Én bande, to rivaler og 259 skyderier: Her er de hårde tal, der fortæller den svenske bandekonflikt

Den raserende konflikt kredser omkring den svenske bande Foxtrot.

- Den ledes af Rawa Majid, som er kendt som 'den kurdiske ræv', forklarer DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev.

Den 37-årige bandeleder med kurdiske rødder er opvokset i Uppsala nord for Stockholm, hvor han drev en iskiosk sammen med sin mor.

- Han opholder sig i Tyrkiet, og de svenske myndigheder har uden held forsøgt at få ham udleveret, lyder det fra Anna Gaarslev.

Svensk politi anser Foxtrot for at være en af de største aktører på det illegale svenske narkomarked.

Øverst i hierarkiet står ræven med sin nu tidligere højre hånd, Ismail Abdo.

Han går under navnet 'Jordbærret'.

Der er en masse uvisheder om konflikten, men det, Anna Gaarslev i hvert fald kan fastslå, er, at det handler om lederskab, penge og sidst men ikke mindst hævn - og det vender vi tilbage til.

Ifølge flere svenske medier herunder Aftonbladet, så er banden efterhånden splittet i to, og lige nu vides det ikke med sikkerhed, hvem der er allierede i Foxtrot.

Gaarslev understreger, at meget tyder på, at 'rævens' lederskab også er truet.

6. september blev han beskudt på en café i Maslak-distriktet i den tyrkiske storby Istanbul.

2023 er ikke overstået endnu, og derfor kan vi heller ikke komme med et endegyldigt tal på, hvor mange personer, der er døde efter skud. Det kan nå at udvikle sig.

Det, vi med sikkerhed kan sige, er, at 42 personer indtil videre er blevet skuddræbt i år.

Og vi kan med stor sandsynlighed gå ud fra, at de fleste skuddrab er banderelateret.

- Vi skal huske på, at der er flere konflikter, der foregår samtidigt i landet, primært i de store byer, siger SVT's krimireporter Sofia Yohannes og tilføjer:

- Man kan ikke sige, at alt er forbundet med Foxtrot, men mange af dem er.

Anna Gaarslev er enig med sin kollega.

- Du kan se, hvem der bliver dræbt. De er enten bandemedlemmer eller i familie med bandemedlemmer, uddyber hun.

Jeg lovede, vi ville vende tilbage til hævn som et centralt område i konflikten, og 7. september er en vigtig dato at notere sig i den forbindelse.

De svenske myndigheder formoder nemlig, at bølgen af skuddrab begyndte, efter drabet på 'Jordbærrets' 60-årige mor i byen Gränby, som er en forstad til Uppsala.

- At dræbe en mor har uhørt stor symbolværdi i den kurdiske kultur. Da det skete, forstod vi, at det ville gå ad helvede til, sagde en af efterforskerne til Uppsala Nya Tidning efter drabet.

Anna Gaarslev vurderer også, at bandemedlemmer aktivt går efter hinandens familiemedlemmer.

- De går efter mødre, fædre, søskende. Det har man ikke set på samme måde i Sverige tidligere, siger hun.

Zoomer vi ind på årets niende måned - september - så har det været den blodigst måned siden 2019, hvis vi kun kigger på antallet af skuddræbte.

11 personer er blevet dræbt af skud, og en ung kvinde i midten af 20'erne døde af sine kvæstelser som følge af en eksplosion i Fullerö, der ligger nord for Uppsala.

Det bringer det samlede antal op på 12 personer.

Her kan du se en kort video om den blodige september.

Af de 12 ofre, vurderer svensk politi, at i hvert fald fem af personerne er tilfældige ofre.

For eksempel blev to personer dræbt af skud på en pub i Sandviken.

- Den realitet, som svenskerne lever i, er, at skyderierne kan ske når som helst og hvor som helst, siger Anna Gaarslev.

Ifølge SVT og svensk politis oplysninger, så har der indtil videre været 259 skudepisoder og mindst 124 eksplosioner i år.

Politiet har data på antallet af eksplosioner til og med 15. september, og der kan have været flere eksplosioner efterfølgende. Blandt andet tæller eksplosionen i Fullerö torsdag ikke med.

59 af skudepisoderne har ifølge SVT's data fundt sted i Stockholm. Her blev mand i de sene teenageår dræbt af skud på en idrætsplads tirsdag aften.

Politiet har sagt, at der er tegn på, at skyderiet kan hænge sammen med voldsbølgen.

Ifølge Diamant Salihu, der også er krimireporter på SVT, er der sket en mutation de seneste år inden for en i forvejen radikaliseret bandekultur.

- Børn bliver systematisk brugt som børnesoldater i konflikten, siger han.

- De bliver sendt hen til adresser for at skyde fjender og detonere sprængladninger.

Den svenske krimireporter tilføjer, at det ofte er børn, som er stukket af fra institutioner.

- En del har narkogæld, som de får mulighed for at afbetale. Andre presses til at begå forbrydelserne.

En af politiets hovedopgaver bliver fremover at forhindre, at børn begår drab.

Ifølge Anna Gaarslev så er de unge tilsyneladende nemme at få fat på.

- Når du skal have fat i en fyr, der vil bevæge sig en masse kilometer for at lave et lejemord, så er det nemt at få fat i unge drenge, der gerne vil det, siger hun og tilføjer:

- Fordi det er der penge og status i.

Hun fortæller, at hvis de unge under 18 år bliver anholdt og dømt for mord, så skal de afsone en straf på en ungdomsinstitution i tre til fire år.

- Og den pris er der mange, der gerne vil betale, fordi så er du 100 procent med bagefter. Så har du taget en for holdet, siger hun.

Da 2022 gik på hæld, kunne Sverige se tilbage på et år med rekordmange skuddrab, sammenlignet med 45 skuddræbte året før.

63 personer blev dræbt, og her mente politiet, at det primært var i forbindelse med opgør i indvandrermiljøer.

Kigger vi på tallene herhjemme, blev otte personer dræbt af skud sidste år.

- Overordnet set, så er det et symptom på, at det bliver værre og værre i Sverige. At det løber mere og mere ud af kontrol, siger Anna Gaarslev.

- Der bliver flere og flere kriminelle, som dels slås om, hvad man formoder er et narkotikamarked. De slås med hinanden om den interne magt.

Ifølge den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, indgår omkring 30.000 personer i kriminelle bander i Sverige.

Han kalder de 30.000 "et kvalificeret bud mere end et reelt tal", da det er svært at opgøre præcist, hvor mange bandemedlemmer, der findes i et bestemt land.

Til sammenligning var 1.308 personer i Danmark i udgangen af 2022 tilknyttet en rocker- eller bandegruppering.

Udgangen af 2023 nærmer sig med hastige skridt, og de svenske myndigheder skal ifølge Gaarslev handle hurtigt, hvis konflikten skal bremses.

Myndighederne har i årevis diskuteret, hvordan man forebygger bandekriminalitet, og der er planer om at bryde med "sekretessen", der omhandler vidensudveksling mellem skolevæsenet, socialtjenesten og politiet.

- Der er meget stramme regler for, hvad skolelærere må fortælle politiet, de har set og hørt. Det samme gælder for eksempel en socialrådgiver, som kender familien.

- Men nu taler politikerne om, at det skal liberaliseres, så de kan udveksle oplysninger.

Her kan du høre SVT's krimireporter Diamant Salihu.

Og en ting er snak, en anden er konkrete handlinger.

Våbenloven i Sverige er blevet strammet de seneste år, og ligeledes har man bebudet, at den såkaldte "ungdomsrabat", som ifølge Anna Gaarslev er "en meget stor strafrabat, hvis gerningsmanden er ung".

- Konsekvensen af ungdomsrabatten har været, at det er meget billigt at begå et mord, hvis du er ung, forklarer hun.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, har på et pressemøde meddelt, at forsvaret skal støtte politiet i kampen mod bandekriminalitet.

SVT's krimireporter Diamant Salihu beretter, at der søndag træder en ny aflytningslov i kraft.

- Hvor man kan få lov til at aflytte dem, der omgås personer i miljøerne, forklarer han og tilføjer:

- Vi er på et niveau, hvor mange accepterer meget integritetskrænkende og radikale tiltag. Noget skal der gøres, og ingen ved rigtigt hvad.