Inden for de første timer efter angrebene i København på Krudttønden den 14. og ved den jødiske synagoge den 15. februar sidste år, blev antallet af medarbejdere til rådighed for beredskabet i København forøget med godt 150 procent – en forøgelse på cirka 350 mand. Det skriver politiet i en evaluering af hændelsen, som de udgav i maj måned.
I samme evaluering vurderes det, at det var en ”fordel”, at angrebene fandt sted i hovedstadsområdet. Det skønnes nemlig, at det i landets øvrige politikredse ”ikke umiddelbart vil være muligt på samme måde og med samme hastighed at øge den beredskabsmæssige kapacitet til at håndtere en større, uforudset hændelse.” Og ifølge en talsmand fra Rigspolitiet, kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen, så vil det også i fremtiden være i hovedstadsområdet, at man vil have mulighed for at mønstre det største mandskab.
- Det er klart, at vi aldrig har de samme muligheder, når noget sker i Holstebro, som når det sker i København. Vi er oppe mod nogle modstandere, som vælger tid og sted, og det vil aldrig være realistisk at have fuldstændig det samme beredskab alle steder i landet, siger han til DR's Detektor.
Vi kan ikke forvente fuldstændig sikkerhed
I rapporten vurderes hovedstaden at have særligt mange potentielle terrormål set i forhold til det øvrige Danmark. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan ske andre steder, vurderer Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Hun understreger, at vi står over for et trusselsbillede, som ikke kun består af organiserede netværk, men også enkeltpersoner, som reagerer mere spontant og uforudsigeligt.
- Det brogede billede af, hvem der potentielt kan stå bag et angreb, breder også paletten ud, i forhold til hvad man kan forestille sig som potentielle mål, siger hun og fortsætter:
- Der har været forskellige planlagte angreb mod Jyllands Posten i Aarhus, og heldigvis er Aarhus ikke så sårbar. Men i andre byer kan der da også være mål, som er attraktive for terrorister. Og der er jo også andre byer og øer i Danmark, hvor det kan være svært for politiet at komme frem.
Anja Dalgaard-Nielsen ønsker ikke at kommentere på, om beredskabet er blevet stærkere siden angrebene mod Krudttønden og den jødiske synagoge. Men hun understreger, at vi aldrig vil kunne sikre os fuldstændigt mod terrorangreb:
- I sidste ende handler det om, at man ville skulle give myndighederne yderligere beføjelser til at agere på potentielle mistanker frem for substantielle efterretninger. Og så kommer man til at skubbe til balancen mellem personlig frihed og retssikkerhed på den ene side og på den anden side sikkerhed og tryghed, siger hun.
Rigspolitiet: Der er sket forbedringer
På flere områder er der ifølge Rigspolitiet sket forbedringer. Det var eksempelvis et krav i evalueringen, at samtlige politikredse skulle have indført såkaldte reaktionspatruljer. Det krav er ifølge Rigspolitiet blevet indfriet.
Reaktionspatruljerne er særlige delinger, hvor personalet har fået en særlig uddannelse målrettet mod at kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og hvor tiden er en afgørende faktor. Reaktionspatruljerne råder over særligt udstyr, herunder kraftigere våben, og patruljerne er ifølge Rigspolitiet til rådighed til enhver tid i døgnet, året rundt.
- Det er tanken, at vi alle steder i landet har nogen, vi hurtigt kan tilkalde, som kan sættes ind som førsteindgreb, siger Thomas Kristensen
Breivik gav anledning til øget beredskab
Reaktionspatruljer var allerede inden angrebene i februar 2015 implementeret i de fire politikredse Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi og Østjyllands Politi.
De blev indført som led i en såkaldt eksekutivstrategi, som politiet iværksatte i tiden efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i Norges hovedstad Oslo og på øen Utøya den 22. juli 2011.
I København er der således normalt mindst 18 medarbejdere på tjeneste, som har uddannelse til at køre reaktionspatrulje. Men først i løbet af det seneste år er der altså blevet oprettet reaktionspatruljer i de resterende distrikter.
- Derudover er der en masse andre ting, der bliver stillet krav om, eksempelvis hvor hurtigt vi kan stille en hel deling af mandskab, og hvor hurtigt vi kan stille med tilpas mange efterforskere, siger Thomas Kristensen.
Thomas Kristensen fastholder, at politiet har flere tiltag, som kan sættes i værk, hvis en lignende uforudset hændelse finder sted. Hvilke tiltag, der er tale om, og hvordan de udfolder sig i praksis, vil han dog ikke komme nærmere ind på:
- Det har altid været en grundsætning i dansk politi, at det fortæller vi ikke, fordi det netop ville give folk mulighed for at spekulere i, hvordan de kan strikke en eller anden form for angreb sammen på en måde, så de rammer os bedst muligt, siger han.
Se mere om, hvad der er sket i kølvandet på angrebet ved Krudttønden og synagogen i København i Detektor i aften klokken 21 på DR2.