Allerede inden Donald Trump blev USA's præsident, var han særdeles kritisk over for kinesernes måde af føre international handel på.
Og en streng kurs over for Kina var et af hans mest markante valgløfter.
Under sin præsidentvalgkampagne i 2016 lovede han blandt andet at hævne Kinas ”voldtægt af den amerikanske økonomi og tyveri af amerikanske arbejdspladser".
De løfter har nu manifesteret sig i en hel række af toldafgifter rettet mod Kina og en potentiel handelskrig mellem verdens to største økonomier.
Læs mere om bevæggrunden bag de amerikanske tiltag over for Kina her.
Uretfærdige fordele
Donald Trumps kritik af Kinas handelspolitik spænder bredt, men et af de mest vedholdende klagepunkter har at gøre med den kinesiske valutakurs.
Donald Trump har nemlig i mange år true med at anklage Kina for decideret kursmanipulation.
Ifølge præsidenten har landet holdt sin valuta på et unaturligt lavt kursniveau og giver derved sig selv en unfair fordel på det internationale marked.
Jo lavere kinesisk valutakurs, jo billigere er det for udenlandske investorer at købe kinesisk valuta - fremfor at investere i andre lande, har kritikken lydt.
- Alle andre lande spiller på devaluering. Se på hvad Kina gør, hvad Japan har gjort gennem årene. De spiller pengemarkedet, de spiller devalueringsmarkedet, mens vi sidder her som en flok dummernikker, sagde præsidenten i januar 2017.
Under sin valgkamp lovede Donald Trump, at han som præsident ville erklære Kina som kursmanipulator, men det løfte har han siden trukket tilbage.
Eksperter vurderer ifølge BBC, at Kina tidligere har manipuleret sin valuta, men at det ikke længere er tilfældet.
Krænkelse af intellektuel ejendomsret
Donald Trump har også anklaget Kina for at krænke amerikanske virksomheders intellektuelle ejendomsret i forbindelse med udviklingen avanceret produktionsteknologi.
Ifølge anklagerne skulle kineserne have stjålet informationer ved at hacke sig ind hos amerikanske virksomheder, men også ved at presse amerikanske virksomheder til at udlevere forretningshemmeligheder i bytte mod at få adgang til det kinesiske marked.
Ifølge præsidenten har USA brug for "effektive midler i mødet med Kinas statsstyrede forsøg på at stjæle USA's teknologi og intellektuelle ejendom", og det er netop derfor, at man nu tager straftolden mod kinesiske varer i brug.
Den nationale sikkerhed
Handelskonflikten mellem Kina og USA blev skudt i gang, da den amerikanske præsident i begyndelsen af marts indførte en straftold på import af stål og aluminium til USA på henholdsvis 10 og 25 procent.
Tolden blev indført for at ”beskytte hjemlige producenter af hensyn til USA’s nationale sikkerhed”.
Ifølge analytikere havde straftolden dog det primære formål at straffe Kina for at oversvømme verdensmarkedet med billig stål og aluminium. Det på trods af, at lande som Brasilien og Sydkorea, der er USA's allierede, eksporterer en større mængde stål og aluminium til USA end Kina.
Stål- og aluminiumstolden blev i går fulgt op med en 25 procent straftold på import af 1.300 kinesiske varer, heriblandt elektronik, medicin og dele til flyvemaskiner.
Kina svarede i dag igen ved at indføre told på import af en række amerikanske produkter, heriblandt sojabønner, biler og kemikalier.
Tabet af arbejdspladser
Kina får også del af skylden for, at mange amerikanske arbejdspladser inden for produktion og industri er gået tabt - arbejdspladser som den amerikanske præsident håber på at genskabe ved indførslen af de nye toldregler.
Og det er heller ikke helt uden grund, at præsidenten giver Kina skylden for de tabte jobs.
Efter Kina i 2001 blev en det af Verdenshandelsorganisationen WTO steg importen af kinesiske varer til det amerikanske marked markant.
Mellem 2000 og 2008 faldt antallet af arbejdspladser indenfor amerikansk produktion fra knap 17 millioner til 11,7 millioner - arbejdere indenfor tøj- og elektronikproduktion var nogle af dem, der blev hårdest ramt.
Nogle økonomer vurderer ifølge BBC, at helt op mod 40 procent af de forsvundne jobs skyldtes øget kinesisk import.
Dårlige handelsaftaler
Det er ikke kun Kina, der står over for et handelsopgør med den amerikanske præsident.
Donald Trump varslede allerede under sin kampagne et opgør med samtlige "dårlige" handelsaftaler - alt sammen for at udrydde det 566 milliarder dollars store underskud på den amerikanske handelsbalance.
Det har han holdt fast i lige siden.
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/969991653393039361?ref_src=twsrc%5Etfw
- USA har et årligt underskud på 800 milliarder dollars på handelsbalancen på grund af vores "meget dumme" handelsaftaler og -politik. Vores arbejdspladser og rigdom er blevet givet til andre lande, der har udnyttet os i årevis. De vil grine af, hvilke fjolser vores ledere har været. Ikke mere!, skrev præsidenten i et tweet i begyndelsen af marts i år.
Trumps modstand mod ”unfair” handelsaftaler har blandt andet medført, at præsidenten har meldt USA ud af handelsaftalen Trans-Pacific Partnership, TTP, som ellers var blevet forhandlet på plads af hans forgænger, Barack Obama, som modvægt til Kinas stigende indflydelse på verdensmarkedet.
Trump kritiserede aftalen og anklagede den for at være ”designet til, at Kina kan udnytte alle andre”, på trods af at Kina ikke var med i aftalen.
Præsidenten har også varslet en strammere kurs overfor Canada og Mexico, som netop nu er i gang med at genforhandle deres handelsaftale med amerikanerne.
Kilder: New York Times, Real Clear Politics, Ritzau, Financial Times