Budgetter, der eksploderer og dyrekøbte sekunder: Her er dine penge blevet spildt

Flere offentlige projekter ender med at overskride budgetterne og koste millioner af skattekroner. Her er tre eksempler.

Flot var det, da østrigske Conchita Würst vandt det europæiske melodi grand prix - knap så flot var økonomistyringen. Showet blev nemlig omkring 100 millioner kroner dyrere end planlagt. (Foto: © PYMCA, Gonzales Photo/Christian Hjorth)

De fleste så nok hellere, at politiet brugte deres tid på at være på gaden og hjælpe borgere i pressede situationer, frem for at sidde på kontoret og lave papirnusseri.

I et forsøg på det godkendte politikerne i 2005 en opdatering af politiets systemer.

Løsningen, Polsag, skulle it-virksomheden CSC levere, og prisen blev aftalt til 153 millioner kroner. En pris, der skulle vise sig at blive langt højere, end forventet.

Langsommere end gammelt system

Da systemet skulle testes tre år efter i 2008, var det både meget langsommere end det gamle og – nu - mere end 20 år gamle Polsas-system, men også helt basale opgaver, som at gemme dokumenter, var der ifølge Henrik Schwartz, der var udpeget som superbruger i testperioden, problemer med.

- Vi oplevede alt for ofte, at kollegaer havde siddet og lavet flere siders afhøringer af en sigtet i en sag, og når så afhøringsrapporten skulle hentes frem efterfølgende, fordi at der skulle redigeres i den eller et eller andet, så var den simpelthen væk, fortæller han.

Programmet blev senere forsøgt opdateret af flere omgange, men lige lidt hjalp det. Stribevis af betjente meldte sig syge med stress og i 2012 blev systemet Polsag droppet. Da var projektet allerede blevet 72% dyrere end forventet, men det blev endnu dyrere, fordi alle sagerne skulle føres over i det gamle system manuelt.

Rigsrevisionen har beregnet, at Polsag alt i alt kostede over en halv milliard kroner inklusive interne lønomkostninger.

Fest for millioner

Også her i DR kender man til sprængte budgetter – det skete blandt andet, da resten af Europa skulle væltes bagover af Det Europæiske Melodi Grandprix i 2014.

Grandprixet blev afholdt på Refshaleøen i København. Her skulle de gamle, utætte B&W haller skulle bygges helt om, noget der var Københavns Kommunes ansvar. Men ingen i kommunen havde det fulde overblik over, hvad det ville kræve og ikke mindst koste.

Prisen løb hurtigt i vejret, blandt andet fordi DR insisterede på, at der skulle være 20 grader ved scenen – også i månederne op til selve showet. Det kostede 10 millioner kroner.

På et tidspunkt i processen besluttede DR at flytte scenen. Det betød, at der skulle bygges en større teltby til de optrædende og personalet, end Wonderful Copenhagen havde regnet med. Det kostede næsten 15 mio. kroner. Derudover blev der brugt 10 millioner kroner på at fjerne en række søjler - for at lave tv-billeder - som nu er genetableret for at stabilisere bygningen.

Carte blanche check

I DR's aftale med Københavns kommune og Region Hovedstaden fremgik det, at Wonderful Copenhagen skulle stå for ombygningerne på Refshaleøen. Samtidig skulle København dække ethvert underskud, der måtte opstå i forbindelse med arenaen, og det forstår Kim Østergaard, der underviser i kontrakter på Syddansk Universitet ikke, at kommunen gik med til.

- Det er jo grundlæggende en carte blanche check, som man underskriver i den her sammenhæng, i den forstand, at uagtet om man er i eller udenfor budgettet, så er Wonderful Copenhagen forpligtet til at betale, siger han.

Og blankochecken blev da også taget i brug. For mens DR overholdt sit budget på omkring 200 millioner kroner, endte København med at bruge omkring 100 millioner kroner mere end de beregnede 35 millioner kroner.

50.000 kroner for fem sekunder

Et andet sted i Hovedstadsområdet ville busselskabet Movia og Frederiksberg kommune gøre buslinjen 9A hurtigere ved at nedlægge en række stoppesteder.

Målet var at skære omkring 2,5 minutter af den timelange busrute og stoppestedet på Gammel Kongevej i kommunen ville i alt bidrage med omkring 20 sekunder – mente man.

Beslutningen affødte enormt meget kritik. Der var for eksempel ikke var taget højde for svagt gående og ældre samt, og passagerene var ikke blevet advaret om nedlæggelsen – der var bare trukket en sort sæk over skiltet.

Siden blev det også klart, at der var lang vej til de annoncerede 20 sekunders besparelse. Strækningen blev blot 5-7 sekunder hurtigere. Politikerne besluttede derfor efter et halvt år at genoprette stoppestederne. Prisen for det hele var 50.000 kroner. Penge som den daværende formand for teknik og miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V), erkender, var rent spild.

- Men omvendt, hvis man aldrig prøver nogle ting, så får du jo heller aldrig nogen forbedringer her i tilværelsen, siger han.

Du kan se meget mere om spild af danskernes skattekroner på DR1 i aften kl. 20.45 i programserien "Spild af dine penge".

Har du også oplevet spild af offentlige kroner, så vil vi gerne høre fra dig. Send os en mail på spild@dr.dk.