Da Annette Bekner vågnede op efter en operation i november sidste år, kiggede hun på uret.
Hun husker, at klokken var 11.00, og at hun med det samme tænkte, at det var et dårligt tegn.
64-årige Annette Bekner var blevet stillet i udsigt, at hun nok skulle ligge længe på operationsbordet. Til gengæld var der gode chancer for, at operationen kunne være med til at fjerne hendes tarmkræft, så hun kunne blive rask.
At klokken kun var 11 betød, at operationen havde været kort.
- Jeg var blevet lukket igen, fortæller Annette Bekner i dag.
Af hendes journal, som DR har set, fremgår det, at kirurgen åbnede hendes mave op. Herefter gik der ikke mere end godt en halv time, før hun blev lukket igen, fordi hun ikke var ”operabel”.
Kræften havde spredt sig så meget, at den ikke kunne fjernes. Og de gode prognoser, som Annette Bekner havde fået, forsvandt - ligesom hun havde frygtet.
- Jeg havde ikke helt turdet at tro på det. Jeg skulle se det først. Men det kom jeg så ikke til.
Det var sidste sommer, at Annette Bekner fik at vide, at hun havde tarmkræft, der havde spredt sig til bughulen. Og i september blev hun henvist til en avanceret operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
DR har de seneste dage fortalt om de pressede forhold på præcis den afdeling. Og Annette Bekner har fundet ud af, at hun er blandt de 293 patienter, der i strid med reglerne har ventet for længe på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling trods opråb fra afdelingens læger.
Hun har derfor taget kontakt til DR. Og det viser sig, at patienter som hende er blevet udsat for flere lovbrud i den måde, de er blevet informeret på under deres forløb på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Det vurderer eksperter.
Aarhus Universitetshospital vil i dag ikke kommentere konkret på Annette Bekners forløb. Men den lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, erkender, at patienter som Annette Bekner har fået forkert information om deres rettigheder.
- Det er forfærdeligt, at vi ikke har givet de rigtige informationer. Og jeg er rigtig ked af, at der er patienter, der har været udsat for det. Det retter vi op på nu, så det ikke går udover andre patienter.
Det første besøg
Første gang, Annette Bekner besøgte mave- og tarmkirurgisk afdeling, var til en samtale den 6. oktober sidste år. Det fremgår af hendes journal, at hun her blev tilbudt den avancerede kræftoperation af en mandlig læge.
- Han sagde, at det er med henblik på at operere dig rask. Det sagde han lige så tydeligt, og jeg blev helt paf, kan jeg huske. Altså man tør ikke at blive glad vel, fordi det er jo ligesom at tro på at vinde i lotto.
- Men så sagde han, at der er 90 procent chance for, at vi kan operere dig rask, fortæller Annette Bekner.
Hun skulle opereres senest 14 dage efter samtalen, hvis afdelingen skulle overholde reglerne i de kræftpakker, politikerne har vedtaget. Men lægen, der var med til samtalen, havde en anden besked til Annette Bekner.
- Han forklarer mig om operationen og tegner og fortæller. Og så til sidst siger han, at der er jo 14 dages behandlingsgaranti på denne her operation, og at det kan vi ikke overholde, fortæller hun.
Hvis kræftpatienter ikke bliver tilbudt operation inden for de to uger, har de ret til at blive henvist til et andet hospital.
Men patienterne med fremskreden tarmkræft kan typisk ikke behandles andre steder i Danmark end på Aarhus Universitetshospital. Derfor skal de henvises til operation i udlandet på det offentliges regning, hvis patienterne ønsker det.
”Det var ikke et tilbud”
Der var også snak om udlandet til samtalen den 6. oktober, husker Annette Bekner. Som hun erindrer det, fortalte lægen, at afdelingen kunne undersøge, om hun kunne blive opereret i England.
- Jeg oplevede det simpelthen ikke som et tilbud. Jeg oplevede det som en henkastet oplysning.
Annette Bekner husker, at hun spurgte, hvor lang ventetiden ville være i England.
- Men det kunne han ikke svare på. Jeg sagde så til ham, hvordan skal jeg komme til England? Altså det har jeg overhovedet ingen forudsætninger for at kunne finde ud af.
- Og der var så ikke noget med, at han sagde, at det kan du få hjælp og vejledning til. Han sagde bare, at så vil du ryge af ventelisten her. Og så tænkte jeg, at jeg er nødt til at æde den ventetid, det tager og så håbe, at der kommer et afbud.
Hør Annette Bekner fortæller om samtalen 6. oktober her.
Beskeden fra lægen bliver bekræftet af Annette Bekners datter, Freja Bekner, der var med til samtalen den 6. oktober.
- Vi fik at vide til samtalen, at der måske var en mulighed for, at hun kunne komme til England, men at hvis hun ønskede at gå videre med den mulighed, ville hun miste sin tid i Aarhus, og at de ikke kunne garantere, at de overhovedet ville tage hendes sag.
- Så det sagde vi så nej tak til. Det var fuldstændig uoverskueligt for os, har hun skrevet i en mail til DR.
Forkert instruks
Af interne dokumenter, som DR har fået indsigt i, fremgår det, at ledelsen på mave- og tarmkirurgisk afdeling flere gange har instrueret afdelingens læger i strid med reglerne omkring operation i udlandet.
Lægerne har fået at vide, at de skulle tilbyde patienterne, at hospitalet kunne undersøge, om der var mulighed for at blive opereret i udlandet.
Men hvis patienterne sagde ja til, at det blev undersøgt, ville de miste den operationstid, de havde fået på afdelingen. Præcis som Annette Bekner oplevede – og flere andre patienter, DR er blevet kontaktet af.
Men et hospital må ikke tage operationstiden fra en patient, mens det undersøger, om patienten kan sendes til udlandet. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter. En af dem er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen.
Han kalder derfor afdelingsledelsens besked til lægerne ulovlig.
- Man må ikke på den måde undertrykke grundlæggende patientrettigheder ved at fordreje den information, patienten har retten til at få, siger han.
Cheflæge afviser
Da DR i sidste uge interviewede den ansvarlige leder af mave- tarmkirurgisk afdeling, afviste hun, at hospitalet havde fejlinformeret patienterne om, hvad der ville ske med deres plads på ventelisten, hvis de sagde ja til at få undersøgt muligheden for en operation i udlandet.
- Det er ikke det, vi har gjort. Vi siger faktisk ikke til patienterne, at de ikke kan beholde deres tid, sagde cheflæge Charlotte Buchard Nørager.
Hun erkendte dog, at vejledningen er et udtryk for, at lægerne har fået besked på at viderebringe indholdet til patienterne.
- Det er rigtigt, men om de så gør det, det kan jeg ikke sige, fordi jeg sidder ikke med til samtalen.
Men du har bedt dem om at gøre det?
- Ja, men derfor er det jo ikke sikkert, at de gør det.
Direktør: Det er forfærdeligt
Men Aarhus Universitetshospital erkender altså nu, at kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling har fået forkert besked om behandling i udlandet og deres plads på ventelisten.
Hvorfor er den her fejl sket?
- Det kan jeg ikke svare på. Men der har været en forkert instruks i afdelingen, og det er tydeligt, at der er patienter, der ikke er blevet orienteret korrekt om deres rettigheder, siger Claus Thomsen, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.
Har du styr på hospitalet, når sådan noget her kan ske?
- Det kan jeg jo ikke sige, at jeg har. Jeg kan sige, at vi arbejder hårdt hver eneste dag på at hjælpe rigtig mange patienter. Her er der sket en fejl, og det vil vi rette op på.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i dag varslet en genopretningsplan af kræftområdet, efter DRs dækning af problemerne på mave- og tarmkirurisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Annette var taget til Sverige
Tilbage i oktober endte Annette Bekner med at sige ja til at blive på ventelisten på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Hun fik en tid til operation den 10. november – tre uger senere, end hun havde ret til.
I ventetiden var hun bange for, at kræften ville sprede sig. Det er ikke til at vide, om de tre ugers ekstra ventetid gjorde en forskel. Om lægerne ville have været i stand til at operere hende, hvis hun var kommet til inden for to uger i stedet for fem.
- Det ved man Ikke, men chancen havde i hvert fald været større, siger Annette Bekner.
Hun tænker i dag, at hun ville have sagt ja til en operation i udlandet, hvis hun den 6. oktober havde fået et ordentligt og hurtigt tilbud på et hospital i England eller Sverige, hvor de også kan lave de avancerede operationer.
Og hun ville have sagt ja til, at hospitalet skulle undersøge muligheden, hvis ikke hun havde fået at vide, at hun så ville komme bagerst i køen i Aarhus.
- Så var jeg taget til Sverige. Det kan jeg godt sige dig.
I dag er Annette Bekner uhelbredeligt kræftsyg og får kemoterapi i håbet om at kunne leve, så længe som muligt.
Hvorfor stiller du dig frem med din historie?
- Jeg har jo ikke magt over mit eget liv mere. Men jeg kan da have lidt kontrol over at fortælle historien og komme af med lidt af min frustration, siger hun.
Da hun blev syg, beroligede venner og bekendte hende med, at hun nok skulle blive rask, fordi der jo var kræftpakker, så man som kræftpatient lynhurtigt kom til.
- Jeg er ked af, at der er den opfattelse i samfundet af, at kræftområdet er noget, der fungerer og virker, fordi det viser det her jo tydeligt, at det ikke gør.
- Jeg er ked af det, fordi det er at stikke folk blår i øjnene, fortæller hun i videoen her:
Har du spurgt lægerne, hvor dit perspektiv er?
- Nej, det har jeg ikke lyst til at høre.
Annette Bekner prøver at fokusere på at få det bedste ud af den sidste tid med sine børn og små børnebørn.
- Men det går igennem mit hoved, at jeg højst sandsynligt ikke ser mine børnebørn vokse op. Jeg kan slet ikke have, at de måske ikke kommer til at huske mig.