Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Danmark og Irak-krigen Til tema forsiden
 
 
Hans Blix
Hans Blix har skabt røre i debatten om en uvildig undersøgelse af Danmarks deltagelse i Irak-krigen
Foto: APTN, © APTN
 
Irak-krig i Udenrigspolitisk Nævn
15. juli 2003 14:44 Politik
 
  Per Stig Møller, udenrigsmin. (K): Blix' udtalelser gør ikke indtryk på mig (Radioavisen 12:00)
Regeringen kommer her i Folketingets sommerferie til at stå til regnskab i Det Udenrigspolitiske Nævn for dens brug af FN-våbeninspektør Hans Blix som retfærdiggørelse af det danske krigsbidrag i Irak.

Kronologi: efterspillet
Maj 2003
En diplomat fortæller til avisen The Guardian, at den amerikanske udenrigsminister Colin Powell og hans britiske kollega Jack Straw begge tvivlede på egne påstande, da Powell med støtte fra Straw 5. februar 2003 talte til Sikkerhedsrådet for at overbevise det om, at Irak havde masseødelæggelses-våben. De frygtede at være ofre for misinformation.
Maj-juni
Den amerikanske vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz udtaler først, at USA inden krigen valgte at fokusere på Iraks påståede lagre af masse-ødelæggelsesvåben som argument for krigen af ”bureaukratiske grunde”. Senere siger han, at USA gik i krig i Irak for oliens skyld.
Maj-juli 2003
BBC citerer anonym efterretningskilde for at sige, at den britiske premierminister Tony Blairs spindoktor, Alistair Campbell, havde indsat en påstand i en rapport sidste september om, at Irak kunne mobilisere sine masseødelæggelsesvåben inden for kun 45 minutter. Beskyldningen ledte til konflikt mellem regeringen og BBC. En parlamen-tarisk komite, der undersøgte, hvordan regeringen forud for krigen præsenterede offentligheden for oplysninger om Iraks masseødelæggelses-våben, konkluderede, at Campbell ikke havde spillet en rolle i indsættelsen af 45-minutter påstanden.
Juni 2003
Chefen for FN’s våbeninspektører Hans Blix kritiserer i flere omgange kraftigt den ameri-kanske regering - specielt høgene i det amerikanske forsvarsministerium - for at have modarbejdet våben-inspektørernes arbejde og startet smædekampagner om ham i medierne.
Juni-juli 2003
Den australske regering kommer under voldsom kritik for at have brugt fejlagtige oplysninger i argumentationen for Australiens deltagelse i Irak-krigen.
Juli 2003
I USA opstår der kontrovers over, at præsident Bush i sin tale den 28. januar i år sagde, at »Den britiske regering har erfaret, at Saddam for nylig har søgt at skaffe betydelige mængder uran fra Afrika,« selvom Det Hvide Hus efter alt at dømme gentagende gange var blevet advaret om, at denne påstand med al sandsynlighed byggede på forfalskede efterretnings-dokumenter fra Niger.
Juli 2003
I Danmark opstår splid over regeringens grundlag for at deltage i Irak-krigen. Socialdemokratiet ønsker en uvildig undersøgelse af, om grundlaget var for tyndt eller forkert. Blix langer midt på måneden ud efter den danske regering, idet han siger, at den drog for vidtgående konklusioner på baggrund af hans rapporter. Flere partier kræver en redegørelse i Uden-rigspolitisk Nævn.

SF og Enhedslisten har begge indkaldt til et møde i nævnet hurtigst muligt for at få en forklaring fra regeringen på, hvad Blix selv betragter som misbrug af hans udtalelser om det faldne, irakiske styres kapacitet inden for biologisk og kemisk krigsførelse.

Sammen med De Radikale og Socialdemokraterne mener de to venstrefløjspartier, at våbeninspektøren gør ret i at føle sig misbrugt i regeringens argumentation for, at en krig mod Saddam Husseins styre var nødvendig og retfærdig.

Regering under pres
Hermed er regeringen under pres ligesom regeringerne i USA, Storbritannien og Australien, hvor magthaverne beskyldes for at have ført befolkningerne bag lyset med deres begrundelser for at gå i krig mod Saddam Husseins styre.

Skal vi have en undersøgelse af vores grundlag for at deltage i Irak-krigen?
Ja
Nej
Ved ikke
  

Hans Blix siger til Politiken, at han aldrig har erklæret det bevist, at Irak besad masseødelæggelsesvåben, men kun konstateret, at styret ikke har kunnet gøre rede for, hvor gamle og kendte lagre er blevet af.

- Jeres udenrigsminister foretager den samme konklusion, som andre har gjort - Storbritannien og USA. De har sagt, at fordi der ikke er redegjort for våbnene, så eksisterer de. Men sådan er det ikke. Måske eksisterer de, måske ikke, siger Hans Blix og understreger, at han netop pointerede dette meget kraftigt over for FN's Sikkerhedsråd allerede 14. februar.

Udtalelserne gør ikke indtryk på udenrigsminister Per Stig Møller.

- Jeg kan kun sige, at det jeg har sagt svarer totalt til hvad han selv siger d. 14. februar som han lader sig citere for i Politiken. Han har påpeget, der mangler regnskab for en lang række ting og så er det en politisk afgørelse om man siger, nu er nok nok, siger udenrigsministeren til Radioavisen.

Imens sikrer Dansk Folkeparti fortsat regeringen folketingsflertal for at afvise krav fra oppositionen om uvildige undersøgelser af regeringens krigsbeslutning.

Manipulation og forkerte oplysninger
SF's formand, Holger K. Nielsen, siger om Blix's udtalelser:

- De viser, at også den danske krigsbeslutning er funderet på manipulation og forkerte oplysninger. Sagen er meget alvorlig for regeringen, og den kan ikke fortsat dække sig ind under, at den har et flertal bag sig. Det er en alvorlig sag at gå i krig, og befolkningen har et soleklart krav på at få afdækket sandheden, siger SF-formanden.

Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, siger:

- Det er simpelthen for groft, at regeringen ikke vil stå ved sit ansvar, men forsøger at tørre det af på FN's våbeninspektører og disses respekterede leder, Hans Blix. Regeringen bliver stadig mere afklædt i denne sag. Men vi må ikke glemme alvoren i, at det drejer sig om, at regeringen har sendt danske soldater ned i krig, hvor tusinder af civile irakere blev slået ihjel, siger Søndergaard.
 
Flere danske soldater til Irak
40 ekstra danske soldater til Irak
V langer ud efter Hans Blix
Folketinget vedtager dansk deltagelse i Irak-krigen
Blix: Danmark misbrugte Irak-rapporter
SF foreslår høring om dansk deltagelse i Irak-krig
Regeringen tvinges til hastemøde om Irak-krig
Per Stig: Ingen forkert information om Irak
Ingen uafhængig undersøgelse af grundlaget for Irak-krigen
S vil have undersøgelse af Irak-krigen
Irak-krig i Udenrigspolitisk Nævn
Per Stig Møller om kemiske våben - miltbrand. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om Iraks samarbejde med FN's våbeninspektører. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Peter Skaarup om masseødelæggelses-våben. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om debatten. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om Saddam Hussein.[Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om biologiske våben.[Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Læs referat af Folketingets første behandling af: Beslutningsforslag nr. B118
Læs referat af Folketingets anden behandling af: Beslutningsforslag nr. B 118
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles