaterede drab på blot 21 dage.

Det er facit efter en særdeles blodig september i Sverige.

Bag de kolde tal gemmer sig en række tragiske og opsigtsvækkende episoder, hvor helt unge eller helt tilfældige mennesker er blevet slået ihjel.

Herunder sagen om den 13-årige dreng Milo, der blev meldt savnet den 8. september. Tre dage senere blev han fundet død i et skovområde i Haninge øst for Stockholm – skudt i hovedet.

Eller skyderiet på et værtshus i Sandviken nord for Stockholm den 21. september, der blandt andet kostede en tilfældig blind 71-årig stamgæst livet.

Eller den kraftige eksplosion den 28. september ved et rækkehus nord for Uppsala, der kostede den 24-årige nyuddannede skolelærer, Soha Saad, livet.

Soha Saads død var et af i alt tre på blot 12 timer i Sverige og menes at være resultatet af et fejlslagent forsøg på at ramme naboerne, som er i familie med en fremtrædende bandeleder. (Foto: © 10050 Pontus Lundahl/TT, Ritzau Scanpix)

Og så var der sagen om en kvinde i 60'erne, der blev dræbt i sit hjem i Uppsala den 7. september, og som viste sig at være mor til den fremtrædende bandeskikkelse Ismail Abdo – bedre kendt som Jordbærret.

Ham vender vi tilbage til.

Den seneste tids mange dødbringende episoder fik forleden en svensk efterretningschef til at sige, at Sverige ikke har været så farlig siden Anden Verdenskrig, og de mange episoder menes at være led i en blodig intern konflikt i toppen af den svenske bande Foxtrot.

Men likvideringerne og bombeangrebene i de svenske byer og forstæder truer umiddelbart ikke direkte bandelederne, der bekriger hinanden. De menes nemlig - sammen med snesevis af andre bandefolk - at befinde sig i Tyrkiet.

Hovedpersonerne gemmer sig i udlandet

Sverige har i årevis døjet med store bandeproblemer, og sidste år blev 63 personer dræbt af skud. Den seneste tid har dog budt på en række brutale og hensynsløse angreb, der har skabt international opmærksomhed.

Og situationen er da også opsigtsvækkende, påpeger Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent.

- Situationen er - selv efter svensk målestok - meget, meget voldsom. Svenskerne kalder det selv en voldsbølge, og det er nærmest en underdrivelse, siger hun.

Og nogle gange går det rigtig stærkt. I sidste måned var der eksempelvis syv skuddrab på blot ti dage i Stockholm og Uppsala.

En stor del af den seneste tids voldsomme eskalering menes at hænge sammen med en blodig fejde mellem Foxtrot-bossen Rawa Majid - også kendt som den kurdiske ræv - og Ismail Abdo – Jordbærret.

Sidstnævnte var tidligere Rawa Majids højre hånd, men siden er de to blevet dødsfjender.

Svensk politi mener, at konflikten inden for Foxtrot brød ud i starten af september. (Foto: © ANDERS Wiklund, Ritzau Scanpix)

Og det har de seneste måneder kostet snesevis af menneskeliv rundt omkring i Sverige, hvor Foxtrot ifølge svenske medier som Aftonbladet er blevet splittet i to.

Splittelsen understreges af drabet på Ismail Abdos mor, som politiet mener, at Rawa Majid har bestilt. Politiet har anholdt en 15-årig og en 19-årig i sagen.

Rawa Majid, den kurdiske ræv, er lederen af Foxtrot-netværket og efterlyst af Interpol. (© Anklagemyndigheden Sverige)

Men mens volden og utrygheden er vokset i Sverige, så har de to hovedpersoner befundet sig langt derfra. Nærmere bestemt Tyrkiet, lader det til.

Rawa Majid er blevet tyrkisk statsborger og opholder sig i Tyrkiet, oplyser blandt andet SVT. Og det samme er tilfældet med Ismail Abdo, tyder det på.

- Vi har god grund til at tro, at han befinder sig i Tyrkiet, og vi ved også, at han er blevet tyrkisk statsborger. Og Tyrkiet udleverer som bekendt ikke sine statsborgere, han er efterlyst i hele verden, lød det i sidste måned fra den svenske anklager Daniel Jonsson over for SVT.

Og de to dødsfjender - som begge er fængslet in absentia - er langt fra alene om at opholde sig under vamere himmelstrøg.

Hør mere om bandelederen 'den kurdiske ræv' i nyhedspodcasten Tiden:

For en uge siden blev en 18-årig skuddræbt på et idrætsanlæg i det sydlige Stockholm, hvor børn havde fodboldtræning. Få minutter senere blev en video af drabet lagt på Instagram. I beskrivelsen af videoen stod der, at han ”løber ærinder for ræven”, skriver TV2. (Foto: © PONTUS LUNDAHL, Ritzau Scanpix)

SVT beretter, at antallet af svenske bandekriminelle, der gemmer sig i Tyrkiet, er større end hidtil antaget. Ifølge SVT's oplysninger er der over 100 kriminelle, som svensk politi er interesserede i, i Tyrkiet og uden for svensk politis rækkevidde.

Det svenske medie har endvidere kortlagt, at 30 centrale bandekriminelle i øjeblikket gemmer sig i lande som Tyrkiet, Irak, Somalia og Mexico, hvor de mistænkes for at trække i trådene og "fjernstyre" den organiserede kriminalitet i Sverige gennem blandt andet drabsordrer.

'De fjernstyrer børn til at skyde andre børn'

Den seneste voldsbølge har vist, at svenske børn og unge ender som både fodsoldater og dødsofre i den svenske bandekrig.

En af episoderne, der har vakt opsigt, omhandler en skudepisode den 20. januar, der blev filmet og delt på sociale medier. Her ses en maskeret person med en Kalashnikov-riffel affyre en byge af skud gennem hoveddøren på en lejlighed i Stockholm-forstaden Fruängen.

To 14-årige mistænkes ifølge den svenske avis Expressen for at stå bag skyderiet.

Dagen efter blev to 15-årige ifølge avisen sendt ind i et boligområde syd for Stockholm med ordre om at skyde en person, som man mente var involveret i bandekriminalitet. Det endte med, at en mand i 20'erne - helt uden forbindelse til det kriminelle miljø - blev såret.

Den følgende dag fik en 14-årig lignende ordrer, men planerne gik i vasken, da han ved et tilfælde blev visiteret af politiet.

Den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, kaldte det forleden "en tragisk udvikling, at både børn og unge begår forbrydelser og bliver mordere":

I juni blev en 20-årig mand, der menes at have samarbejdet med Foxtrot-grupperingen, idømt 18 års fængsel for at have beordret unge til at udføre de tre skyderier i januar og styre et lyssky netværk af, hvad medier som Expressen betegner som "børnesoldater".

Ældre bandemedlemmer bruger de unge

  • Svensk politi peger på, at banderne har nemt ved at rekruttere unge. ”De vil gerne, fordi der er penge og status i det", fortæller Anna Gaarslev.

  • Hun peger på, at de unge betragtes som "et behændigt aktiv", fordi de ikke bliver straffet lige så hårdt som voksne kriminelle.

  • Personer under 15 år er under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke låses inde, og samtidig slipper unge mellem 15-18 år med mildere straffe.

  • Derfor er der en talemåde i bandemiljøet, der handler om at tage fire år bag tremmer for at blive 100 procent del af gruppen.

  • "Det henviser til, at de unge typisk vil få tre eller fire år på en ungdomsinstitution for et mord. Og det er en pris, som mange tilsyneladende er villige til at betale. For når du kommer ud, bliver der sørget godt for dig", siger Anna Gaarslev.

  • "Derfor har vi set en stigende tendens til, at ældre bandemedlemmer bruger de unge".

Men også de svenske bandefolk, der har forladt landet, står bag lignende bestillinger, lyder det blandt andet fra formanden for det svenske parti Vänsterpartiet, Nooshi Dadgostar, som efterlyser handling.

- Regeringen bliver nødt til at lægge pres på Tyrkiet, som beskytter folk som Rawa Majid og andre bandeledere. De fjernstyrer børn til at skyde andre børn og mennesker, der ikke har noget med det her at gøre, fra Tyrkiet af.

Ingen forventning om hjælp fra Tyrkiet

Svenskerne får dog svært ved at lægge rigtigt pres på Tyrkiet.

Det fortæller Nanna Muus Steffensen, DR's mellemøstkorrespondent med base i Istanbul.

- I den her situation er det Tyrkiet, der har en klemme på Sverige og ikke omvendt. For det tyrkiske parlament endnu ikke har godkendt, at Sverige bliver optaget i Nato, pointerer korrespondenten.

Hun fortæller, at Tyrkiet selv har præsenteret Sverige for en lang liste af personer, som man ønsker at få udleveret fra Sverige, fordi de i Tyrkiet anklages under den tyrkiske terrorlovgivning.

- I den sag er det blevet understreget, at det jo ikke er op til svenske politikere, men derimod de svenske domstole at tage stilling i sager om udlevering. Derfor runger det nok lidt hult i Tyrkiet, hvis der kommer et politisk pres fra Sverige for at få en tyrkisk statsborger udleveret, siger Nanna Muus Steffensen.

Hun forklarer, at det er muligt for blandt andre bandemedlemmerne at opnå tyrkisk statsborgerskab, fordi Tyrkiet giver mulighed for statsborgerskab til udlændinge, der investerer i landet.

- For Tyrkiet handler det om at tiltrække store investeringer til blandt andet boligmarkedet og byggeri, forklarer korrespondenten, der peger på, at andre lande i Sydeuropa tilbyder såkaldte "gyldne visa" til personer, der køber fast ejendom.

- Men i Tyrkiet kan man altså ligefrem få statsborgerskab, hvis man investerer tilstrækkeligt høje beløb eller har et vist antal tyrkiske ansatte, siger Nanna Muus.

Hun peger på, at tyrkisk statsborgerskab normalt er mindre attraktivt, fordi landet ikke er en del af EU. Til gengæld er det en fordel for personer, der er på flugt fra myndighederne, da Tyrkiet ikke automatisk udleverer folk til EU-lande.

Rawa Majids tyrkiske statsborgerskab kan dog være i fare. Det kan du læse mere om i dette portræt af bandelederen