Alt for lange ventetider. Opråb fra personale, som blev overhørt. Brud på patientrettigheder.
Det er nogle af de problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som DR har afsløret.
Nu har afdækningen af sagen ført til, at journalisterne, der afdækkede sagen, har vundet Cavlingprisen, Danmarks mest fornemme indenfor journalistik.
I marts 2023 bragte DR den første afsløring om, at knap 200 svært syge kræftpatienter havde ventet op til to måneder på en operation på afdelingen. Det tal er efterfølgende vokset til over 300 patienter.
Siden har det vist sig, at kræftpatienter har ventet for længe i hele landet, uden at myndighederne har haft viden om det.
Som konsekvens af sagen har regeringen afsat flerede hundrede millioner til kræftområdet og ændret indberetningssystemet, så alle overskridelser af de maksimale ventetider fremover kommer frem i lyset. Politiet efterforsker samtidig, om der er sket noget strafbart i den konkrete sag fra Aarhus Universitetshospital.
Siden marts er en lang række kræftpatienter stået frem og har fortalt deres historier om et system, der svigtede. Her får du overblik over kræftsagen fortalt gennem dem, det gik ud over.
Carsten Loop ventede fem uger på operation
Carsten Loop var den første patient, der stillede sig frem og fortalte, at han havde ventet for længe på en operation. Da han kom på operationsbordet efter fem uger på venteliste, var kræften for fremskreden til, at lægerne kunne operere.
Han blev efterfølgende erklæret uhelbredeligt syg, og Carsten Loops familie oplyser, at han gik bort i efteråret. Vi bringer oplysningerne med deres tilladelse.
Med hans historie kom det også frem, at Region Midtjylland ikke én gang havde indberettet de mange overskridelser af ventetiderne på Aarhus Universitetshospital til Sundhedsstyrelsen. Dermed fremgik overskridelserne ikke af de statistikker, som myndigheder og politikere orienterer sig i, når de skal have overblik over, hvordan det går på kræftområdet.
Årsagen til de manglende indberetninger var, at Carsten Loop og en lang række patienter ifølge hospitalet havde accepteret ventetiden. Derfor havde regionen ikke indberettet overskridelserne til Sundhedsstyrelsen.
Men den udlægning havde Carsten Loop svært ved at genkende.
- Når man er i den situation, som jeg er i, så er man rimelig sårbar og nøgen og egentlig bare taknemmelig for, at man bliver tilbudt, hvad der bliver udlagt som en helbredende behandling, sagde han i marts.
- Så hvad skulle jeg sige? Nej tak til operation, bare lad mig være? Det gør man jo heller ikke.
Annette Bekner fik besked om, at hun ville miste plads i køen
Samtidig kunne DR afdække, at patienter på afdelingen var blevet informeret på en måde, der var i strid med love og regler på kræftområdet.
Det gjaldt blandt andet Annette Bekner.
Hun fortalte i marts, hvordan hun husker at få at vide, at hvis hun ville have undersøgt sine muligheder for at blive opereret i udlandet, så ville hun miste sin plads i køen til en operation på Aarhus Universitetshospital.
Derfor undlod hun at få udlandsmulighederne undersøgt nærmere. I stedet ventede Annette Bekner tre uger for længe på sin operation.
Også hendes kræft var for fremskreden til operation, da hun kom på operationsbordet.
Da Annette Bekner stod frem med sin historie, kunne DR også fortælle, at lægerne på afdelingen var blevet instrueret i at informere patienterne på netop den måde, som hun oplevede. Daværende lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, erkendte, at patienter som Annette Bekner havde fået forkerte informationer og beklagede.
Kammeradvokaten har efterfølgende konkluderet i en undersøgelse af forløbet, at økonomi i sstrid med loven blev sat over patienterne på afdelingen.
Finn Nielsen hørte ikke om udlandsbehandling
Operationsmuligheder i udlandet? Det ved vi ikke så meget om.
Sådan gengav Finn Nielsen i marts en samtale på hospitalet, hvor han fik at vide, at han ikke kunne få en operation indenfor de lovbestemte maksimale ventetider.
Men Aarhus Universitetshospital havde på det tidspunkt to konkrete tilbud om hjælp fra to andre hospitaler i henholdsvis England og Sverige. De muligheder hørte Finn Nielsen bare ikke noget om:
I stedet endte han med at vente fem uger på en operation i Aarhus.
Ligesom i Carsten Loops og Annette Bekners tilfælde var kræften for fremskreden til operation, da han kom på operationsbordet. Også Finn Nielsen blev efterfølgende erklæret uhelbredeligt syg af kræft.
Nanna Jessen kom foran i køen, da hun klagede
Ni uger.
Så længe havde Nanna Jessen udsigt til at vente på en operation for tarmkræft på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Da hun fik den besked, blev hun ramt af panik. Det fik hende til at kontakte den læge på Sjællands Universitetshospital i Køge, der havde henvist hende til operationen i Aarhus. Hvad han sagde og gjorde, ved hun ikke.
Men få dage efter fik hun tilbudt en ny tid til operation den 4. januar - fire uger tidligere end den oprindelige tid.
Samtidig kunne DR fortælle, at cheflægen på den udskældte afdeling ifølge dokumenter havde udtalt, at de stærke kom foran i operationskøen. Noget, hun også erkendte i et interview med DR. Det fik lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen til at kritisere ledelsen for "en syg forvaltningskultur".
At blive rykket frem i køen efterlod Nanna Jensen med en dårlig samvittighed, som hun fortæller om her:
Det fulde, kronologiske og komprimerede overblik over hele kræftsagen kan du få i tidslinjen her:
Udover de ovenstående har også Britt Schjellerup, Birthe Brændgaard, André Møller, Pia Krog, Heidi Pedersen, Gunnar Skov, Lise Whitfield og Anne Albinus fortalt deres historier om at være kræftsyg, vente for længe og/eller få mangelfulde informationer.