Møbler til en halv million for meget, meloner til en hundredemand per styk og en enkelt agurk til 15 kroner.
Sådan lyder nogle af de overskrifter, som spild i forbindelse med de kommunale indkøbsordninger, har trukket i danske medier.
Men de kommunale indkøbsaftaler er blot et af mange steder i det offentlige system, hvor danskernes skattekroner går til spilde.
Det vurderer chefkonsulent i Rambøll, Majbritt Skov, som vejleder den offentlige sektor i hvordan de bruger pengene mest hensigtsmæssigt.
- Det er for meget spild over en bred kam. Hvis man viser lidt mere omhu i den måde, man planlægger og bruger midlerne på, så kunne der hentes rigtigt meget.
Det siger hun i programmet ’Spild af dine penge’, som i aften og de næste fire mandage sætter fokus på offentligt spild på DR1.
94 kroner for en melon
Ifølge Majbritt Skov er spild, når det offentlige bruger penge på noget, som ikke kommer borgerne til gavn eller skaber værdi i samfundet.
Det samme mener Per Helge Sørensen, som er uddannet civilingeniør og har arbejdet som fuldmægtig og kontorchef i Forskningsministeriet. Senere blev han konsulent i DRs direktion, hvor han arbejdede med strategi.
- Jamen jeg er enig. Spild er hvis man bruger for mange penge på en offentlig ydelse, og man med rimelighed kunne have forudset, at man kunne have fået det billigere, siger Per Helge Sørensen, som i dag er mest kendt som historiefortæller i showet ’DJØF med Løg(n)’
Kampen om de offentlige indkøbsaftaler
De kommunale indkøbsordninger har længe haft et dårligt ry for at være beskæmmet af overpriser på alt fra usb-sticks til vandmeloner.
Men faktisk spildes der flest penge, når de kommunalt ansatte går uden for indkøbsordningerne og forsøger at finde slagtilbud på egen hånd.
Det viser erfaringerne fra blandt andet Næstved Kommune, hvor en kommunalt ansat købte møbler til kommunens SFO for 800.000 kroner - men kunne have fået dem for 250.000 kroner gennem den kommunale indkøbsaftale.
Hundredvis af millioner kan spares
Men det er ikke kun i Næstved kommune, at det er vanskeligt at finde rytmen.
Ifølge Finansministeriet kunne kommunerne spare mere end halvanden milliard kroner om året, hvis de blev bedre til at bruge indkøbscentralerne. Og der er stadig mange hundredvis millioner at spare, lyder vurderingen fra KORA, Kommunernes og Regionernes Nationale Forskningscenter.
- Hvis man ser på det gennemsnitlige billede, så er der rigtigt mange penge at spare, og så skal man tænke sig rigtigt godt om i kommunerne, før man går uden om indkøbsaftalerne, siger Ulf Hjelmer, kommunalforsker hos KORA til DR.
Negativ omtale skader
Den negative mediedækning af skandaler i forbindelse med overpris i indkøbsaftaler, kan være en af grundene til, at kommunale institutioner går uden om indkøbsaftaler, og dermed kommer til at være for dyre indkøb, siger Ulf Hjelmer.
- Jeg tror, at den skepsis, der er lokalt, også bunder i de historier, der har været i medierne med høje priser på mælk eller meloner. Så næres den skepsis om, er det ikke bare noget kommunerne presser ned over hovedet på os, siger han.
Det er Majbritt Skov enig i.
- Der er millioner at spare, hvis alle bruger indkøbsaftalerne, siger hun.
Akutte behov forsvinder ikke
Hun tror dog ikke, at man nogensinde når dertil, hvor man udelukkende bruger indkøbsordningerne.
- Der vil altid være sådan nogle små indkøb, som man bliver nødt til lige at gøre, hvis der opstår et akut behov, siger hun.
Du kan se mere meget om spild af danskernes skattekroner, når DR1 i aften kl. 20.45 viser første afsnit i programserien "Spild af dine penge".
Har du også oplevet spild af offentlige kroner, så vil vi gerne høre fra dig. Send os en mail på spild@dr.dk.