I den offentlige sektor findes der mange eksempler på det, som de fleste nok vil kalde spild af penge – og tid.
For eksempel skal de ansatte på plejehjem ifølge loven sikre sig, at de kartofler, de serverer for beboerne, er varme nok.
De skal varmes op til 75 grader og siden holdes over 65 grader i maksimalt tre timer, inden de bliver serveret for beboerne.
Og som om det ikke var nok skal de én gang om ugen notere, at de nu også har målt temperaturen på maden.
Projekt Kontrolfri Zone
Den slags mindre registreringer betegner HR-chef i Sundhed og Omsorgsforvaltningen i Aarhus kommune, Thune Korsager, som spild af tid.
Derfor har Aarhus kommune flere gange kørt ”Projekt Kontrolfri Zone”, hvor der ryddes op i reglerne.
- Vi får afskaffet nogle af de her ubestridelige åndssvagheder, som vi har fået bygget ind, som for eksempel at skrive det ned på et stykke papir, når vi tager temperaturen på en kartoffel, siger Thune Korsager.
Det har på flere områder betydet, at medarbejderne har fået mere tid til rent faktisk at gøre deres arbejde i stedet for at lave registreringer.
Regioner genopfandt de dybe tallerkner
En dyb tallerken skal kun opfindes én gang, men når det kommer til de nye supersygehuse er det dog sket 16 gange – én gang for hvert sygehus.
Det er regionerne, der står for etableringen af de nye supersygehuse, og hver af dem er udtænkt fra bunden, selvom der ifølge Christian Thuesen, der er lektor på DTU og forsker i, hvordan man bedst laver store og komplekse byggeprojekter, sagtens kunne være genbrugt flere af byggetankerne.
Regionsrådsformand Bent Hansen mener dog, at det giver god mening, at hvert sygehus-projekt er blevet tænkt fra bunden af.
- At tage en plan fra Region Hovedstaden og trække ned over hovedet over Region Nordjylland med den geografi og de udfordringer, der er der, vil være helt forkert, forklarer han.
Bent Hansen peger også på, at for megen standardisering ville gøre sygehusene til kopier af hinanden. Ifølge direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, kunne sygehusene dog sagtens have fået et selvstændigt udtryk, samtidig med, at der blev genbrugt nogle standarder.
- Det, vi taler om med standardisering, er indmaden i sygehusene. Som at sengestuerne skal ligge nogenlunde på samme måde i forhold til toiletterne, forklarer han.
- Problemet er, at vi starter nye organisationer op hver gang og derfor får alle startomkostningerne med igen, og så bliver det dyrere, og det vil sige, at borgerne får mindre sundhedsvæsen for deres penge.
Småpenge fra Skat
Skat er også en organisation, som i disse dage er i vælten over de tonsvis af penge, som enten er røget direkte ud af statskassen eller som grundet it-fejl aldrig vil blive opkrævet.
Men Skat bruger også mange penge på at sende nærmest mikroskopiske beløb på checks ud til borgere – f.eks. Lone Rieskov. Hun lukkede sidste år sit enmandsfirma og efter et stykke tid modtog hun i alt tre breve med checks på henholdsvis 73 kroner, fem ører og blot én øre.
Det var penge, som Skat skyldte hende, og Skat skal ifølge loven betale det, som Skat skylder. Siden august 2013 har Skat derfor mere end 6.500 gange udbetalt beløb på under én krone.
Inddrivelseschef i Skat, Jens Sørensen, forklarer, at problemet opstår, når små firmaer lukker, og Skat ikke kender ejerens Nem-konto. Så er Skat nødt til at sende en check – også selvom det koster et sted mellem 40 og 50 kroner for hver brevsendt check.
- Jeg forstår godt, at man undrer sig rigtigt, rigtigt meget over det her, og derfor er det også vigtigt, at vi finder en løsning, som politisk holder vand, forklarer han.
Du kan se mere meget om spild af danskernes skattekroner, når DR1 i aften kl. 20.45 viser endnu et afsnit i programserien "Spild af dine penge".
Har du også oplevet spild af offentlige kroner, så vil vi gerne høre fra dig. Send os en mail på spild@dr.dk.