 |
Regeringen vil på et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i dag bede om lov til at sende endnu flere danske soldater til Irak.
 |
|
 |
Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN) er et folketingsudvalg, der blev nedsat første gang 1923 for at sikre parlamentarisk indflydelse på udenrigs-politiske beslutninger. |
|
|
|
Regeringen har pligt til at konsultere nævnet i forbindelse med sager af større udenrigspolitisk rækkevidde. |
|
|
|
I modsætning til andre råd har UPN grundlovsmæssig status (siden 1953). Ifølge grundloven af 1953 skal UPN udpeges ved begyndelsen af hver folketingssamling. |
|
|
|
Rådet har 17 medlemmer. Den nuværende sammen-sætning er fire fra Venstre, to fra Dansk Folkeparti, to fra Det Konservative Folkeparti, fire fra Socialdemokraterne, en fra hhv. SF, Kristeligt Folke-parti, Radikale Venstre og Enhedslisten samt et folke-tingsmedlem for Grønland. |
| | |
Ifølge den fortrolige dagsorden for mødet er der tale om et "supplerende dansk bidrag" til den nuværende styrke i Irak.
Formuleringen skulle efter Ritzaus oplysninger dække over et tocifret antal soldater, der skal støde til den nuværende styrke på 370 danske soldater i det uroplagede land.
I forvejen er Udenrigspolitisk Nævn hasteindkaldt for at diskutere Iraks påståede masseødelæggelsesvåben.
Udenrigsministeren skal forklare sig
På mødet skal udenrigsminister Per Stig Møller (K) stå til regnskab for regeringens brug af FN-chefvåbeninspektør Hans Blix som retfærdiggørelse af det danske krigsbidrag i Irak.
Det er Enhedslisten og SF, som har bedt om mødet for at få en forklaring fra regeringen på, hvad Hans Blix selv betragter som misbrug af hans udtalelser om det faldne, irakiske styres kapacitet inden for biologisk og kemisk krigsførelse.
Sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne mener de to venstrefløjspartier, at våbeninspektøren gør ret i at føle sig misbrugt i VK-regeringens argumentation for, at en krig mod Saddam Husseins styre var nødvendig og retfærdig.
Beslutning med snævert flertal
Beslutningen om at gå med i USA's krig blev taget af regeringen med et snævert flertal fra Dansk Folkeparti.
Siden tilsluttede Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti sig dog udformningen af det danske krigsbidrag i form af en stabliseringsstyrke på 380 soldater, politibetjente, læger og sygeplejersker, mens De Radikale, SF og Enhedslisten har været imod hele vejen igennem.
Også regeringerne i USA, Storbritannien og Australien er under pres i forbindelse med Irak-krigen. Magthaverne beskyldes for at have ført befolkningerne bag lyset med deres begrundelser for at gå i krig mod Saddam Husseins styre.
|
|
| |
