Kræftpatienter er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har råbt op over lange ventetider på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Det fremgår af et referat fra et møde på afdelingen den 18. januar i år mellem læger fra afdelingen og den ansvarlige cheflæge, Charlotte Buchard Nørager. Her udtrykker lægerne en bekymring. DR har set referatet, hvor der ordret står:
- Vi taler om det uretfærdige i, at patienter der brokker sig opad i systemet eller ønsker behandling i udlandet kommer foran i køen. CBU (Charlotte Buchard Nørager red.) siger, at det altid har været sådan, og at der ikke vil blive ændret ved den gældende praksis. Det er de stærke patienter der kommer foran i køen, fordi de kontakter systemet opad.
Dermed bliver der føjet endnu et kapitel til kræftsagen fra Aarhus, som DR har afdækket. Mindst 293 kræftpatienter har i år og sidste år ventet længere tid på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling, end de maksimale ventetider tillader.
Patienterne skal ifølge reglerne på operationsbordet, senest to uger efter de har takket ja til en operation. Men på mave- og tarmkirurgisk afdeling har nogle patienter ventet op til 10 uger på at komme på operationsbordet. Det er sket, uden Sundhedsstyrelsen er blevet alarmeret. Og ifølge Aarhus Universitetshospital kan de lange ventetider have kostet menneskeliv.
Et hospital må gerne prioritere mellem patienter. Men det skal ske ud fra sundhedsfaglige kriterier og ikke efter, hvem der er stærkest eller larmer mest.
Det fastslår både Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, og Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.
- Det er et helt grundlæggende retligt princip, at der skal være lighed for loven. Og det gælder uanset, hvem man som patient henvender sig til, siger Kent Kristensen.
DR har kendskab til to kræftpatienter fra mave- og tarmkirurgisk afdeling, der er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har råbt op.
Og i et interview med DR bekræfter cheflæge Charlotte Buchard Nørager, at afdelingen har rykket patienter frem i køen.
Vi kan jo se af de dokumenter, vi har fået adgang til, at det fremgår, at du bekræfter på skrift, at det er rigtigt, at de ressourcestærke patienter kommer til tidligere?
- Jo, men man må jo sige, at realiteten er sådan, at hvis man skriver til Regionsrådet eller til sundhedsministeren, så er der en eller anden bevågenhed, der fortæller os, eller giver besked til os, at vi skal finde tid. Vi skal finde en løsning. Og så må vi jo finde en løsning, siger Charlotte Buchard Nørager.
Men er det er så fair?
- Næ, næ, det er ikke fair. Men det er jo sådan, at virkeligheden er en gang imellem.
I videoen her kan se hele interviewpassagen.
Britt klagede til hospitalsdirektøren
Efter vi på DR har bragt historierne frem om Aarhus Universitetshospital, er vi blevet kontaktet af 55-årige Britt Schjellerup. Hun er en af de patienter, der er blevet rykket foran i køen på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Britt Schjellerup og hendes mand skrev den 28. december sidste år et klagebrev, som de sendte af sted i en mail til Aarhus Universitetshospital.
Britt Schjellerup skulle opereres for tarmkræft den 1. december på Hillerød Sygehus. Men efter lægerne havde åbnet hende op, blev det besluttet, at hun skulle have en mere avanceret operation. Det var en såkaldt HIPEC-operation, hvor lægerne først fjerner al synlig kræft og bagefter skyller bughulen med opvarmet kemoterapi.
En HIPEC-operation kan i Danmark kun blive udført på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Og Britt Schjellerup blev derfor samme dag henvist til afdelingen i Aarhus.
Men efter noget tid fik hun at vide, at hun først kunne få en operationstid på afdelingen den 1. februar. En ventetid, der med mange uger overskred den lovsikrede maksimale ventetid på 14 dage.
Ægteparret sagde derfor ja til, at afdelingen skulle undersøge mulighederne for, at Britt Schjellerup kunne blive opereret hurtigere i udlandet. Men Britt Schjellerup fik ingen operationstid, og hun følte, at tiden gik, uden der skete noget.
- Jeg er brudt sammen flere gange. Man bliver så frustreret over ikke at kunne få svar. Jeg var ligesom min egen sagsbehandler. Jeg var hele tiden nødt til at ringe og holde mig opdateret om, hvor min sag stod. Jeg ringede så mange gange, at hele HIPEC-teamet kendte mig, fortæller Britt Schjellerup til DR.
Den 28. december havde ægteparret fortsat intet hørt fra Aarhus Universitetshospital om en operationstid i udlandet. Og det fik dem til at sende klagebrevet af sted.
Det blev sendt til hospitalsdirektøren på Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg, den ansvarlige cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nørager, og mailen var cc til Sundhedsministeriet.
- Vi tænkte: Nu skriver vi saftsuseme til dem og ser, hvad der sker, husker Britt Schjellerup.
Fik hurtig operationstid
Og der var hurtig respons. En time efter ægteparret havde sendt klagebrevet af sted, var der svar fra hospitalsdirektør, Poul Blaabjerg.
Han svarede i en mail med Charlotte Buchard Nørager som cc og skrev:
”Vi vil snarest vende tilbage med en status og en plan på behandlingsforløbet”.
Og dagen efter - den 29. december – blev Britt Schjellerup ringet op fra hospitalet og fik en tid til operation ugen efter, den 6. januar. Det fremgår af dokumenter, DR har set.
Den 31. december fik ægteparret svar fra cheflæge Charlotte Buchard Nørager. Hun skrev blandt andet, at meldingen fra afdelingen er, "at med lidt omrokeringer på ptt (patienter red.) mm, så skulle Britt have fået en tid til operation i næste uge”.
Efter Britt havde sendt sin klage lykkedes det altså mave- og tarmkirurgisk afdeling at finde en operationstid næsten med det samme og mere end tre uger tidligere end først planlagt.
I dag er der gået tre måneder, siden Britt Schjellerup er blevet opereret. Operationen gik godt, og hun går nu og venter på et scanningssvar, der vil afsløre, om kræften er helt væk.
DR har præsenteret hende for mødereferatet fra 18. januar og interview-udtalelsen fra cheflæge Charlotte Buchard Nørager.
- Det er alligevel utroligt. Jeg bliver ked af at høre, at det er sådan, at man skal klage. At hospitalet bekræfter, at det er sådan, det er. Det er da frygteligt for de andre patienter. Jeg er glad på egne vegne, det er jeg nødt til at være. Men det er da skræmmende, siger Britt Schjellerup.
Himmelråbende
Også lektor Kent Kristensen og lektor Rasmus Grønved Nielsen har læst mødereferatet og set videoklippet. De er fortørnede over, at en cheflæge kan udtale sig sådan.
- Det er jo himmelråbende at høre, siger Kent Kristensen.
- Jeg er faktisk ret rystet over det, begynder Rasmus Grønved Nielsen.
Han forklarer, at forskere taler om, at der er ulighed i sundhed, men at det foregår i det skjulte og er svært at dokumentere.
- Men her står det bare sort på hvidt, at vi forskelsbehandler. Det er sjældent, man ser det blive lagt så åbent frem. Det vidner virkelig om en syg forvaltningskultur, hvor man fuldstændig har mistet blikket for de helt basale rettigheder, som patienterne har.
Både Kent Kristensen og Rasmus Grønved Nielsen har fulgt tæt med i hele DR’s afdækning af kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital, som begyndte for en måned siden. De konstaterer, at sagen viser, at der er begået fejl på fejl, og at patientrettigheder er blevet brudt gang på gang.
- Men rent juridisk er det her den største skandale i det her kompleks, siger Rasmus Grønved Nielsen.
Direktør: En klage kan føre til ændringer
Poul Blaabjerg - den øverste hospitalsdirektør, der reagerede på Britt Schjellerups klagebrev - har ikke ønsket at stille op til interview og svare på kritikken.
I stedet skriver han og lægger vægt på, at Aarhus Universitetshospital prioriterer ud fra lægefaglige vurderinger.
- Vi har helt faste procedurer for behandling af patientklager, som sikrer, at vi får sagen belyst lægefagligt og taget stilling til klagen. I nogle tilfælde fører klagen til ændringer. Vi kan og må ikke kommentere offentligt på enkelte patienters forløb, men generelt gælder det, at patienternes operationstider prioriteres efter lægelige vurderinger.
- Når en patients operationstid fremskyndes, kan det skyldes en ny vurdering af patienten eller afbud fra en anden patient.
Pres på personalet
Heller ikke den lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, har ønsket at stille op til interview om forskelsbehandlingen på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
DR har derfor sendt ham det her spørgsmål, som han har svaret på skriftligt.
Er det almindelig praksis på hospitalet, at de ressourcestærke kommer foran i køen, sådan som det er sket på mave- og tarmkirurgisk afdeling?
- Henvendelser fra patienter til for eksempel en direktør eller en minister lægger naturligvis pres på personalet, men det er min forventning, at patienterne bliver prioriteret ud fra en faglig vurdering, udtaler Claus Thomsen.
Ministerium: Ministeren blev ikke orienteret
DR har spurgt Sundhedsministeriet, hvordan henvendelsen fra Schjellerup-ægteparret er blevet behandlet i ministeriet. Om den blev præsenteret for sundhedsminister Sophie Løhde (V), og om henvendelsen førte til, at Sundhedsministeriet kontaktede Aarhus Universitetshospital (AUH) eller andet.
Sundhedsministeriet har sendt et skriftligt svar. Her fremgår det, at mailen blev registreret i ministeriet den 2. januar, og der står, at:
- Ministeriet noterede sig, at fremsendelsesmailen var stilet til hospitalsledelsen på AUH, hvorfor ministeriet på daværende tidspunkt ikke gik videre med sagen, som ikke er blevet præsenteret for ministeren.
Du kan læse et interview med Claus Thomsen om Kræftsagen fra Aarhus her.