Den nationale overvågning af, om kræftpatienter bliver udredt og behandlet til tiden, "luller os ind i en tro på, at der er styr på kræftbehandlingen".
Men virkeligheden er en anden.
Det siger professor i sundhedsøkonomi på SDU Jes Søgaard på baggrund af nye tal fra landets regioner, der får ham til at kalde overvågningssystemet "fuldstændig ubrugeligt" og "misvisende".
Tallene viser, at der er meget stor forskel på de tal, myndighederne ser, og de reelle tal for, hvor mange kræftpatienter der har ventet længere på behandling eller udredning end den lovbestemte maksimale ventetid på to uger.
Mindst 845 gange i løbet af et halvt år har patienter ventet for længe på at blive undersøgt eller behandlet for kræft, fordi hospitalerne ikke har kunnet behandle dem til tiden.
Men kun 67 sager er i samme periode er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Tallet for antal overskridelser kommer fra de redegørelser, som regionerne i sidste uge afleverede til Sundhedsstyrelsen som konsekvens af DR’s afsløringer om omfattende problemer på Aarhus Universitetshospital. Tallet for indberetninger kommer fra Sundhedsstyrelsens egen opgørelse.
Den halvårlige periode går fra oktober sidste år til og med marts i år. Regionernes opgørelser omfatter langt fra alle kræftbehandlinger i Danmark, og antallet af patienter, der ventede for længe i perioden, kan derfor vise sig at være langt større end 845.
Den store forskel på antallet af faktiske og indberettede overskridelser får professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard til at kalde overvågningssystemet "helt utilstrækkeligt".
- Det gør snarere mere skade end gavn.
- Hvis man kun opererer med de her meget, meget små rapporterede tal, så bilder man jo hinanden ind, at der ikke er problemer, siger Jes Søgaard, der er professor på SDU.
Herunder kan du se tallene for to regioner - de andre kommer længere nede i artiklen:
Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og -politik på SDU, er det "ret alvorligt", at mange overskridelser af ventetiderne aldrig bliver indberettet.
- Vi risikerer, at vi får et fejlagtigt billede af situationen. Det betyder, at beslutningstagerne, selv når de får informationen, ikke rigtigt kan føle sig sikre på, at det er det sande billede, siger han.
'Famler i blinde'
Årsagen til de store forskelle mellem tallene er, at regionerne ikke skal indberette de tilfælde, hvor patienterne accepterer at vente for længe.
De relativt få indberetninger kan betyde, at man ikke opdager problemer og dermed ikke kan sikre, at der er nok kapacitet i sundhedsvæsnet til at give patienterne behandling så hurtigt, som de har ret til, vurderer Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen.
- Hvis man ikke har en rimelig grad af gennemsigtighed, så har man ikke muligheden for at handle og dermed se, hvor der er problemer, siger Kjeld Møller Pedersen.
De embedsmænd i Sundhedsstyrelsen, der skal holde øje med, om alt går, som det skal, "famler i blinde", hvis de kun har adgang til de indberettede tal, forklarer Søgaard.
- Når det reelle antal ikke bliver indberettet, så kan man jo ikke reagere på de udfordringer, de reelle maksimale ventetidsoverskridelser faktisk vidner om.
Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlig for reglerne om indberetning, vil ikke stille op til interview, men skriver til DR, at styrelsen vil revidere vejledningen om maksimale ventetider efter sommer.
- Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet et oplæg til en forstærket overvågning af ventetider, der skal arbejdes videre med i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og regionerne, skriver Sundhedsstyrelsen i en mail.
Patient: 'Det er jo tåbeligt'
En af de patienter, der sidder tilbage og undrer sig over, at hans forløb ikke blev indberettet til myndighederne, er 72-årige Gunnar Skou.
- Det er jo tåbeligt, siger han.
Han blev opereret for kræft på den meget omtalte mave- og tarmkirurgiske afdeling på Aarhus Universitetshospital i januar i år.
- Hvis ikke man indberetter, så har politikerne og Sundhedsstyrelsen jo ikke en kinamands chance for at gribe ind.
Gunnar Skou ventede to uger for længe på en operation, men indgrebet forløb, som det skulle, og hans prognoser er i dag gode. Han har intet at udsætte på behandlingen på hospitalet, og det er heller ikke en stor utilfredshed over at vente for længe, der fylder for ham i dag.
Det gør derimod det flag, der ikke blev hejst for myndighederne i både hans og mange andre patienters tilfælde.
- Hvad er formålet med at undlade at indberette? Det er en underlig tilgang, man har til ikke at lægge det hele frem, siger han.
Eksperter: Lav systemet om
For at sikre, at de faktiske overskridelser fremover bliver synlige, bør loven laves om, mener Jes Søgaard.
I hans optik bør alle overskridelser af de maksimale ventetider skulle indberettes til Sundhedsstyrelsen med underkategorier, der forklarer årsagerne til overskridelserne.
- Ellers vil vi bare fortsætte med at stikke hinanden blår i øjnene om, at vi har en god kræftbehandling i det her land uden de helt voldsomme kapacitetsproblemer, siger han.
Også Kjeld Møller Pedersen "hælder til", at alle overskridelser i fremtiden bør indberettes og derefter opdeles i underkategorier.
Region har intet imod at indberette alt
En af de regioner, hvor der er stor forskel på antallet af overskridelser af ventetiderne og det indberettede antal, er Region Hovedstaden.
Lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, forklarer, at regionen har indberettet de tal, de efter deres opfattelser er blevet bedt om.
Men set fra hendes stol er der ingen problemer i at indrapportere tal for alle de patienter, der har ventet for længe.
- Det gør vi da gerne, siger hun.
Herunder kan du se tallene for Region Syddanmark og Region Nord:
Dorthe Crüger understreger, at man i Region Hovedstaden løbende gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på, hvis man har kapacitetsudfordringer på bestemte kræftområder.
Samtidig henviser hun også til, at regionerne hvert kvartal indsender tal til Sundhedsstyrelsen for overholdelse af såkaldte kræftpakkeforløb. Det er ikke lovbestemte rettigheder, men en faglig rettesnor med tidsfrister for, hvor længe patienter bør vente på for eksempel udredning og behandling.
- Der kan sagtens være en ny måde at gøre det på som måske en afløser for kræftpakkerne, men det har været det andet, der har været det store fokus i rigtig mange år, siger hun.
Også koncerndirektør i Region Sjælland, Jesper Gyllenborg, oplyser i en mail, at regionen gerne indberetter alle overskridelser af tidsfristerne, hvis Sundhedsstyrelsen beder om det.
I sidste uge kunne DR fortælle, at flere hospitaler i konkrete sager har fejlinformeret kræftpatienter om deres ret til at blive behandlet et andet sted, hvis ikke hospitalerne kunne overholde de maksimale ventetider. Læse mere her.