Selv om de to præsidenter på mange måder er hinandens politiske modsætninger, har de også en masse til fælles.
De var politiske outsidere, der pludselig blev præsidenter, de kom begge fra det private erhvervsliv, de lever begge i ægteskaber med 24 års aldersforskel, og de har begge en solid selvforståelse.
Her giver DR Nyheders korrespondenter i henholdvis Washington og Paris et overblik over, hvorfor Donald Trump og Emmanuel Macron har brug for hinanden.
1. Derfor kan de godt lide hinanden
Set fra Paris:
I Elyséepalæet er der slet skjult glæde over, at det første officielle statsbesøg, som afholdes i Donald Trumps embedstid, tilgår Frankrig.
Det opfatter man på denne side af Atlanterhavet som en stor æresbevisning. Og de to præsidenter har da også hygget sig sammen før, blandt andet da Melania og Donald Trump var til middag med Brigitte og Emmanuel Macron i Eiffeltårnet i sommeren 2017.
I et interview med Fox News mandag erklærede Emmanuel Macron selv, at han og Trump har en masse til fælles, blandt andet, at de ikke var en del af det politiske etablissement, da de blev præsidenter.
Emmanuel Macron har også et svagt punkt for præsidentiel pomp og pragt, og det kan Donald Trumps selskab give ham endnu mere af. De to mænd kan – deres mange politiske forskelle til trods – spejle sig i hinandens historier.
Set fra Washington:
Donald Trump har en forkærlighed for stærke mænd, som styrer deres land med hård hånd. Ruslands Vladimir Putin, Kinas Xi Jinping for at nævne et par, som har fået masser af lovord fra Trump.
Den franske præsident lander næsten i samme kategori hos præsident Trump, for efter Macrons store valgsejr er modstanden mod ham i det franske parlament nærmest ikke-eksisterende. Den form for styrke og handlekraft tiltaler Trump.
Præsidenten sætter også pris på en prægtig militærparade, og sådan én havde Macron arrangeret, da Trump besøgte Paris på Bastilledagen sidste år. Masser af pomp og pragt, som Trump talte om længe efter.
På det personlige plan har den franske præsident være dygtig til at smigre sin amerikanske modpart, og det har virket.
2. Derfor har de brug for hinanden
Set fra Paris:
Emmanuel Macron er i fuld gang med at positionere sig som Europas leder. Med et Storbritannien på vej ud af EU og en tysk kansler Merkel, der er er kommet svækket ud af valget hjemme i Tyskland, forsøger Macron at indtage rollen som Europas stærke mand.
Derfor er det afgørende for den 40-årige franske præsident at have et tæt forhold til USA’s leder.
Trump og Macron har da også hyppige telefonsamtaler om de helt store linjer, blandt andet situationen i Syrien, forholdet til Rusland, terrorbekæmpelse og Nordkorea.
Set fra Washington:
Donald Trump er valgt på en nationalistisk, populistisk dagsorden om at trække USA ud af konflikter ude i verden, lukke grænserne for immigranter fra fattige lande og genrejse en amerikansk industriproduktion.
Set i det lys, har Macron langt mere brug for Trump, end Trump har brug for Macron.
Men som andre præsidenter før ham, har Trump måtte sande, at uanset hvad han selv planlægger at gøre politisk, så bliver en amerikansk præsident uvægerligt hvirvlet ind i konflikter og krige ude i verden, som USA må håndtere.
Når det sker - som i Syrien - har Trump brug for en handlekraftig allieret, som han respekterer, og sådan én har Emmanuel Macron vist sig at være.
3. Det vil Macron og Trump have ud af mødet i Washington D.C.
Set fra Paris:
Emmanuel Macron vil benytte statsbesøget til to ting: At diskutere en lang række politiske dagsordener med Donald Trump, med særlig vægt på international sikkerhedspolitik. Og at vise verden, at Frankrig og USA er to nationer, der står tæt sammen.
Dét budskab vil Macron blandt andet lancere i en helt særlig tale i den amerikanske kongres, hvor han – på engelsk – vil tale om vigtigheden af demokrati og samarbejde, fælles værdier og det fransk-amerikanske venskab gennem 250 år.
I forhold til de politiske dagsordener vil Emmanuel Macron desuden lægge pres på Trump i forhold til handelspolitkken – her har den franske præsident på forhånd alliereret sig med den tyske kansler Merkel (hun besøger nemlig Trump senere på ugen) for lægge maksimalt europæisk pres på USA i forhold til blandt andet vilkårene for stål- og aluminiumshandel.
Set fra Washington:
Også her er USA og Trump i rollen som storebror, der får besøg af lillebror.
Det er præsident Trump, der har sat dagsordenen på stort set alle de punkter, som de to ledere vil diskutere: Heriblandt den truende handelskrig med Europa og Kina, atom-aftalen med Iran, som Trump vil have skrottet, Forholdet til Nordkorea og det planlagte topmøde mellem Trump og Kim Jong Un.
Derfor vil præsident Trump formentlig også føle, at han sidder med den bedste hånd i samtalerne med den franske leder. Skal Trump for eksempel forlænge undtagelsen for amerikanske tariffer på europæisk stål og aluminium, vil han have indrømmelser andre steder.
Men statsbesøget er andet og mere end politik og forhandlinger. Den røde løber er på alle planer rullet ud og sølvtøjet er pudset i Det Hvide Hus. Det er en sjælden anledning for præsident Trump til at fremstå på statsmand på hjemmebane.
4. Det er de uenige om
Set fra Paris:
Dybest set er Emmanuel Macron og Donald Trump hinandens politiske modsætninger. Under statsbesøget er det dog særligt to emner, de kommer til at være uenige om.
For det første vil Emmanuel Macron forsøge at overtale USA til at blive i atomaftalen med Iran, som Donald Trump er meget kritisk over.
Den franske præsident vil også forsøge at overtale sin amerikanske kollega til at tage et langt større ansvar for klima- og miljøpolitik på internationalt plan – noget, som Donald Trump flere gange har erklæret, at han og USA ingen interesse har i.
Det er to vigtige emner for Emmanuel Macron, men den 40-årige franske præsident får brug for alle sine overtalelsesevner for at flytte Trump.
Set fra Washington:
Præsident Trump er helt grundlæggende uenig med Macron i hans syn på verden. Trump er nationalist. Macron er globalist. Der er fællesnævnere som kampen mod terror og særligt kampen mod terrorgruppen, Islamisk Stat, men på de fleste andre områder er Trump uenig med Macron.
Det seneste eksempel er Syrien, hvor Trump vil have USA helt ud af krigen, mens Macron argumenterer for at blive og forsøge at påvirke udviklingen i Syrien også efter, at krigen er slut.