Stadig lægehuller på danmarkskortet: Der mangler 158 praktiserende læger

Manglen på praktiserende læger er et stigende problem.

På trods af politisk opmærksomhed på problemet og en bedre løn til læger i særligt belastede områder har dele af Danmark fortsat store problemer med at lokke privatpraktiserende læger til at åbne en praksis.

For to år siden lavede DR Nyheder en rundspørge, som viste, at der dengang manglede 116 praktiserende læger.

I dag er tallet steget til 158, viser en ny rundspørge.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da de praktiserende læger ikke har pligt til at indberette, hvis de ansætter en læge som medhjælper i deres klinik.

Men det ændrer ikke på, at der ér lægemangel, siger professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Dels er en del af de ældre, praktiserende læger gået på pension, og dels er der ikke blevet uddannet nok nye læger til at tage over, forklarer han.

- Tallet viser klart, at det ikke er lykkedes for det politiske, administrative apparat i Danmark at vende den udvikling, som vi jo har set komme gennem mange, mange år, siger Peter Vedsted.

- En ulighed der klinger hult

De praktiserende læger kan sige nej til at tage imod nye patienter, når de har 1.600 tilknyttet. Men hvis en eller flere lægepraksisser i en kommune står tomme, så strømmer patienterne til de øvrige lægehuse.

Derfor har en stor andel af lægerne i mange kommuner markant flere patienter tilknyttet.

Ifølge Peter Vedsted betyder det i sidste ende mere travlhed for lægerne, og at den enkelte patient både får længere til lægen, sværere ved at få en lægeaftale - og mindre tid hos lægen.

- Hvis man har nem adgang til en praktiserende læge, som er specialiseret i almen medicin og kan sikre kontinuitet for patienterne, så giver det en bedre prognose: Du lever længere, du har en bedre livskvalitet, og udgifterne til det øvrige sundhedsvæsen er lavere, siger han.

Ifølge Peter Vedsted betyder lægemanglen, at der er dele af landet, hvor borgerne får et ringere lægetilbud.

- Det er en ulighed, som jeg tror klinger lidt hult i et land, der gerne vil have, at alle har lige ret til sundhed, siger han.

Udsatte områder betyder hårdere arbejde

En af de regioner, der mangler praktiserende læger, er Region Sjælland. Her mangler der sammenlagt 17 læger i regionens 17 kommuner.

Ifølge en rapport fra regeringens Lægedækningsudvalg, som udkom tidligere i år, har netop Region Sjælland samtidig relativt flere syge, ældre og personer på førtidspension end de øvrige regioner.

Disse grupper er i gennemsnit langt oftere i kontakt med deres praktiserende læge end andre.

- Og det vil sige, at de praktiserende læger simpelthen skal arbejde hårdere, end de skal andre steder, for at tjene det samme, siger Peter Vedsted.

Lægeorganisation: Ikke længere kun et lokalt problem

Hos de praktiserende lægers organisation, PLO, kalder formand Christian Freitag lægemanglen 'trist'.

- Der begynder at mangle så mange, så vi ikke kan sige, at det kun er et lille problem, der opstår i lokale situationer her og der. Det begynder at være et systemproblem, som vi har i vores del af sundhedsvæsenet, og det gør det mere alvorligt, siger han.

Lægeformanden mener, at en del af løsningen på lægemanglen er at opbygge en stærkere faglighed rundt omkring i landet, så lægerne ikke må til København eller Aarhus for at få specialviden inden for deres arbejdsområde.

- Man skal investere i sundhedsvæsenet ude omkring det enkelte lægehus. Det kan være, at kommunen og regionen skal investere, men det kan også være, at de praktiserende læger selv skal være med til at investere, siger han.

I sidste ende handler det ifølge Christian Freitag i høj grad om at sikre, at lægerne ikke føler sig som udkantslæger på en af sundhedsvæsenets yderste bastioner, hvor de har ansvaret for at hjælpe patienter i et uoverskueligt stort område.

- For det kan man måske klare i et, to eller seks år, men det er ikke sikkert, at man går med til det, hvis man ser 20 eller 30 år frem i tiden, siger han.

Regionrådsformand: Der er læger til alle

Hos Danske Regioner betegner formand for sundhedsudvalget Ulla Astman (S) lægedækningen som "en af de største udfordringer, vi har i øjeblikket i sundhedsvæsenet".

Hun understreger dog, at alle danskere har adgang til almen lægehjælp.

Regionerne har nemlig fået lov til at drive deres egne, midlertidige lægeklinikker de steder, hvor de ikke kan tiltrække praktiserende læger til almen praksis.

- Der er lægetilbud til alle, det sikrer regionerne, og det vil vi fortsat sikre. Men vi kan ikke altid garantere, at det er den samme læge, du har de næste tyve år, siger Ulla Astman, der også er regionrådsformand i Region Nordjylland.

Hun håber, at den nye overenskomst for praktiserende læger, som træder i kraft 1. januar næste år, kan være med til at lokke flere læger til at rykke ud i landet.

Med den nye overenskomst følger blandt andet et forhøjet honorar til praktiserende læger, der slår sig ned i såkaldte lægedækningstruede områder, og at det bliver lettere at oprette en delepraksis.

- Men der er også områder, som vi ikke direkte selv er herre over, som vi ved, også er en barriere. Det er blandt andet at skaffe ægtefællejob, og der har vi brug for at samarbejde med erhvervslivet og de enkelte kommuner, siger Ulla Astman.

DR vil gerne høre om dine oplevelser med din praktiserende læge: Er det for eksempel svært at få tid til en konsultation, eller er tiden hos lægen for knap? Klik her og svar.

På forhånd tak for hjælpen.