De offentligt ansatte har de seneste år fået for store lønstigninger i forhold til deres kolleger i det private, og nu skal løngabet mellem de to sektorer lukkes.
Sådan lød det i dag fra innovationsminister Sophie Løhde (V) forud for forhandlingerne om en ny overenskomst for de omkring 750.000 offentligt ansatte.
Samtidig sagde Anders Bondo Christensen, chefforhandler fra Forhandlingsfællesskabet, det stik modsatte. At lønningerne for de private og offentlige følges ad, og der derfor slet ikke er tale om et løngab.
Hvem af dem har så ret? Det har vi spurgt arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet om.
- Det kommer an på, hvordan man regner det ud, lyder svaret.
Tager man udgangspunkt i 2008, er der - som Finansministeriet og innovationsministeren fremhæver - stor forskel på lønningerne.
- Det er der en naturlig forklaring på, siger Laust Høgedahl.
- I 2008 indtraf krisen, og markedskræfterne slog hurtigt igennem og betød lavere løn i det private. Samtidig landede de offentlige forhandlere en historisk god aftale, som sikrede højere løn i det offentlige i den efterfølgende periode, siger han.
Omvendt så har Anders Bondo Christensen også helt ret, når han siger, at lønningerne følges ad.
- Hvis man ser det over et længere perspektiv, så kan man se, at lønningerne følges ad, siger Laust Høgedahl.
Talgymnastik
Det har reguleringsordningen, der har fungeret siden 1987, sørget for. Den har justeret lønningerne mellem det private og offentlige, så de følges nogenlunde ad, men fordi den virker med en vis forsinkelse, er det svært at bruge den til at danne et øjebliksbillede.
- Der kan gå år, før man kan se det reelle billede af lønforskellen i reguleringsordningen, siger Laust Høgedahl.
- På kort sigt har innovationsministeren og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ret, men omvendt ser billedet helt anderledes ud, hvis perioden udvides. Det er talgymnastik, siger han.
Laust Høgedahl siger, at det er vigtigt at holde for øje, at en del af beregningerne stammer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- DA er hovedorganisation og aftalepart på det private område, og er derfor ikke en del af forhandlingerne i offentlig sektor. Men de har en stor interesse i, at ansættelsen i den offentlige sektor forringes, da det betyder et større arbejdsudbud i den private sektor og dermed billigere og bedre arbejdskraft til DA’s medlemmer, siger han.
- Så hele snakken om, hvorvidt de offentligt ansatte skylder eller ej, bliver brugt i forhandlingerne.