Se kortet: Her går de praktiserende læger snart på pension

Over 200.000 danskere bor i områder, hvor lægerne hastigt nærmer sig pensionsalderen.

Andelen af praktiserende læger, der har rundet 65 år, er steget de seneste ti år. På landsplan er cirka 11 procent over 65 år. (Arkivfoto). (© Colourbox)

Er din egen læge blevet lidt grå i toppen og på vej mod pension, så er det langt fra tilfældigt.

I 58 postnumre er lægerne i gennemsnit over 60 år. Her bor 235.000 danskere, som har et lægehus, der i nogle tilfælde må lukke, hvis det ikke lykkes at finde yngre læger, når de ældre går på pension.

Det viser tal fra Sundhed.dk, som DR har analyseret. Set i forhold til resten af landet er er Region Nordjylland det område, hvor lægerne har den højeste gennemsnitsalder.

- Alle vil gerne være tæt på lægen, siger Pernille Hovaldt, der bor i den nordjyske by Fjerritslev i Jammerbugt Kommune.

Sammen med en række andre indbyggere er hun medlem af en borgergruppe, der er gået sammen om et fælles mål: At skaffe nye læger til byen.

Prognosen for byens lægehus er nemlig ikke opløftende. Førhen havde byen fem læger. I dag er der tre tilbage, men de har alle meldt, at de stopper til nytår.

- Når man bor i et område, vil man gerne bevare ting. Det er ikke skønt at bo, hvor der afvikles, siger Pernille Hovaldt.

Syv lokale ildsjæle vil gerne bevare deres lægehus og dannede tidligere på året Facebook-gruppen ”Læger til Fjerritslev,” der med opslag og annonceringer forsøger at brande byen og egnen.

De hjælper for eksempel interesserede med at finde bolig og job til ægtefællen, hvis en mulig lægekandidat banker på.

Men ingen læger har endnu meldt deres ankomst til den gamle stationsby, hvor knap 7.000 indbyggere snart mister deres sædvanlige læger. Regionen har derfor netop meddelt, at de opretter et midlertidigt regionsdrevent tilbud.

Der bliver længere til lægen

Det er alvorligt, at der i nogle dele af Danmark er relativt få og gamle læger, mener Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Inden for en ganske overskuelig periode får vi nogle betydelige problemer med at sikre lægedækning, siger han.

Udviklingen kan betyde, at flere fremover vil få længere til lægen eller blive tilbudt en læge i en regionsklinik. En anden konsekvens kan ifølge professoren være, at nogle læger bliver overbebyrdet.

- Så skal patienterne hyppigere på ambulatoriet for at have lavet nogle ting, man ellers kunne have klaret i lokalsamfundet, siger Jakob Kjellberg.

69-årig læge vil ikke forlade patienterne

Nogle læger ved, at patienterne vil få en dårligere behandling, når de trækker sig tilbage. Derfor fortsætter de med at arbejde, selvom de kunne være gået på pension.

Det gælder blandt andet for Ais Egede Jensen, der er 69 år og stadig driver lægeklinik i Lendum ved Sindal i Nordjylland.

- Jeg sidder helt alene i praksis på 35. år og ville gerne være holdt, men som arbejdssituationen er, synes jeg ikke, jeg kan tillade mig det.

Tidligere var der syv læger i nærområdet. I dag er man nede på to en halv. Ais Egede Jensen var formentlig stoppet, hvis han havde haft en afløser, men den kommende generation af læger står ikke i kø for at overtage hans stol.

- Her i udkantsområdet vil folk jo ikke flytte ud fra byerne, når der ikke noget incitament til at gøre det. Hvorfor skulle man så hive familien op med bedre arbejdsforhold for konen og så rykke helt ud til Lendum, hvor mange folk siger: ’Hvor er det henne?’.

Vikarlæger kender patienterne dårligere

Ais Egede Jensen frygter, at han i fremtiden må overlade sine patienter til regionsklinikker. Her er problemet ifølge ham, at der er skiftende læger, der ikke kender patienterne godt nok.

Professor Jakob Kjellberg er enig i, at der kan være flere udfordringer ved en regionsklinik.

Mange patienter sætter pris på kontinuitet ved en fast læge, men når regionen driver klinikken, vil personalet ofte være vikarer, der skal aflønnes dyrere, og man ser sjældent den samme læge, siger han.

- Så regionsklinikker er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige løsning.

Fakta: Regions- og udbudsklinikker

  • Der er flere regionsklinikker i Region Nordjylland, ligesom Region Hovedstaden har en regionsklinik på Bornholm.

  • Regionerne kan drive regionsklinikker som erstatning for almen praksis i en periode på seks år.

  • Derudover er der private aktører, der driver udbudsklinikker i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden.

Får ikke et ordentligt forhold til lægen

En regionsklinik er allerede en realitet i Storvorde, sydøst for Aalborg.

For et år siden stoppede lægehusets oprindelige læger på grund af høj alder. Fire nye blev ansat som en midlertidig løsning i regionsklinikken. Tre af dem har dog valgt at begynde som selvstændige praktiserende læger i Aalborg midtby.

Pensionist Asta Valborg Kjeldsen på 75 år er godt træt af den store udskiftning.

- Det er brandirriterende. Man kan ikke have en mere fortrolig samtale, når lægen smutter hvert halve år, siger hun.

Hun har oplevet, at lægen kiggede stift på journalen i stedet for at have øjenkontakt og høre, hvad hun havde at sige. Når læger ikke kender patienter så godt, bruger de mere tid på journalen, mener hun.

Lægemangel tager år at løse

Lægemanglen i Nordjylland bunder i, at der gennem tiden er uddannet for få læger, som er meget lidt mobile, når de når en vis alder, forklarer Jakob Kjellberg.

- Når folk har taget den lange uddannelse til praktiserende læge, er de ofte 30 eller 40 år, før de er parate til at slå sig ned. På det tidspunkt har lægen ofte børn og familie, som måske ikke synes, det er spændende at flytte til en anden egn.

Som situationen er, må borgerne forberede sig på, at det ikke altid kan lade sig gøre at have samme læge i årevis, mener Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- Jeg forstår godt ønsket, men det vigtigste er, at man er tilknyttet en læge, og alle borgerne altid kan blive tilset af en læge.

Derfor bliver man nogle steder nødt til at oprettet regionsklinikker, når de ældre læger trækker sig tilbage.

Manglen på læger kan ikke løses med et snuptag, understreger Ulla Astman, men man er på vej med løsninger.

Blandt andet med den nye overenskomst fra september i år, hvor PLO og regionerne blev enige om at afsætte 60 millioner kroner om året de næste tre år til fordel for læger i dækningstruede områder og i områder med mange behandlingskrævende patienter.

- Jeg mener, det er et godt incitament, men penge gør det ikke alene. Det er også derfor, vi for eksempel har kørt forskellige tilbud til de unge medicinstuderende for at gøre det interessant og ekstra attraktivt for dem at kende vores yderområder, siger Ulla Astman, der også er regionrådsformand i Region Nordjylland.

Fjerritslev-borgere arbejder videre

I denne uge inviterer Jammerbugt Kommune, Region Nordjylland og de praktiserende lægers forening, PLO, læger på rundtur for at se, om nogle har lyst til at slå sig ned.

Det glæder Pernille Hovaldt fra borgergruppen i Fjerritslev, men hun erkender, at de lokale måske skulle have startet arbejdet med at skaffe læger noget før.

- Måske har vi været for sent ude. Det har været lidt panikagtigt.

Hun synes trods alt, det er positivt, at regionen nu vil oprette en midlertidig klinik, så beboerne i området kan komme til lægen.

- Det giver os muligheden for at fortsætte vores arbejde med at skaffe læger til byen.

DR vil gerne høre om dine oplevelser med din praktiserende læge: Er det for eksempel svært at få tid til en konsultation, eller er tiden hos lægen for knap? Klik her og svar.

På forhånd tak for hjælpen.

(Artiklen er opdateret klokken 08.31 med information om, at Region Nordjylland opretter en midlertidig klinik i Fjerritslev.)