Advarselslamperne blinker hos Dansk Arbejdsgiverforening, der nu blander sig i de igangværende overenskomstforhandlinger for 750.000 offentligt ansatte.
Lønmodtagernes solidariske krav om at løfte lønnen for de lavtlønnede i den offentlige sektor er grundløst og kan skade rekrutteringen i den private sektor. Ikke mindst på et tidspunkt, hvor der er mangel på arbejdskraft, lyder advarslen.
- Vi har en forpligtelse til at forholde os til løndannelsen i den offentlige sektor, fordi den offentlige sektor et langt stykke henad vejen lever af den private sektor. Den offentlige sektor må aldrig blive lønførende. Det har man ikke råd til i et samfund, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, til DR Nyheder.
Helt konkret tjener den lavestlønnede fjerdedel af de ansatte i staten 37 kroner mere end den tilsvarende gruppe i den private sektor, viser Dansk Arbejdsgiverforenings analyse.
Derfor vil et yderligere løft af de lavestlønnede i forbindelse med overenskomstforhandlingerne øge en forskel mellem de lavestlønnede, der i forvejen er til skade for de private arbejdsgivere, lyder bekymringen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Dennis Kristensen: Æbler og bananer
Men det er at sammenligne æbler med bananer, lyder det fra Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, og næstformand i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 570.000 offentlige lønmodtagere.
- Men man kan sagtens finde eksempler på, at der er offentligt lavtlønnede, der er højere lønnet end lavtlønnede i den private sektor. Der kan også findes eksempler på det modsatte. Og det er jo fordi, det er det, man har kunnet forhandle sig frem til i den værdiansættelse, som en overenskomst jo er, siger han til DR Nyheder.
Ifølge Dennis Kristensen har de private arbejdsgivere en anden opfattelse af, hvor bundniveauet i løndannelsen skal være. Derfor mener han, at Dansk Arbejdsgiverforening bør blande sig uden om overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte.
- De har eksempelvis overenskomster for private plejefirmaer, hvor man lønner de ansatte som butikspersonale på trods af, at der er tale om ansatte med en erhvervsuddannelse som for eksempel social- og sundhedsassistenter, siger han til DR Nyheder.
Løhde sparkede løndebat i gang
Debatten om løndannelsen i den offentlige sektor har præget opstarten af overenskomstforhandlingerne for 750.000 offentlige ansatte.
Lønnen har været debatteret, siden innovationsminister Sophie Løhde, der er topforhandler på statens område, i sidste uge meldte ud, at forskellen i lønudviklingen mellem de offentlige og private sektorer skal udlignes.
Lønudviklingen for statens 180.000 ansatte har været 1,6 procent højere end i den private sektor siden 2008 og frem til de nuværende overenskomstforhandlinger.
Det vil sige i årene efter den økonomiske krise, hvor arbejdsgiverne især i den private sektor gik til forhandlingerne med krav om løntilbageholdenhed.
- Det er ikke godt, når den offentlige lønudvikling i en længere periode er højere end i den private sektor. For det vil blandt andet være med til at presse de private virksomheder, der er fundamentet for vores velfærd, lød det fra ministeren.
Det er dog ikke en rimelig sammenligning, mener økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Busines School, der er tidligere medlem af Lønkommissionen, der blev nedsat efter overenskomstforhandlingerne i 2008.
- Det var ligesom de efterfølgende år abnormt. Og derfor er det ikke relevant at bruge. I den private sektor fik man lavere lønstigninger, mens man steg i det offentlige på grund af lønregulering. Derfor ser det ud som om, at man i den offentlige sektor fik meget mere i lønposen, siger han til DR Nyheder.
Sophie Løhde skal i eftermiddag mødes i Finansministeriet med topforhandler Flemming Vinther fra Centralorganisationernes Fællesudvalg for at skyde forhandlingerne i gang på statens område.
Sygeplejerske på Facebook: Jeg er ikke grådig
Imens koger debatten blandt danskerne på de sociale medier. Under hashtagget #Sophieslønfest har sygeplejerske Rikke Bæk Cramer delt et billede af sin lønseddel på Facebook som svar på Sophie Løhdes kommentar om lønnen i det offentlige.
Rikke Bæk Cramer er centersygeplejerske på et plejehjem med 10 demenspladser og 16 almene pladser. Hun er ansat til 30 timer om ugen fordelt på rene dagvagter.
Hendes månedsløn er 23.187 kroner før skat og 15.229 kroner efter skat. Det er højeste lønsats efter fire år som kommunalt ansat sygeplejerske, lyder det fra Rikke Bæk Cramer.
- Jeg klager ikke over min løn, men jeg synes bestemt ikke, man kan kalde det for en lønfest, og det gør mig vred og ked af det, at der fra politisk side, efter min mening, forsøges at så tvivl om de offentligt ansattes motiver forud for den kommende lønforhandling, skriver hun i en kommentar til sit Facebook-opslag.