I dag går startskuddet for overenskomstforhandlinger for 745.000 offentligt ansatte.
I de kommende måneder står den derfor på tovtrækkeri mellem repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere.
Parterne mødes ikke i dag, men allerede nu har arbejdsgiverne for de kommunalt ansatte, Kommunernes Landsforening, og lønmodtagernes repræsentanter, Forhandlingsfællesskabet, lagt kortene på bordet.
Her får du en gennemgang af en række krav fra henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere.
Udvikling i løn
Løn er et af de helt store stridspunkter ved de offentlige overenskomstforhandlinger.
Første punkt på dagsordenen på arbejdsgiversiden står derfor på bekæmpelse af det såkaldte løngab.
- De kommunale lønninger er siden 2008 steget mere end de private, og der er skabt et løngab til den private sektor. Det er KL's ambition at lukke løngabet og bringe lønudviklingen i balance, skriver KL om kravet.
Det krav flugter i øvrigt med innovationsminister Sophie Løhdes (V), melding i dag om, at de offentligt ansatte ikke skal regne med flere penge i lønposen ved forhandlingerne.
De grupper, der i fremtiden kan forvente lønstigninger, er kun de medarbejdere, der er mest efterspørgsel efter hos kommunerne lige nu, lyder kravet fra KL.
- Højere løn til nogle faggrupper kan være med til at løse rekrutteringsudfordringer de kommende år. Det gælder i særlig grad ældre - og sundhedsområdet.
På den anden side står chefforhandler for lønmodtagerne, Anders Bondo, med krav om, at lønnen i det offentlige følger lønnen i det private.
- Der skal aftales en mekanisme, som fortsat sikrer, at lønudviklingen følger den private lønudvikling, siger han.
I stedet stiller lønmodtagernes repræsentanter krav om brede lønstigninger i kommunerne.
- Der udmøntes generelle, procentuelle lønstigninger, der indebærer en forbedring af reallønnen for alle ansatte, lyder kravet fra Forhandlingsfællesskabet.
Arbejdsliv og seniorer
Den stigende gruppe af ældre på arbejdsmarkedet er også på dagsordenen på begge sider af bordet.
I dag har grupper af ældre medarbejdere ret til såkaldte seniordage, som er ekstra fridage. På den måde håber det offentligt at kunne lokke de ældre medarbejdere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.
Men med til forhandlingsbordet har KL krav om, at seniorerne fremover må vente et par år længere på det gode.
I dag kan nogle grupper på arbejdsmarkedet nemlig få seniordage fra de fylder 58, mens andre må vente til deres 60 års fødselsdag.
I fremtiden skal man dog først have ret til seniordage fem år før folkepensionsalderen, mener KL.
- KL ønsker på den baggrund, at aldersgrænser i rammeaftalen om seniorpolitik tilpasses lovgivningen om folkepension, således at der kan opnås rettigheder og indgås senioraftaler fra fem år før folkepensionsalderen, skriver KL.
På lønmodtagersiden er man også fokuseret på de ældste medarbejdere. Foruden krav om forbedret arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser stiller Forhandlingsfællesskabet også krav om en række ændringer af seniorernes vilkår.
- Folketinget har vedtaget lovgivning, der medfører en senere tilbagetrækningsalder. Antallet af ældre i arbejdsstyrken er derfor stigende og vil være stigende de kommende år, skriver Forhandlingsfællesskabet.
Konkret hedder kravene fra lønmodtagerne, at arbejdstiden for de ældre medarbejdere skal sættes ned. Og så skal såkaldte seniorbonusser ændres til seniorfridage.
Her ser det dog ud til, at lønmodtagersiden vil modsætte sig KL's krav om en udskydelse af seniorbonus for de ældre medarbejdere.
I fremtiden skal alle kommunale medarbejdere have samme ret til de tidlige seniorfridage, mener lønmodtagerne.
- Seniorbonus tilpasses i relation til grupper, der omfattes fra det 58. år, lyder kravet fra Forhandlingsfællesskabet.
Ferie, frihed og familie
Også i forhold til ferie har lønmodtagerne krav.
Forhandlingsfællesskabet skriver i sin liste over krav til ferie, at medarbejdere skal have øget indflydelse i forhold til, hvordan de placerer deres ferie.
Beskæftigelsesministeren fremsatte i sidste uge forslag til en ny ferielov. Loven forventes at træde i kraft 1. september 2020.
Aftalen om ferie er allerede forhandlet på plads tidligere på året, så lønmodtagernes repræsentant ser gerne, at den nye ferielov bliver en del af den ferieaftale, der gælder på det kommunale område.
Her ser arbejdsgiverne ud til at være enige. Den nye lov lægger rammen for den fremtidige ferieaftale, lyder det fra KL.
- KL stiller krav om, at den kommunale ferieaftale ændres som følge af den nye ferielov, der træder i kraft midt i den kommende overenskomstperiode. Overgangen til det nye regelsæt skal håndteres i den kommunale ferieaftale, så der ikke opstår usikkerhed om medarbejdernes ferierettigheder, skriver KL.
Til gengæld ønsker lønmodtagersiden sig mere i frihed i forhold til selv at kunne bestemme på arbejdspladsen.
Medarbejderne skal i fremtiden i højere grad selv styre, om de gennem en såkaldt fritvalgskonto vil optjene løn, pension eller fridage, lyder endnu et krav fra lønmodtagerne.
- Kravet skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der på arbejdspladserne gennem de seneste år er stillet øgede krav til medarbejdernes fleksibilitet.
Også i forhold til familielivet ønsker lønmodtagerne ændringer. Alle skal have ret til kunne passe børn, der bliver syge, lyder kravet.
- Stigende arbejdspres og besparelser på arbejdspladserne har blandt andet gjort det vanskeligere for medarbejderne at få fri til at passe syge børn, og fokus er derfor på at få ret til fravær ved barns første og anden sygedag, skriver Forhandlingsfællesskabet.