- I dag må vi forvente os borgernes vrede. Og det, de (borgerne, red.) har brug for, er ikke pædagogik. Det er et nyt projekt, lød det advarende, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til formiddag deltog i en mere end tre timer lang debat i Strasbourg om Europas fremtid.
Plenarsalen i Europa-Parlamentet var fyldt med EU-politikere, som ville høre den franske præsident tale, og Emmanuel Macron åbnede debatten med en tale, hvor han flere gange advarede om, at med de politiske strømninger, der er i Europa i dag, kan europæisk politik stå overfor store forandringer.
Allerede indenfor de første 10 minutter talte præsident Macron om ”populisme”, ”illiberale regeringer” og ”autoritære løsninger”.
Ifølge den franske præsident er den politiske debat om det europæiske samarbejde domineret af deltagere, som ”siger nej, men som ikke selv kommer med forslag til løsninger”, og Emmanuel Macron gjorde det i sin tale klart, at det efter hans opfattelse er nødvendigt, at de europæiske politikere agerer for at skabe en modvægt mod populismen.
Søvngængerne
- Jeg vil ikke tilhøre en generation af søvngængere, sagde Emmanuel Macron. I Frankrig og andre steder i Europa er søvngængere et udtryk, som ofte bruges om de europæiske politikere, der indledte Første Verdenskrig uden at vide, hvad det var, de havde startet. De troede dengang, at de startede en krig, som ville være overstået efter nogle uger. Krigen endte med at vare fire år.
Emmanuel Macron pegede på, at han ikke selv tilhører en generation, som har oplevet krigen, og uden at sige det direkte pegede den franske præsident på, at det i dag er andre argumenter, som er nødvendige for at overbevise borgerne om nødvendigheden af et stærkt europæisk samarbejde. EU som fredens projekt er ikke noget, der har samme betydning i dag, som det havde engang.
Af samme årsag mener den franske præsident ikke, at den voksende EU-skepsis er noget, som kan imødegås blot ved, at der laves en større informationsindsats. Som præsidenten sagde i indledningen af talen, så kan borgernes vrede ikke imødegås af mere pædagogik – altså at flere ledende politikere forsøger at forklare, hvorfor EU-samarbejdet er vigtigt.
I stedet brugte den franske præsident noget af sin tale på at definere EU-samarbejdet som et nyt projekt, som har betydning for borgerne.
Europæisk suverænitet
Når borgere og politikere i Europa i dag diskuterer EU, er der meget ofte fokus på national suverænitet. Og sådan var det da også i dele af dagens debat mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den franske præsident.
Adskillige EU-parlamentarikere benyttede lejligheden til at gøre den franske præsident opmærksom på, at de ikke ønsker, at EU skal blande sig mere i de nationale anliggender i EU's medlemslande - et synspunkt, som den franske præsident bakker op på nogle områder.
Men i debatten i Europa-Parlamentet introducerede den franske præsident et andet suverænitetsbegreb, som efter Emmanuel Macrons opfattelse er en helt afgørende form for suverænitet, som EU's medlemslande har brug for.
For den franske præsident er en del af EU´s nye projekt det, som præsidenten karakteriserede som ”europæisk suverænitet”.
Præsident Macron gav flere eksempler på, hvor der er behov for europæisk suverænitet, hvis borgerne i EU´s medlemslande skal beskyttes.
Der er for eksempel behov for et stærkt EU-samarbejde, som beskytter EU´s borgere, når USA vil indføre straftold overfor europæiske varer. Ifølge den franske præsident kan EU´s medlemslande ikke enkeltvis klare sig lige så godt overfor USA, som når EU-landene står sammen.
Et andet eksempel, den franske præsident trak frem indenfor handelsområdet, er behovet for et ”Europa, som beskytter”, når eksempelvis et land dumper varer på det europæiske marked og dermed bringer europæiske arbejdspladser i fare. Præsidenten nævnte ikke Kina med navn, men i Frankrig er dumping et begreb, som de franske EU-modstandere ofte bringer op, og hvor de klager over, at EU ikke griber ind.
Et andet område, hvor den franske præsident peger på, at europæisk solidaritet er vigtigere end national suverænitet, er forholdet til Rusland.
Frygten for uregerligt parlament
Præsident Macron ser som andre europæiske toppolitikere for øjeblikket frem mod næste års valg til Europa-Parlamentet med betydelig bekymring.
EU-skeptikere og kritikere har god vind i sejlene mange steder i Europa. Seneste eksempel er valgene i Italien og Ungarn. Og ser man lige nu på næste års valg til Europa-Parlamentet, er det ikke usandsynligt, at EU-skeptikere vil komme til at dominere det næste Europa-Parlament.
Det afgørende er især, hvordan vælgerne stemmer i de største medlemslande, da det er dem, der har flest pladser i Europa-Parlamentet.
I Tyskland frygter både kristendemokrater og socialdemokrater, at vælgerne næste år vil bruge valget til Europa-Parlamentet til at protestere mod den store koalition, som blev resultatet af det seneste valg. Det kan ramme de etablerede politiske partier. En lignende situation kan opstå i to andre store medlemslande, Italien og Frankrig.
Og ser man ud over rækken af EU-lande, så er der mange lande, hvor EU-skeptikerne kan få et godt valg.
Meget på spil
Gennem de seneste to årtier har Europa-Parlamentet fået stor magt som en aktør, der for eksempel er med til at vedtage al lovgivning omkring det indre marked – lige fra regler om tilsætningsstoffer i fødevarer til reguleringer af it-virksomheders adfærd indenfor datasikkerhed.
Samtidig er det Europa-Parlamentet – ikke nationale parlamenter som Folketinget – der skal vedtage de handelsaftaler, som EU indgår. Den vigtigste kommende handelsaftale, det næste Europa-Parlament skal vedtage, bliver formentlig handelsaftalen mellem EU og Storbritannien. Men også andre fremtidige handelsaftaler kan gå en usikker fremtid i møde efter valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.
For Emmanuel Macron og mange andre europæiske ledere står der meget på spil, når der næste år skal vælges et nyt Europa-Parlament. Men om taler og visioner, som dem den franske præsident præsenterede for medlemmerne af Europa-Parlamentet, får nogen indflydelse på det kommende valg, vil tiden vise.
Præsident Macron modtog stående bifald fra hovedparten af EU-politikerne, da han afsluttede debatten efter mere end tre timer. Men det fremmødte publikum i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg er næppe dem, som har brug for at blive overbevist af den franske præsidents europæiske visioner.
Her er publikum nogle helt andre, og - som Emmanuel Macron selv gjorde opmærksom på -så er der mange vrede borgere, der ikke er overbeviste om, at EU- samarbejdet er til gavn for dem.