LO om DA's ønske om flere udlændinge: 'Tosset at tage flere ind'

Visse stillinger kræver kompetencer, som ikke findes blandt arbejdsløse danskere, siger forsker.

Det er ikke et problem, at der kommer færre udlændinge til Danmark for at arbejde, når mange danskere fortsat går ledige, mener LO-formand Lizette Risgaard. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix)

Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er raslet ned.

Det får Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at råbe vagt i gevær, men på lønmodtagersiden vækker bekymringen ikke genklang.

Formanden for fagorganisationen LO, Lizette Risgaard, påpeger, at omkring 100.000 danskere ikke er i job.

Derfor mangler der ikke ledige hænder, men derimod jobs, mener hun.

- Rigtig mange danskere står uden for arbejdsmarkedet og vil gerne bidrage til samfundet, og jeg synes, at det samfundsøkonomisk vil være fuldstændigt tosset at tage flere udlændinge ind, før man har sørget for at bruge den arbejdskraft, der er i landet allerede, siger Lizette Risgaard.

Ledigheden i EU falder

Antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er på blot 15 måneder faldet med 65 procent.

Ifølge en analyse fra DA, som omtales af Finans.dk i dag, blev knap ni ud af ti nye stillinger i Danmark i 2013 besat af en person fra et andet EU-land.

I år er andelen faldet til hver tiende, og det er ifølge analysen særligt polakkerne, der i langt mindre grad søger til Danmark.

Udviklingen er sket sideløbende med, at ledigheden på tværs af EU er faldet.

Alene i Polen er ledigheden siden 2013 blevet mere end halveret, så under fem procent af polakkerne nu står uden for arbejdsmarkedet, viser tal fra EU's statistikorganisation, Eurostat.

LO: Arbejdskraften skal opkvalificeres

DA advarer om, at faldet i antallet af udenlandske arbejdere kan få konsekvenser for dansk økonomi, fordi det danske arbejdsmarked i stigende grad kan komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Men det er der råd for - uden at skele til udlandet - mener Lizette Risgaard.

- Arbejdsgiverne skal tage den arbejdskraft ind, der allerede er i landet, og være med til at uddanne og opkvalificere arbejdstagerne, så de har de kvalifikationer, som arbejdsgiverne skal bruge, siger hun.

Hun påpeger, at der i trepartsaftalen fra sidste år indgår initiativer, som gør det billigere for arbejdsgiverne at opkvalificere kandidater til konkrete stillinger, som de har svært ved at få besat.

- Så jeg kan kun sige til arbejdsgiverne, at de skal skynde sig at gå i gang, så de har den arbejdskraft, de har brug for, siger hun.

Opkvalificering af arbejdsløse

  • Puljen kører fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019.

  • Målgruppen er dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mindst tre måneder.

  • Arbejdsgiveren skal have til hensigt at ansætte den person, som bliver opkvalificeret, i en stilling uden løntilskud.

  • Der skal være tale om ansættelse inden for en stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer - for eksempel som programmør, systemudvikler eller tømrer.

Forsker: Et åbent spørgsmål

På den ene side har vi altså arbejdsgivere, der er bekymrede over manglende arbejdskraft, mens vi på den anden side har arbejdstagere, der mener, at der mangler jobs.

Men er det så arbejdsgiverne, som ikke ønsker at ansætte de danskere, der går ledige?

Eller er det måske de arbejdsløse danskere, som ikke kan eller vil søge de ledige stillinger?

Det er et åbent spørgsmål, siger Jonas Felbo-Kolding, der forsker i arbejdsmigration og udenlandske arbejdstagere ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

- Jeg tror ikke, det kan afklares én gang for alle. For det vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed og fra situation til situation, siger han.

Samtidig påpeger Jonas Felbo-Kolding, at der ikke nødvendigvis er et match én til én mellem de arbejdsløse danskere og de ledige stillinger, som udenlandske arbejdere typisk tager.

For eksempel er der stillinger i industrien, som kræver, at arbejdstagerne er faglærte og har helt specifikke kompetencer, som man ikke umiddelbart kan finde blandt de arbejdsløse i Danmark på et givet tidspunkt.

- Byggeriet er et andet hverv, hvor der er en del stillinger, som kræver, at man er faglært. Derfor kan der være en mangel på specifikke kompetencer og udfordringer med at finde arbejdskraft, som kan lige netop det, siger han.