Regeringen har med samtlige partier i Folketinget i ryggen torsdag lagt en ny aftale frem, der skal afhjælpe lægemanglen i flere områder af landet.
Aftalen betyder blandt andet, at regionerne får lov til drive lægeklinikker i op til seks år mod i dag fire år. Det skriver Ritzau.
Derudover afsættes der flere penge til overenskomstforhandlinger, så læger i yderområder med flere kroniske patienter kan få højere betalinger.
Endelig får praktiserende læger lov til at købe flere såkaldte ydernumre. Det vil sige, at de får lov til at eje flere lægepraksisser, så de kan ansætte læger til klinikker.
- Det er en række initiativer. Hvis alle løfter deres del af opgaven, er der større chance for, at man kan rekruttere læger til yderområder, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Ritzau.
Partierne har forhandlet på baggrund af det såkaldte Lægedækningsudvalgs anbefalinger. udvalget fremlagde i januar 18 anbefalinger til en bedre generel geografisk fordeling af læger.
Problemet har gennem flere år været, at praktiserende læger helst vil slå sig ned i nærheden af landets største byer, måske fordi det dermed også er lettere for ægtefællen at få job i byen.
Fakta om aftalen
Knap tre uger efter, at Lægedækningsudvalget præsenterede sin rapport og 18 konkrete anbefalinger, har regeringen og de øvrige partier forhandlet en aftale på plads, der følger op på flere af udvalgets anbefalinger.
Aftalepartierne er enige om:
- •
at forlænge den nuværende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5, op til 6 år, i tilfælde af lægedækningsproblemer. Sundhedsministeren vil i efteråret 2017 fremsætte lovforslag herom. Der gennemføres en evaluering af anvendelsen af regionsklinikker inden for tre år efter lovens ikrafttrædelse.
- •
at åbne mulighed for, at almen praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, jf. sundhedslovens § 227, stk. 2, kan købe direkte fra andre praktiserende læger. Sundhedsministeren vil i efteråret 2017 fremsætte lovforslag herom.
- •
at omprioritere midler i en treårig overgangsperiode til at understøtte en honoraromlægning i almen praksis, der kan sikre bedre lægedækning. Prioriteringen forudsætter, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) aftaler en model for differentieret basishonorar i de aktuelle overenskomstforhandlinger om almen praksis.
Aftalepartierne konstaterer desuden, at der i visse dele af landet er væsentlige lægedækningsproblemer i både sygehusregi og i almen praksis.Aftalepartierne opfordrer derfor til:
- •
at der inden for rammerne af forsøgsbestemmelsen i sundhedsloven § 233 ansøges om etablering af forsøg med nye organiseringsformer, som kan skabe sammenhængende tilbud for borgere i områder med lægedækningsproblemer i både almen praksis og i sygehusenes akutte beredskab. Både private og offentlige aktører kan indgå i løsninger af akutte lægedækningsproblemer. Aftalepartierne finder det hensigtsmæssigt, at sådanne forsøg vil kunne løbe op til 6 år og evalueres inden for 3 år efter igangsættelse. Etablering af forsøg forudsætter ansøgning fra et regionsråd til sundhedsministeren.
- •
Derudover ønsker aftalepartierne at styrke mulighederne for bedre virtuel eller digital kommunikation for at understøtte bedre lægedækning.
- •
Kilde: Sundhedsministeriet