 |
På baggrund af debatten om grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen vil SF's formand, Holger K. Nielsen, i Udenrigspolitisk Nævn i dag foreslå en høring i Folketinget om grundlaget for den danske krigsbeslutning.
- I USA er der en årelang tradition for kongreshøringer, hvor aktuelle emner for offentligheden kan afdækkes. Vi har ikke samme tradition for det i Danmark, men muligheden er der og bør udnyttes i denne sag, siger Holger K. Nielsen i en pressemeddelelse.
Venstres udenrigsordfører, Troels Lund Poulsen, afviser tanken om en høring. Han mener, at alle regeringens argumenter i forvejen er kendte.
- Beslutningsgrundlaget har været soleklart, og så er der taget en politisk beslutning. Regeringen har baseret sig på offentlige kilder, så det giver ikke nogen mening med en høring, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
Møde i Udenrigspolitisk Nævn
Folketinget besluttede i går at hasteindkalde Udenrigspolitisk Nævn til et møde om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben.
På mødet skal udenrigsminister Per Stig Møller (K) redegøre for regeringens brug af FN-våbeninspektør Hans Blix som retfærdiggørelse af det danske krigsbidrag i Irak.
 |
|
 |
Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN) er et folketingsudvalg, der blev nedsat første gang 1923 for at sikre parlamentarisk indflydelse på udenrigs-politiske beslutninger. |
|
|
|
Regeringen har pligt til at konsultere nævnet i forbindelse med sager af større udenrigspolitisk rækkevidde. |
|
|
|
I modsætning til andre råd har UPN grundlovsmæssig status (siden 1953). Ifølge grundloven af 1953 skal UPN udpeges ved begyndelsen af hver folketingssamling. |
|
|
|
Rådet har 17 medlemmer. Den nuværende sammen-sætning er fire fra Venstre, to fra Dansk Folkeparti, to fra Det Konservative Folkeparti, fire fra Socialdemokraterne, en fra hhv. SF, Kristeligt Folke-parti, Radikale Venstre og Enhedslisten samt et folke-tingsmedlem for Grønland. |
| | |
Det er Enhedslisten og SF, som har bedt om mødet for at få en forklaring fra regeringen på, hvad Hans Blix selv betragter som misbrug af hans udtalelser om det faldne, irakiske styres kapacitet inden for biologisk og kemisk krigsførelse.
Hans Blix har ret
Sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne mener de to venstrefløjspartier, at våbeninspektøren gør ret i at føle sig misbrugt i VK-regeringens argumentation for, at en krig mod Saddam Husseins styre var nødvendig og retfærdig.
Beslutningen om at gå med i USA's krig blev taget af regeringen med et snævert flertal fra Dansk Folkeparti.
Siden tilsluttede Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti sig dog udformningen af det danske krigsbidrag i form af en stabliseringsstyrke på 380 soldater, politibetjente, læger og sygeplejersker, mens De Radikale, SF og Enhedslisten har været imod hele vejen igennem.
Også regeringerne i USA, Storbritannien og Australien er under pres i forbindelse med Irak-krigen. Magthaverne beskyldes for at have ført befolkningerne bag lyset med deres begrundelser for at gå i krig mod Saddam Husseins styre.
|
|
| |
