Her blev dine penge spildt

Dårlig planlægning af indkøb i det offentlige koster millioner af danskeres skattekroner.

En fejlslagen aftale om leje af transportfly kostede det danske forsvar 150 millioner kroner.

Transportfly, der aldrig letter, it-systemer, der ikke virker og virkelig dyre møbler.

Eksemplerne på spild af penge i det offentlige system er mange.

De næste fire mandage sætter DR fokus på det offentliges spild af danskernes skattekroner. Det sker i programserien "Spild af dine penge", som har premiere i aften kl. 20.45 på DR1.

Her kan du læse tre eksempler på indkøb, der har kostet mange millioner mere, end det var meningen.

Møblerne der kostede en halv million for meget

På Susålandets Skole ved Næstved kunne man have sparet 550.000 skattekroner på nye møbler, hvis man havde benyttet sig af indkøbsaftalerne.

I stedet for at betale 250.000 kroner for møblerne, så endte regningen nemlig med at lyde på 800.000 kroner.

Forklaringen? Kommunen brugte ikke sin indkøbsaftale. Det fortæller Thyge Vanstrup, centerchef for Trafik og Ejendomme i Næstved Kommune.

- Det er svært at sige, hvorfor vi ikke gjorde det. Det er en menneskelig fejl, og helt klart en fejl fra vores side, siger han i "Spild af dine penge".

Møbler til en SFO i Næstved kom til at koste 500.000 mere end nødvendigt. Her Thyge Vanstrup sammen med vært i "Spild af dine penge", Thomas Buch. (© DR Fakta)

Ifølge Finansministeriet kunne kommunerne tilsammen spare mere end 1,5 milliarder kroner, hvis de blev bedre til at huske indkøbsaftalerne.

Svinedyre transportfly

Det kunne have været en god forretning for det danske forsvar. Men i stedet blev det en milliondyr lejeaftale af transportfly, der kostede så meget af flyve, at det danske flyvevåben ikke engang selv brugte dem.

Skandalen om Luftark, det danske flyvevåbens forsøg at tjene et par ekstra kroner på transportfly er også kommet med på listen over et af de steder, hvor der er spildt flest offentlige kroner.

Det er omkring årsskiftet 2008-2009, at Forsvaret, på grund af Danmarks militære deltagelse i Afghanistan, leder efter effektiv og billig luft-transport mellem Danmark og Helmand.

I marts 2009 indgår Forsvaret en kontrakt med et australsk fly-selskab, der flyver med russiske fly. Aftalen kaldes for LUFT-ARK. Ifølge aftalen koster det 118 millioner kroner om året i fire år at have flyene til rådighed. Samtidig koster det penge, hver gang et fly skal i luften.

Flyene skal både benyttes af Forsvaret selv, men også lejes ud til allierede, så der kan komme lidt ekstra penge i Forsvarets kasse. Det er i hvert fald planen.

Fragtpriserne falder med et brag

Men med finanskrisen i fuldt sving, begynder fragtpriserne at falde. Så meget faktisk, at det ikke længere kan betale sig at bruge de lejede fly - hverken for Forsvarets potentielle kunder eller for Forsvaret selv.

Derfor står de dyre, lejede fly ubrugte på jorden, mens Forsvaret lejer nogle helt andre fly til deres transporter.

Faktisk sælger Forsvaret kun for knap 38 millioner kroners transport til vores allierede - altså langt mindre end de 118 millioner det hvert år koster at have flyene stående på jorden.

Af en evalueringsrapport lavet af Forsvaret selv fremgår det senere, at man sagtens kunne have klaret sig uden have de fire LUFTARK-fly stående klar altid og i stedet have chartret fra gang til gang.

Det kunne have sparet Forsvaret for en udgift på omkring 150 millioner kroner.

Eventyret om den digitale sagsbehandling

Ofte kan det tage mere end et år at få afgjort selv simple sager, hvis man bliver ramt af en arbejdsskade. Et langt og hårdt år i uvished for ansøgerne.

Derfor valgte ledelsen i Arbejdsskadestyrelsen at indføre en splinterny - og uprøvet - automatisk sagsbehandling.

Systemet, der skulle nedsætte den omfattende ventetid, fik navnet Proask. Systemet skulle automatisk behandle de rutinesager, der drejede sig om nedsat arbejdsevne, for eksempel hvis man mister en finger. Efter den automatiske sagsbehandling skulle sagerne tjekkes af en medarbejder.

Men Proask blev en dyr fornøjelse.

I første omgang kostede systemet 107 millioner kroner. Men så røg der yderligere 30 millioner kroner, og til sidst 37 millioner mere, som styrelsen søgte som ekstrabevilling.

Det kom så vidt, at Arbejdsskadestyrelsen til sidst måtte fyre ansatte for at få råd til at få systemet op at køre.

Efter seks års forsøg på at få Proask til at virke, lukkede Arbejdsskadestyrelsen systemet i 2014. Samlet pris: 283 millioner skattekroner. Samlet effekt: Ingen. Kun mere sagsbehandlingstid.

Du kan se mere meget om spild af danskernes skattekroner, når DR1 i aften kl. 20.45 viser første afsnit i programserien "Spild af dine penge".

Har du også oplevet spild af offentlige kroner, så vil vi gerne høre fra dig. Send os en mail på spild@dr.dk.