Nanna Jessen stod i Bilka og gik i panik, da hun i december sidste år tjekkede sin telefon. Der lå en besked fra hospitalet.
Omkring en måned tidligere var den 31-årige bygningsmaler fra Haslev på Sydsjælland blevet diagnosticeret med tarmkræft. Det var en hård besked for Nanna Jessen og hendes kæreste, der var højgravid med parrets første søn.
Kræften var så kompliceret at fjerne, at Nanna Jessen kun kunne blive opereret på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvis det skulle være et hospital i Danmark.
Ligesom andre kræftpatienter har Nanna Jessen ret til at blive opereret senest to uger, efter at hun er blevet tilbudt og har sagt ja til en operation. Men de to uger kunne afdelingen ikke overholde.
Så mens Nanna Jessen stod i Bilka, kunne hun læse, at mave- og tarmkirurgisk afdeling først kunne tilbyde hende en operationstid i begyndelsen af februar. Ni uger efter at hun var blevet henvist.
Afdelingen foreslog, at Nanna Jessen kunne blive tilbudt en operation i udlandet, men skrev alligevel afsluttende, at ”vi gør ikke yderligere”.
- Så sætter panikken ind, husker Nanna om den følelse, der ramte hende i Bilka. Det fortæller hun om i videoen her:
Nanna Jessen ringede derfor til Sjællands Universitetshospital i Køge, der havde henvist hende til operationen i Aarhus. Og hun husker, at overlægen dér forsøgte at berolige hende:
- Det mente han ikke kunne være rigtigt. At jeg - en 31-årig, der snart skulle være mor - skulle stå i den her situation. Det ville han tage sig af, sagde han.
Hvad lægen fra hospitalet i Køge sagde eller gjorde, ved Nanna Jessen ikke. Og det er heller ikke lykkedes DR at få skriftlig indsigt i det.
Men få dage efter opkaldet til lægen tikkede en ny besked ind fra Aarhus Universitetshospital. Mave- og tarmkirurgisk afdeling tilbød en operation den 4. januar. Fire uger tidligere end hospitalet i første omgang havde oplyst Nanna Jessen.
De stærke kommer foran
Nanna Jessen viser sig at være en af de patienter, der selv tog affære og derefter er blevet rykket frem i operationskøen på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
En kø, der gennem mere end et år har været så lang, at afdelingen ikke har kunnet overholde loven omkring maksimale ventetider for kræftpatienter, som DR har afsløret.
Og ifølge DR’s oplysninger kan det alene være et opråb i Nanna Jessens sag, der fik hende rykket frem i køen.
I hvert fald viser interne dokumenter, som DR er kommet i besiddelse af, at patienter er blevet rykket frem på ventelisten på mave- og tarmkirurgisk afdeling, fordi de har råbt op.
Det fremgår blandt andet af et referat fra et møde på afdelingen den 18. januar i år mellem lægerne og afdelingens ansvarlige cheflæge, Charlotte Buchard Nørager. På mødet taler lægerne om, at patienter bliver rykket frem på ventelisten:
”Vi taler om det uretfærdige i, at patienter der brokker sig opad i systemet eller ønsker behandling i udlandet kommer foran i køen. CBU (Charlotte Buchard Nørager red.) siger, at det altid har været sådan, og at der ikke vil blive ændret ved den gældende praksis. Det er de stærke patienter der kommer foran i køen, fordi de kontakter systemet opad.”
Og den praksis er ifølge flere eksperter ulovlig. Hospitalet må gerne prioritere mellem patienterne, men det skal ske ud fra sundhedsfaglige kriterier - og ikke ud fra, hvem der banker højst i bordet.
- Det er meget grov tilsidesættelse af de helt grundlæggende patientrettigheder, siger lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen.
- Det er udtryk for en syg forvaltningskultur, hvor man fuldstændig har mistet blikket for de helt basale rettigheder, som patienterne har, siger lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen.
Sådan er virkeligheden
Den ansvarlige cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nielsen, bekræfter i et interview med DR, at hospitalet har rykket patienter frem i køen.
- Jo, men man må jo sige, at realiteten er sådan, at hvis man skriver til Regionsråder eller til sundhedsministeren, så er der en eller anden bevågenhed, der fortæller os, eller giver besked til os, at vi skal finde tid. Vi skal finde en løsning. Og så må vi jo finde en løsning, siger Charlotte Buchard Nørager.
Men er det er så fair?
- Næ næ, det er ikke fair. Men det er jo sådan, at virkeligheden er en gang imellem.
Du kan se interviewet i videoklippet her:
Udtalelsen fra cheflægen ryster eksperterne:
- Det er jo himmelråbende at høre. Det er helt grundlæggende retligt princip, at der skal være lighed for loven. Og det gælder uanset hvem man er, og om man henvender sig til regionsrådsformanden eller sundhedsministeren, siger Kent Kristensen.
En klage kan føre til ændringer
Poul Blaabjerg - den øverste direktør på Aarhus Universitetshospital - har ikke ønsket at stille op til interview og svare på kritikken.
I stedet skriver han og lægger vægt på, at Aarhus Universitetshospital prioriterer ud fra lægefaglige vurderinger.
- Vi har helt faste procedurer for behandling af patientklager, som sikrer, at vi får sagen belyst lægefagligt og taget stilling til klagen. I nogle tilfælde fører klagen til ændringer. Vi kan og må ikke kommentere offentligt på enkelte patienters forløb, men generelt gælder det, at patienternes operationstider prioriteres efter lægelige vurderinger.
- Når en patients operationstid fremskyndes, kan det skyldes en ny vurdering af patienten eller afbud fra en anden patient.
Hvis plads har jeg taget?
Nanna Jessen blev opereret på Aarhus Universitetshospital den 4. januar. Operation gik godt, og fremtiden tegner lyst for den lille familie.
- I dag ved jeg, at jeg har været mere syg, end jeg selv lige gik og troede. Min cancer var aggressiv, så på den måde, er jeg glad for, at jeg kom til.
Alligevel nager det hende at tænke på, at hun måske har sprunget andre alvorligt syge over i køen:
- Hvis plads har jeg taget eller forskubbet?
- Det er ikke en rar tanke at sidde med i dag, at jeg måske er skyld i, at en anden er mere syg i dag.