Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

Danmark og Irak-krigen Til tema forsiden
 
 
danske soldater i Irak
Danske styrker i Irak - nu får de selskab af 40 ekstra soldater
 
40 ekstra danske soldater til Irak
16. juli 2003 16:20 Indland
 
  Svend Aage Jensby, forsvarsmin.: Der er uro og stridigheder i området (Radioavisen 17:00)
Regeringen vil sende 40 ekstra danske soldater til Irak.

Det meddeler forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Hensigten er at forstærke den sikringsstyrke på 370 mand, der er i Basra-området og sætte den i stand til at løse en række nye opgaver.

Blandt de nye opgaver er at uddanne det lokale politi. Det skal 11 danske militærpolitifolk hjælpe med, og de rejser af sted allerede i slutningen af denne måned.

Desuden vil regeringen sende en ekstra spejdersektion med 12 mand af sted til at varetage eskorte- og sikringsopgaver, og staben i den danske sikringsstyrke skal forstærkes med 10 personer, så staben kan bemandes døgnet rundt.

Ny mad og materiel
Endelig vil Svend Aage Jensby sende op til ni forsyningsfolk af sted. De skal bidrage til, at den danske sikringsstyrke får de forsyninger af mad og materiel, som der er behov for. Disse 30 mand rejser i sidste halvdel af august.

Forstærkningen er nødvendig for, at den danske sikringsstyrke kan klare opgaverne i det 360 kvadratkilometer store område, som styrken har ansvaret for. Alene i dette område er der 13 forskellige klangrupper, der strides med hinanden, og der er også spændinger mellem marskaraberne og bybefolkningen.

- Derfor er der behov for at øge antallet både af hensyn til styrkens egen sikkerhed og for at løse opgaverne, sagde Svend Aage Jensby efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Blandt de nye opgaver, som den danske styrke står over for, er at sørge for sikkerheden omkring tre nye banker, der skal oprettes. Bankerne skal bevogtes mod røveri, og det samme skal pengetransporterne.

Opgaven løst godt
Han vurderer, at de danske soldater indtil nu har løst opgaven godt.

- Og det er vores indtryk, at befolkningen har en meget positiv tilgang til de danske styrker. Det er klart, at de kriminelle er mindre begejstrede. Nøjagtig ligesom på Balkan viser det sig, at de danske soldater er smaddergode til at løse selv denne meget vanskelige opgave, sagde Svend Aage Jensby.

Forsvarsministeren forudser, at Danmark skal opretholde en militær tilstedeværelse i Irak i mindst et år endnu.

- Jeg tror ikke, den danske styrke kommer hjem før tidligst ultimo 2004, sagde han.
 
Flere danske soldater til Irak
40 ekstra danske soldater til Irak
V langer ud efter Hans Blix
Folketinget vedtager dansk deltagelse i Irak-krigen
Blix: Danmark misbrugte Irak-rapporter
SF foreslår høring om dansk deltagelse i Irak-krig
Regeringen tvinges til hastemøde om Irak-krig
Per Stig: Ingen forkert information om Irak
Ingen uafhængig undersøgelse af grundlaget for Irak-krigen
S vil have undersøgelse af Irak-krigen
Irak-krig i Udenrigspolitisk Nævn
Per Stig Møller om kemiske våben - miltbrand. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om Iraks samarbejde med FN's våbeninspektører. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Peter Skaarup om masseødelæggelses-våben. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om debatten. [Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om Saddam Hussein.[Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Per Stig Møller om biologiske våben.[Fra Folketingets første behandling af beslutningsforslag B 118]
Læs referat af Folketingets første behandling af: Beslutningsforslag nr. B118
Læs referat af Folketingets anden behandling af: Beslutningsforslag nr. B 118
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles